Erfaren organisationsmand i spidsen for EjendomDanmark
27.1.2022 08:00:00 CET | EjendomDanmark | Pressemeddelelse

Peter Stenholm vil senest fra 1. maj tiltræde som administrerende direktør i erhvervsorganisationen EjendomDanmark. Han kommer fra en stilling som vicedirektør i Dansk Industri, hvor han har stået i spidsen for DI Byggeri.
”Ejendomsbranchen er under rivende udvikling. Den grønne omstilling, digitalisering og demografiske ændringer medfører store forandringer. Peter har et indgående kendskab til at lede organisationer i forandring, og han er den helt rigtige til at ruste EjendomDanmark til fremtiden,” siger bestyrelsesformand i EjendomDanmark, Henrik Dahl Jeppesen og fortsætter.
”Vi har været igennem en grundig rekrutteringsproces, men i sidste ende var valget let. Peter er en erfaren og sympatisk chef, der kan styrke organisationens daglige arbejde og bringe os endnu tættere på vores medlemmer. Han har samtidig ’mursten i blodet’ og politisk næse, så Peter Stenholm er den helt rigtige til at stå i spidsen for vores sekretariat og levere de rigtige løsninger til ejendomsbranchen,” siger Henrik Dahl Jeppesen.
Peter Stenholm glæder sig til at rykke ind i EjendomDanmark og komme i gang med arbejdet. Men allermest glæder han sig til at møde aktørerne i branchen.
”Jeg vil prioritere det utroligt højt at komme ud og møde vores medlemmer over hele landet. Det er medlemmerne, der ved, hvor skoen trykker, og dermed hvordan vi bedst kan sikre, at ejendomsbranchen er rustet til fremtiden. Der er ingen tvivl om, at jeg også vil bruge rigtig meget tid på, at branchen står rigtigt, når det kommer til bæredygtighed, socialt ansvar og klima. Både når der skal forhandles grønne reformer nu og her - og i de kommende års debat om at nå Danmarks klimamålsætninger,” siger Peter Stenholm.
Peter Stenholm er 56 år gammel og har været direktør i Dansk Byggeri og senest vicedirektør og branchedirektør i DI, ligesom han tidligere har arbejdet i HTS, Dansk Arbejdsgiverforening og Forsvarsministeriet. Peter Stenholm har en baggrund som advokat, bor i Virum, er gift og har 2 sønner.
Kontakter
For yderligere oplysninger kontakt bestyrelsesformand Henrik Dahl Jeppesen på mobil: 2790 1035
Billeder
Information om EjendomDanmark
EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark. Organisationen repræsenterer ca. 85 % af det professionelle ejendomsmarked, som understøtter flere end 130.000 arbejdspladser i Danmark og bidrager til BNP med 140 mia. kr. om året. Vores medlemmer er blandt andet pensionskasser, ejendomsselskaber, ejendomsadministratorer, grundejerforeninger, forsikringsselskaber og pengeinstitutter, fonde, advokater, ejendomsmæglere samt entreprenører, arkitekter og ingeniører.
Følg pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EjendomDanmark
Tre ejendomsvirksomheder hyldet ved traditionsrig prisuddeling5.11.2026 12:34:32 CET | Pressemeddelelse
Ved ejendomsbranchens topmøde EJENDOM2026 er de prestigefyldte branchepriser netop blevet uddelt i kategorierne Årets Ejendomsvirksomhed, Årets ESG-pris og Årets Mest Nytænkende Virksomhed.
EjendomDanmark ser positivt på finanslovsforslag: Udfordringer på boligområdet kræver fælles løsninger9.10.2026 08:19:09 CEST | Pressemeddelelse
EjendomDanmark roser regeringens fokus på økonomisk stabilitet i finanslovsforslaget for 2027, men understreger samtidig behovet for private investeringer og samarbejde om at løse boligudfordringerne i hele landet.
Efter år med historisk lavt niveau: Nu er flere lejeboliger ledige1.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I slutningen af 2025 nåede boligtomgangen et historisk lavpunkt på 1,9 procent. Nu er den steget til 2,1 procent, viser en ny rapport fra EjendomDanmark. Flere nybyggede boliger kan være en del af forklaringen.
Trods mere hjemmearbejde: Færre kontorer står tomme30.9.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom hjemmearbejde er blevet langt mere udbredt, står markant færre danske kontorer tomme end tidligere. En ny rapport fra EjendomDanmark peger på stigende beskæftigelse og ændret brug af kontorerne som mulige forklaringer.
Peter Stenholm stopper som administrerende direktør i EjendomDanmark2.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forretningsudvalget i EjendomDanmark har besluttet at afslutte samarbejdet med administrerende direktør Peter Stenholm. Arbejdet med at finde en ny direktør er sat i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


