DI Trekantområdet

DI: Vejles erhvervsfremgang kræver robust infrastruktur

2.9.2026 06:00:00 CEST | DI Trekantområdet | Pressemeddelelse

Del

Vejle tager endnu et markant skridt frem i Dansk Industris årlige måling af lokal erhvervsvenlighed. Fremgangen er især drevet af arbejdskraft, uddannelse og kommunal administration – netop som Vejle bliver universitetsby. Men hvis væksten skal omsættes til flere investeringer, arbejdspladser og stærkere konkurrencekraft, skal infrastrukturen følge med, lyder det fra DI.

Divisionsdirektør, Rambøll Transport, og bestyrelsesleder i DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.
Divisionsdirektør, Rambøll Transport, og bestyrelsesleder i DI Trekantområdet Pia Jakobsgaard-Iversen.

Når de første studerende begynder på SDU Vejle i september, sker det i en kommune, som på to år er rykket fra en 34. Plads til en 17. plads i Dansk Industris måling af den lokale erhvervsvenlighed. 

– Vejle er ved at udvide sin rolle som stærk erhvervsby med også at blive universitets- og teknologiby. Det er vigtigt for virksomhederne, fordi adgang til kvalificerede medarbejdere er en af virksomhedernes største vækstbremser. DI’s måling viser, at kommunen har fået bedre fat i netop den dagsorden, siger Pia Jakobsgaard-Iversen, bestyrelsesleder i DI Trekantområdet. 

Arbejdskraft bliver Vejles styrkeposition 
Den største fremgang i undersøgelsen finder man inden for undersøgelsens kategori uddannelse og arbejdskraft. Her går Vejle fra en 27. plads i 2025 til en 15. plads i 2026. Resultatet flugter med den udvikling, Vejle står midt i. SDU Vejle åbner med fire bacheloruddannelser inden for IT, software og kunstig intelligens og har modtaget 398 førsteprioritetsansøgninger.  

Vejle placerer sig desuden som nummer 17 for indsatsen med internationale medarbejdere. Det er en styrke i en kommune, hvor virksomhederne får brug for flere medarbejdere, end det lokale arbejdsmarked selv kan levere. 

Kommunal administration i top-10 
Også virksomhedernes vurdering af den kommunale administration går frem. Her rykker Vejle fra nummer 14 til nummer otte på landsplan. Virksomhederne vurderer blandt andet den digitale erhvervsservice, hensynet til erhvervslivet i planlægningen og arbejdet med bæredygtige indkøb positivt.  

Også den overordnede tilfredshed og dialogen mellem kommunen og erhvervslivet bevæger sig i den rigtige retning. Her går Vejle samlet fra en 41. til en 36. plads. 

– Virksomhedernes møde med kommunen betyder meget mere, end man måske umiddelbart tror. Hurtige svar, tydelig information og en forståelse for virksomhedernes virkelighed kan være afgørende for, om en investering bliver gennemført i Vejle eller et andet sted. Derfor er en placering i top-10 på kommunal administration et resultat, kommunen godt kan være stolt af, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. 

Væksten må ikke strande i trafikken
Årets resultat rummer dog også en klar advarsel. Infrastruktur og energi er den kategori, hvor Vejle står svagest. Kommunen falder her fra en 19. til en 29. plads, mens virksomhedernes vurdering af den lokale mobilitet placerer Vejle som nummer 52. Det er ikke kun et spørgsmål om køtrafik og ventetid. Men om Vejles evne til at fastholde vækst, tiltrække investeringer og styrke virksomhedernes konkurrencekraft. 

Det er en særlig udfordring for en kommune, der både vokser, får en ny rolle som universitetsby og ligger ved et af landets vigtigste trafikale knudepunkter. Presset på E45, Vejlefjordbroen og indfaldsvejene mærkes allerede af medarbejdere, virksomheder og varetransport. – og det risikerer at gøre det dyrere og mere besværligt at drive virksomhed i området. 

– Robust infrastruktur er ikke bare asfalt og broer. Det er en forudsætning for vækst. Vejle kan uddanne og tiltrække nok så mange dygtige mennesker, men vi taber værdi, hvis medarbejdere og varer sidder fast i trafikken. De lokale initiativer er vigtige, men der er også brug for langsigtede løsninger omkring E45 og Vejlefjordbroen. Her skal kommunerne i Trekantområdet stå samlet og presse på over for Christiansborg, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. 

– En placering som nummer 17 er ikke en slutdestination. Den viser, at Vejle har momentum. Nu handler det om at sikre, at den nye styrke på arbejdskraft og uddannelse også kan omsættes til investeringer, virksomheder og arbejdspladser. Det kræver, at infrastrukturen kan bære væksten, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. 

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2026 

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2026, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 17. år i træk DI foretager en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed. 

  • 7.789  virksomheder indenfor DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service har svaret på undersøgelsen. 

  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder og statistik. Resultaterne er opdelt i fire temaer, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set. Hver kategori vægter 25 procent. 

  • 91 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De syv kommuner Dragør, Fanø, Langeland, Læsø, Samsø, Vallensbæk og Ærø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner. 

Kontakter

For yderligere information kontakt chefkonsulent i DI, Morten Karlsbjerg, tlf. 2917 9440, e-mail moka@di.dk eller presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, boh@di.dk

Vedhæftede filer

Links

For yderligere information om DI Trekantområdet: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440 Sekretær Marianne Brock Elro Mail: mabe@di.dk Tlf. 3377 3498

Følg pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Trekantområdet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye