Erfaren forsikringsmand bliver adm. direktør i GF Forsikring
27.11.2019 13:00:55 CET | GF Forsikring | Pressemeddelelse

Med udsigten til en ny strategiperiode fra 2021 ønsker bestyrelsen en ny direktion, der både kan styrke GF’s kerneforretning og videreudvikle GF som et demokratisk selskab. Siden september har GF Forsikring derfor søgt efter en ny administrerende direktør, efter at samarbejdet med Jesper Mortensen ophørte.
Som kulminationen på en grundig rekrutteringsproces er bestyrelsens valg faldet på Jan Parner, der kommer fra en stilling som landechef for konsulenthuset Financial Compliance Group i Danmark.
- Med Jan får vi tilført en stærk profil, der kender det danske forsikringsmarked indgående, og som er god til at samarbejde med mange interessenter og finde fælles løsninger. Han har tung erfaring som topleder, både fra stillinger i branchen og som vicedirektør i Finanstilsynet, siger bestyrelsesformand Gunnar Hansen og fortsætter:
- I direktionen får Jan følgeskab af Bjarne, der har et dybt og mangeårigt kendskab til GF-organisationen med vores særlige foreningsstruktur og lokale medlemsejerskab. På den måde tror vi i bestyrelsen på, at det rigtige miks af kompetencer er til stede.
Også den kommende administrerede direktør selv er fuld af forventning til samarbejdet:
- GF Forsikring har de senere år været inde i en rivende udvikling, og jeg ser frem til at styrke og udvikle GF yderligere i de kommende år. Det bliver en spændende rejse sammen med den øvrige ledelse og GF’s mange dygtige medarbejdere, og jeg glæder mig meget til at starte i det nye år, slutter Jan Parner.
Nøgleord
Kontakter
Rasmus GadePresse og kommunikation
Tlf:+45 25 57 20 20presse@gfforsikring.dkBilleder
Information om GF Forsikring
GF Forsikring er et af de største kundeejede forsikringsselskaber i Danmark, baseret på regionale og fagbaserede forsikringsklubber landet over. GF har til formål at skabe ”overskud til hinanden” i form af gode produkter, personlig rådgivning og overskudsdeling. Selskabet har i dag over 300.000 kunder, der serviceres via 43 lokalkontorer og GF Huset i Odense, hvor bl.a. skadebehandlingen og stabsfunktioner er samlet.
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Kulden får skadedyrene til at søge indenfor: Dette skadedyr vækker særlig bekymring27.10.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Efterårs- og vintermånedernes lave temperaturer får mus, rotter og andre skadedyr til at søge mod varmere omgivelser. Ny undersøgelse viser, at 16 procent af danskerne det seneste år har oplevet synlige skader på deres bolig på grund af skadedyr. GF Forsikring opfordrer boligejere til at forebygge problemerne, før de opstår.
Stormen Boelo skød stormsæsonen i gang26.10.2026 09:06:21 CET | Pressemeddelelse
EFTER STORMEN: GF Forsikring melder om en blandet landhandel af storm- og vandskader, efter at årets første efterårsstorm ramte Danmark i weekenden.
GF rykker i nyt stort forsikringshus20.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
VOKSEVÆRK: Det medlemsejede GF Forsikring kan nu efter to års byggearbejde flytte ind i sit nye domicil i Odense M. Tirsdag er første arbejdsdag for medarbejderne i GF Huset, som det kaldes.
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 13:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
Jubilæum: 40 år som nøgleperson i GF Forsikrings drift5.10.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
ODENSE: I fire årtier har 63‑årige Lars Dyrby været den, man ringede til, når noget skulle fikses, flyttes, smøres eller ryddes. Nu kan han fejre sit 40-årsjubilæum som GF Forsikrings ”altmuligmand”.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

