Erhvervsklimaet dykker i Fredericia
30.11.2020 19:30:00 CET | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse

Samtidig kan kommunen dog glæde sig over at være landets absolut bedste til at tilbyde virksomhederne gode fysiske rammer i form af gode erhvervsgrunde og at sikre, at der både er plads og albuerum til boliger og erhvervsvirksomheder.
- Det er ærgerligt, at Fredericia Kommune ikke har kunne holde fast i den positive fremgang igennem de seneste år, men kommunen skal have stor ros for at være stærk til at sikre en god fysisk planlægning, hvilket også gælder kommunens indsats for at sikre god bredbånd- og mobildækning. Det er naturligvis et skår i glæden, at det samlede resultat går tilbage, og det vil vi nu tage en snak med Fredericia Kommune om, siger formand for DI Trekantområdet, adm. direktør Carsten Kind, Interacoustics A/S.
Det er især virksomhedernes vurdering af den helt overordnede erhvervsvenlighed, der i år har taget et dyk, og som trækker ned i det samlede undersøgelsesresultatet. Men ud over den fysiske planlægning får kommunen også pæne tilbagemeldinger på en lang række andre områder. Det gælder blandt andet i relation til kommunens indsats for at sikre en god infrastruktur i kommunen. Netop infrastrukturen er det politikområde, virksomhederne anbefaler kommunen at prioritere højst i de kommende års arbejde.
- Kommunens image er også stadigvæk rigtig fint, og der er ros til kommunens indsats for at tiltrække nye virksomheder til kommunen. Fredericia Kommune får også positive ord med på vejen for samarbejdet imellem folkeskolen og kommunens virksomheder. I det hele taget vurderer virksomhederne, at dialogen med politikere og embedsfolk er tilfredsstillende, og især kommunens måde af formidle væsentlige informationer får større tilfredshed i årets undersøgelse, siger Carsten Kind.
Blandt de kommunale indsatser, der får en mindre god vurdering af virksomhederne, er kommunens indsats for at sikre kvalificerede medarbejdere til virksomhederne og samarbejdet med jobcentret kunne godt blive bedre.
Ligeledes er vurderingen af byggesagsbehandlingen dårligere i årets undersøgelse.
- Det er naturligvis bekymrende, for byggesagsbehandlingen har stor betydning for at virksomhederne kan udvikle sig, og i yderste konsekvens kan det betyde tabte ordrer, hvis en nødvendig til- eller ombygning af virksomheden må vente på lange og besværlige sagsgange i kommunen, siger Carsten Kind.
FAKTA OM LOKALT ERHVERVSKLIMA 2020
- DI’s undersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2020, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsklima. Det er 11. år i træk, at DI laver undersøgelsen.
- 7.616 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andre fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen. Besvarelserne repræsenterer omkring 323.320 arbejdspladser, hvilket svarer til mere end 18 pct. af den private beskæftigelse.
- Virksomhedsledernes bedømmelser vejer 2/3 af undersøgelsens resultat, mens den sidste tredjedel afgøres af statistiske faktorer som skat, grundskyldspromille, privat beskæftigelse, antal nystartede virksomheder og erhvervsfrekvens mv.
- Resultaterne fra spørgeskemaerne og de statistiske indikatorer er opdelt i ni kategorier. De giver et billede af, hvor godt kommunerne klarer sig på forskellige områder – ud over det samlede resultat.
- 93 ud af landets 98 kommuner er blevet bedømt. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da der ikke kan indhentes en tilstrækkeligt antal svar.
Følg Dansk Industri på:
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt chefkonsulent Johan H. Pedersen, jhp@di.dk, tlf.: 4084 3207 eller pressekoordinator Bo Hjuler, BOH@di.dk, tlf.: 3377 3819.
Billeder
Information om DI Trekantområdet
Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet
DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.
Middelfart rykker frem i stor DI-undersøgelse: Grøn profil giver pote2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart går frem fra nummer 42 i 2025 til nummer 35 i DI’s store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Især arbejdskraft, energi og grønne indkøb trækker kommunen op. Den kommunale administration skal dog følge bedre med, mener DI.
DI: Koldings ambitioner udløser fremgang i erhvervsvenligheden2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kolding går fra en placering som nummer 41 i 2025 til en plads som nummer 33 i Dansk Industris store årlige, landsdækkende måling af lokal erhvervsvenlighed. Virksomhederne oplever især bedre dialog og bedre kommunal administration. Det giver medvind til målet om at blive Syddanmarks stærkeste erhvervskommune, men mobilitet og arbejdskraft kræver fortsat handling, mener DI.
DI-undersøgelse: Fredericia rykker frem, men mangel på arbejdskraft kan bremse udviklingen2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredericia rykker fra nummer 20 til 18 i DI’s årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Hurtig byggesagsbehandling og stærk mobilitet understøtter investeringer, men virksomhederne peger samtidig arbejdskraft som en voksende udfordring. Det viser, hvor den lokale fremdrift kan møde sin næste flaskehals, lyder det fra DI.
Jacob Koch-Hansen vinder DI Trekantens Lærlingepris: Stærkt talent i spedition og shipping10.7.2026 09:20:19 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Jacob Koch-Hansen fra H. Daugaard i Kolding, der bliver Årets Lærling i DI Trekantområdet. Jacob er i gang med en kontoruddannelse indenfor spedition- og shipping.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

