Erfaren erhvervsmand valgt til GF Forsikrings bestyrelse

47-årige Christian Bigandt Nielsen blev på den årlige generalforsamling genvalgt til bestyrelsen i det medlemsejede GF Forsikring. Han har været tilknyttet GF Vestsjælland siden 2008 – og siden 2022 har han været formand. Og netop erfaringen fra lokalområdet er en fordel i bestyrelsesarbejdet.
- Jeg kan især bidrage til, via mine mange år i GF Vestsjælland, at bringe de lokale synspunkter og interesser videre til bestyrelsen. Derudover har jeg en grundviden om forsikringsprodukter fra min tid i FDB Forsikring, og endelig har jeg som selvstændig en god forståelse og indsigt i økonomi og virksomhedsdrift, siger han.
Medlemstanken ligger ham nært
Bag sig har Christian Bigandt Nielsen en bred erhvervserfaring som både leder, partner og selvstændig. Han har en baggrund som markedsføringsøkonom, og før han kom til GF, var han bl.a. partner i et biludlejningsfirma – og så har han arbejdet med kundeservice og salg i FDB Forsikring, det, som i dag hedder Coop Forsikringer. Endelig har han en god indsigt i medlemstankegangen.
- Jeg har en stor interesse for og erfaring med medlems- og andelsejede selskaber – blandt andet fra min rolle som repræsentantskabsmedlem i Andel. Jeg glæder mig til at bruge de erfaringer i bestyrelsesarbejdet for GF Forsikring, siger han.
Christian Bigandt Nielsen er en af de 12 bestyrelsesmedlemmer i GF Forsikring, der er et landsdækkende forsikringsselskab med 340.000 medlemmer, 46 lokale kontorer fordelt ud over hele landet og en egenkapital på 2,5 mia. kroner.
Privat bor Christian Bigandt Nielsen i Ringsted med sin kone Lea, og de har sammen to drenge på 12 og 14 år. Fritiden bruges især på at opdyrke musikoplevelser og koncerter - ligesom han nyder at planlægge ferier for familien og opleve andre kulturer i udlandet.
Nøgleord
Kontakter
GF Forsikrings pressetelefon
Send også gerne mail. Det er ikke muligt
at sende sms'er til pressetelefonen.
Rasmus DamkjærKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikationskonsulent
Rasmus GadeKommunikation & PresseGF Forsikring
Kommunikations- og presseansvarlig
Billeder

Information om GF Forsikring
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
Højsæson for cykeltyverier: Disse cykelejere er mest udsat6.5.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forårsmånederne er højsæson for cykeltyverier – på landsplan er antallet af anmeldte cykeltyverier endda steget med 29 procent på tre år. Særligt én gruppe cykelejere skal være ekstra opmærksomme op til sommer, lyder det fra GF Forsikring.
Tung IT-profil i forsikringsbestyrelse26.4.2025 14:45:45 CEST | Pressemeddelelse
GF FORSIKRING: Kristian Hjort-Madsen blev lørdag valgt til bestyrelsen på GF Forsikrings ordinære generalforsamling i Middelfart. Han træder ind som nyt medlem i selskabets bestyrelse, der tæller i alt 12 personer.
Vagtskifte hos GF Forsikring i Østsjælland11.4.2025 10:34:55 CEST | Pressemeddelelse
NY FORMAND: Efter fem år som formand har Lykke Outzen Mørk valgt at træde tilbage og i stedet hellige sig posten som næstformand i GF Østsjælland. Hendes afløser er Magnus Therkildsen, der i forvejen er aktiv i bestyrelsen.
Undgå indbrud: Tyvene ser danskernes boligannoncer på Facebook10.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring oplever i stigende grad, at indbrud i danske hjem og sommerhuse sker i forbindelse med boligsalg. Tyvene holder øje med sociale medier og boligsider – og når de spotter designermøbler og dyr kunst, slår de til.
GF Forsikring fortsætter medlemsfremgangen og melder om fortsat ro på priserne8.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
ÅRSRAPPORT: På baggrund af et ”meget tilfredsstillende” årsregnskab melder adm. direktør Mark Palmberg, at GF Forsikring ikke kommer med ekstraordinære prisforhøjelser på nogen forsikringer i 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum