Erfaren vestjyde bliver formand for FOAs Social- og Sundhedssektor
Det bliver social- og sundhedsassistent Tanja Nielsen fra Holstebro, der afløser Torben Hollmann som formand for FOAs Social- og Sundhedssektor.

”Vi står midt i en række vigtige opgaver. Vi har tvingende brug for en psykiatriplan og en sundhedsreform, og arbejdet med den nye ældrelov skal tilbage på skinnerne. Jeg glæder mig til at gribe de bolde, og gå i gang med arbejdet.”
Tanja Nielsen, social- og sundhedsassistent og sektorformand for Social- og Sundhedssektoren samt Kost-Servicesektoren i FOA Midt- og Vestjylland er den nye formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.
Tanja Nielsen er 48 år, og bor i Holstebro og har mere end 20 års erfaring fra social og sundhedsområdet, hvor hun begyndte som ufaglært på Thorshøj plejehjem i Holstebro efter handelsskolen. Hun blev uddannet social- og sundhedshjælper i 1995 og social- og sundhedsassistent i 1997.
Social- og Sundhedssektoren er den største sektor i FOA. Dermed er Tanja Nielsen nu formand for 85.000 erhvervsaktive medlemmer, blandt andet social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, hjemmehjælpere og handikaphjælpere.
”Jeg har arbejdet 20 år i marken, og været tillidsrepræsentant i lige så mange år. Jeg har været næstformand, sektorformand og siddet i vores lokale bestyrelse, og arbejdet i FOA centralt. Og nu er jeg er klar til at tage det næste skridt,” fortæller Tanja Nielsen.
”Vi står over for en af de sværeste overenskomstforhandlinger længe med OK 24, hvor løn og arbejdsvilkår kommer til at stå helt centralt, og hvor vi i den grad skal stå sammen i FOA.”
Tanja Nielsen blev valgt på et årsmøde i FOAs Social- og Sundhedssektor den 6. december. Hun afløser Torben Hollmann, som i september forlod posten efter 4 år for at blive centerchef for sundheds- og ældreområdet i Næstved Kommune.
Tanja Nielsen fortæller, at hun vil have blikket rettet mod fastholdelse og rekruttering på hele området med bedre arbejdsmiljø og vilkår som helt centrale redskaber for at løse udfordringerne.
Nøgleord
Kontakter
Sektorformand Tanja Nielsen, tlf.: 2259 0735
Pressechef Klaus Lange, tlf.: 3161 2787
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 169.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Forældres tilfredshed stiger med andelen af uddannede voksne2.2.2023 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Jo flere ansatte i børnenes dagtilbud, der har en pædagogisk uddannelse som fx pædagogisk assistent, jo mere tilfredse er forældrene, viser ny analyse. Kommuner skal sikre, at flere uddannes, mener FOA.
Ældreplejen har behov for handling nu1.2.2023 10:56:03 CET | Pressemeddelelse
Ældreplejen trænger til en ny begyndelse som sætter faglighed og nærvær i centrum fremfor kontrol og skemaer, det understreger TV2 regionernes fokus på området, mener FOA
Mona Striib: Et helt igennem elendigt lovforslag12.1.2023 20:39:29 CET | Pressemeddelelse
Formanden for FOA kalder regeringens lovforslag om at afskaffe Store Bededag ”et selvmål”.
Ældre oplever skiftende personale i hjemmeplejen28.12.2022 08:57:01 CET | Pressemeddelelse
Det hører til sjældenhederne, hvis borgerne i ældreplejen bliver mødt af det samme personale fra dag til dag. Det er til skade for den ældres tryghed, og går ud over kvaliteten af omsorgen siger FOA
Flere ubemandede akutbiler hjælper ikke22.12.2022 11:14:22 CET | Pressemeddelelse
Det er positivt, at regeringen og regionerne vil etablere 15 nye akutberedskaber, men det er blot et slag i luften, så længe der mangler personale til at bemande dem, siger fagforeningen FOA
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum