Erhvervshus Midtjylland: Flest mulige midtjyske virksomheder skal have del i de 600 millioner

Virksomhedsprogrammet har i alt 600 millioner til udmøntning, og programmet spænder vidt, for virksomhederne kan søge tilskud til vækst- og forretningsudvikling, grøn og digital omstilling, internationalisering samt kompetenceudvikling og indkøb af konkret teknologi, produktionsudstyr og software:
-”Det er historisk mange penge, der bliver investeret i den videre udvikling af erhvervslivet på kort tid. Det er en gylden mulighed for de midtjyske virksomheder til at styrke deres forretning og sætte skub i arbejdet med f.eks. grøn omstilling, med et digitalt projekt eller indtræde et nyt marked”, siger Erik Krarup, Direktør i Erhvervshus Midtjylland.
Det seneste halvandet år har været en usikker tid at drive virksomhed i, og nogle virksomheder har oplevet at miste omsætning i perioder, hvilket har sat investeringer og nye forretningsplaner på standby. Endelig kan de fleste virksomheder nu ånde lettet op og begynde at tænke fremad:
- "Vi mærker allerede nu stor opmærksomhed omkring Virksomhedsprogrammet og de fire spor. Jeg er ikke i tvivl om, at pengene meget hurtigt bliver brugt”, understreger Erik Krarup
Erfaringsmæssigt er midtjyske virksomheder gode til at anvende og omsætte store rammeprogrammer med tilskud til køb af rådgivning. Gennem en årrække har der været regionale udviklingsprogrammer med et lignende sigte; udvikling af små og mellemstore virksomheder. Erhvervshuset forventer også, at en stor del af midlerne fra det nye Virksomhedsprogram havner hos midtjyske virksomheder - forventeligt minimum 150 – 200 millioner af de 600 millioner kroner.
Derfor opfordrer Erhvervshus Midtjylland til, at midtjyske virksomheder allerede nu overvejer, om de vil ansøge om tilskud i et af de fire spor, der åbner for ansøgninger i den kommende tid, og eventuelt søger råd og vejledning hos erhvervshuset. Fra den 6. september og frem afholder Erhvervshus Midtjylland en række webinarer om Virksomhedsprogrammets muligheder, hvor interesserede virksomheder kan deltage.
Virksomhedsprogrammet udrulles i et samarbejde mellem af landets seks Erhvervshuse. Erhvervshus Midtjylland er derudover operatør for det digitale spor, der udrulles under det populære SMV:Digital program, og alene til dette spor er der afsat 120 millioner kroner.
Fakta om Virksomhedsprogrammet
Midlerne kommer fra et genopretningsprogram fra EU - det såkaldte REACT-EU-program - som skal afhjælpe konsekvenserne af COVID-19 og understøtte en grøn og digital genstart. Midlerne fra Virksomhedsprogrammets fire spor kan søges af virksomheder over hele landet.
I den kommende tid åbnes der for ansøgning til følgende dele af programmet.
- SMV:Eksport: indeholder tilskud til rådgivning til udvikling af eksportplan, tilskud til egne eksportmedarbejdere og tilskud til en medarbejder i udlandet eksempelvis til at opbygge salgsnetværk på målmarkedet (employer of record).
Åbner for ansøgning 7. september. - SMV:Vækstpilot: indeholder mulighed for ansættelse af en ledig vækstpilot (lige fra en faglært til en højtuddannet) Vækstpiloten ansættes i 6 mdr. på ordinære vilkår - virksomheden får dækket 50 pct. af omkostninger (dog max. 15.000 kr./mdr.)
Åbner for ansøgning 15. september. - SMV:Digital: indeholder tilskudsvouchers til køb af rådgivning omkring digital omstilling; desuden indeholder programmet en række kompetenceudviklingsmuligheder samt mulighed for tilskud til investering i udstyr, maskiner, software mv. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.
Åbner for ansøgning 27. september. - SMV:Grøn: indeholder vouchers til rådgivning, kompetenceudvikling og investeringer i udstyr, maskiner mv. som understøtter jeres grønne udvikling. Tilskudsvouchers op til 250.000 kr.
Åbner for ansøgning 11. oktober.
Der er reserveret 60 mio. kr. til en GENSTART pulje til virksomheder, som er hårdt ramte af COVID-19-krisen. Dette spor afventer imidlertid udrulningen af Regeringens Omstillingspulje.
Desuden er der en reserve i Virksomhedsprogrammet på kr. 190 millioner, som vil blive udrullet, når de første puljer er ansøgt.
Kontakter
Anna Maria SønderholmUdviklingschef
Kontakt for pressehenvendelser
Billeder

Links
Information om Erhvervshus Midtjylland
Vi kan være din uvildige sparringspartner
Vores rolle er ikke at fortælle dig, hvad du skal gøre. Det kalder vi nemlig rådgivning. Men du kan bruge os som en uvildig sparringspartner, du kan vende dagligdagen og fremtiden med. Et udefra og ind syn er nemlig altid en god ide.
Vores forretningsudviklere kender de udfordringer, du som virksomhedsejer og -leder står i. Og står til rådighed, når du skal træffe små og store beslutninger om din virksomhed, så du ikke står alene.
Du bestemmer selv hvor lidt eller meget tid, vi skal bruge sammen. Og i hvilken grad vi skal involvere os. Det er din business.
Vi er her bare for at hjælpe.
Ring på 70220076 eller book et møde med en forretningsudvikler her
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Midtjylland
Nye rapporter: Stigning i antallet af kvindelige iværksættere i Midtjylland11.4.2025 11:53:32 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervshus Midtjylland har netop lanceret nye rapporter, der stiller skarpt på den midtjyske erhvervsudvikling og iværksætteriet.
Midtjyske virksomheder kan nu få hjælp til at træde ind på forsvarets nye milliardmarked5.3.2025 08:10:00 CET | Pressemeddelelse
Et milliardmarked med store forretningsmuligheder. Det er lige præcis, hvad du træder ind på, hvis din virksomhed bliver leverandør til det danske og internationale forsvarsmarked. Erhvervshus Midtjylland er klar til at hjælpe interresserede virksomheder med overblik over de vigtigste trin for at blive leverandør.
Tre jyske organisationer forener kræfterne i nyt analysesamarbejde12.2.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt analysesamarbejde skal styrke erhvervsudviklingen på tværs af 19 kommuner. Den første analyse skal zoome ind på kompetenceforsyning til det midtjyske arbejdsmarked
50 mio. kr. skal hjælpe flere i gang med den bæredygtige omstilling23.1.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Mindre end en tiendedel af de små og mellemstore virksomheder dokumenterer deres ESG-aftryk. Flere undersøgelser i 2024 har vist, at mange stadig tøver med at kaste sig over dokumentationsarbejdet, fordi det er svært at få overblik. Nu sætter erhvervshusene bredt ind for at komme SMV’erne til undsætning og samtidig afværge overimplementering. Det sker med 50 mio. kr. i ryggen og forventningen om, at flere virksomheder får smag for mere.
Erhvervshus Midtjylland skal udrulle ny, landsdækkende robotindsat på 50 mio. kr.4.12.2024 07:20:00 CET | Pressemeddelelse
Det er netop offentliggjort, at det er Erhvervshus Midtjylland, der bliver landsdækkende operatør på en ny, ambitiøs robotindsats. Sammen med landets øvrige erhvervshuse skal Erhvervshus Midtjylland sørge for, at 50 mio. kr. kommer ud at leve hos 350 virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum