Erfaren skoleleder bliver Esbjerg Kommunes nye skolechef

Morten Mærsk Schmidt bliver fra den 1. maj Esbjerg Kommunes nye skolechef. Det betyder, at han efter cirka syv år forlader jobbet som skoleleder på Cosmosskolen og i stedet bliver chef for kommunens samlede skolevæsen.
Det er med stor erfaring i rygsækken, at Morten Mærsk Schmidt går ind i sit nye job. Han er uddannet lærer fra Nørre Nissum Seminarium i 1992 og var i de første tre år af sit arbejdsliv med til at starte en idrætsefterskole. I 1995 kom han til folkeskolen i Esbjerg Kommune, hvor han har været lige siden - bortset fra to år som viceskoleleder i Varde Kommune. I mange år var Morten Mærsk Schmidt ansat på Nordre Skole i Bramming, inden han i 2012 blev skoleleder på Bryndum Skole. Da Esbjerg Kommune i sommeren 2015 fik en ny skolestruktur, blev Morten Mærsk Schmidt skoleleder for Cosmosskolen med de tre afdelinger Spangsbjergskolen, Boldesager Skole og Bakkeskolen.
Stort indblik i folkeskolen og kommunen
Direktøren for Børn & Kultur, René G. Nielsen, ser frem til samarbejdet og har stor tiltro til Morten Mærsk Schmidt som skolechef.
”Jeg er rigtig glad for, at Morten bliver Esbjerg Kommunes nye skolechef. Han har et stort indblik i både skolerne og kommunen generelt, og det er en klar fordel, når vi skal fortsætte den spændende udvikling af folkeskolen. Samtidig kender han arbejdet med frihedsforsøget indefra og går selv foran i den måde, vi gerne vil tænke ledelse på. Morten har en udpræget samarbejdende stil, som passer godt til friheden og den kurs, vi har sat for folkeskolen,” siger René G. Nielsen.
Morten Mærsk Schmidt glæder sig til at tage fat på opgaverne og sætte retningen for folkeskolen sammen med alle de dygtige og engagerede ansatte i og omkring Esbjerg Kommunes skoler:
”Som lærer og leder på skoler rundt i Esbjerg Kommune har jeg altid været blandt dygtige og engagerede mennesker. Det har været en fornøjelse og efter snart 7 år sammen med Cosmosskolens gode folk, glæder jeg mig nu meget til at udvide spillepladen til hele Esbjergs skolevæsen,” siger Morten Mærsk Schmidt.
Samarbejde, tillid og Frihedsforsøget ligger den nye skolechef meget på sinde:
”Esbjerg Kommune er fyldt med elever, forældre, medarbejdere, ledere, samarbejdspartnere, forvaltningsfolk og politikere, der i den grad har skolerne ”på sinde”, og jeg glæder mig til at samarbejde med dem alle, så vi forsat kan arbejde godt videre med Frihedsforsøget. Det sker kun igennem tillid, inddragelse og dialog med hinanden, så vi sikrer at Esbjerg Kommune evner at tilbyde eleverne et motiverende undervisningsmiljø og lærerne et vice versa arbejdsmiljø, som vi alle kan være glade og stolte over.”
Morten Mærsk Schmidt er 54 år og bor i Bramming med sin kone Laila. De har tilsammen 5 voksne børn.
Fakta om folkeskolen
Esbjerg Kommune har 25 folkeskoler, som hver og én har deres egne kendetegn og muligheder. Fælles for dem alle er folkeskolens fundament af fællesskab, faglighed, forskellighed og frihed.
Folkeskolerne i Esbjerg Kommune rummer ca. 11.500 børn fra 0. - 10. klasse.
Kontakter
René G. Nielsen, direktør for Børn & Kultur, tlf. 24 62 67 43, rn1@esbjerg.dk
Morten Mærsk Schmidt, skolechef fra 1. maj 2022, tlf. 26 15 15 33, morsc@esbjerg.dk
Billeder

Information om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
Scenen er sat i Byparken: Kom med til indvielsen1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny scene og en poetisk kunstrute sætter spot på fællesskab, kultur, kunst og bevægelse i Esbjergs grønne hjerte, Byparken. Den 5. august bliver det hele indviet med et farverigt program, der viser alt det, scenen kan.
Ny status på Esbjerg Kommunes klimaindsats er landet: Vi har reduceret 20,1 %30.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige status på Esbjerg Kommunes ambitiøse klimaplan er netop landet og viser, at det går den rigtige vej. Kommunen har på fem år reduceret sine udledninger med 20,1 %.
Fantasyfestival udvider: Glæd dig til tre magiske dage med magi og mørke kræfter i Esbjerg30.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde varer Fantasyfestival hele tre dage, når Esbjerg bliver forvandlet til en by fyldt med eventyr, magi og mystik fra fredag den 19. til søndag den 21. september 2025. Med en ekstra festivaldag får du endnu mere tid til at dykke ned i fantasyens vidunderlige og til tider mørke verden.
Nye skilte skal guide trafikken uden om bykernen27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 30. juni til den 10. august skal tydeligere skiltning hjælpe bilister med at finde de store parkeringspladser og samtidig guide trafikken uden om den historiske bykerne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum