Erfaren direktør med solid foreningsbaggrund til Næstved Kommune
30.9.2020 09:30:13 CEST | Næstved Kommune | Pressemeddelelse

51-årige Jan Milandt er netop udnævnt som den nye direktør for dagtilbud og skoler, børn og unge samt kultur og borgerservice i Næstved Kommune. Jan Milandt overtager stillingen efter Hanne Dollerup, som blev direktør i Odense Kommune.
Næstveds nye direktør kommer fra en stilling i Frederikssund Kommune, hvor han har været direktør for Opvækst, Uddannelse og Kultur siden 2013.
- Jeg glæder mig meget til samarbejdet med Jan. Han er en kompetent og erfaren direktør, der både har fokus på resultater og relationer. Han er engageret, og det er tydeligt, at han skaber resultater ved at inddrage mange forskellige mennesker – både inden for og uden for organisationen. Han er et rigtig godt match til direktionen og til Næstved Kommune, udtaler kommunaldirektør Rie Perry.
Jan Milandt er oprindelig uddannet cand.scient. i biologi og idræt, og den baggrund har han kombineret med solid erfaring fra foreningslivet. Han startede som gymnasielærer, for derefter at arbejde med uddannelse af trænere i Danmarks Idrætsforbund, inden han fik interesse for den kommunale verden.
Igennem lederstillinger i Gentofte, Høje-Taastrup og senest i Frederikssund Kommune har han bl.a. været med til at oprette idrætsbørnehaver, SFO og klubber, afprøve nye måder at involvere borgerne på samt implementere skolereform og ny skolestruktur, og som det seneste været med til etablering af et egnsteater i Frederikssund. Derudover har han været projektejer på at bygge Danmarks måske flotteste svømmehal, som netop er blevet indviet.
Nu bliver det så Næstved Kommune, der får glæde af Jan Milandts store erfaring og mange kompetencer. Og han ser frem til at overtage direktørstolen i en stor og attraktiv kommune med spændende opgaver.
- Jeg glæder mig til at være med til at udfolde kommunens mål om at ”alle børn uanset udgangspunkt skal have gode og ligeværdige muligheder for at udfolde sig i livet”. Det motiverede mig til at søge stillingen, at jeg kan se, at kommunen er meget ambitiøs på 0-18 årsområdet. Jeg ser frem til at arbejde sammen med borgere, foreninger, medarbejdere, ledere og politikere, så vi i fællesskab bliver så stærke som muligt. Vi skal lykkes sammen. Det gælder også i kultur- og foreningslivet, hvor jeg også har noteret mig, at kommunen står utrolig stærkt, fortæller Jan Milandt.
Jan Milandt har første arbejdsdag i Næstved Kommune den 1. november. Han bor på en lille landejendom i Taastrup med sin kone, sønnen Albert på 12 og datteren Karla på 9 år. Husstanden tæller desuden fem får og tre tyrekalve.
Kontakter
Carsten RasmussenBorgmester i Næstved Kommune
Tlf:2545 0943caras@naestved.dkRie PerryKommunaldirektør i Næstved Kommune
Tlf:5588 5098riper@naestved.dkJan MilandtDirektør i Næstved Kommune
Tlf:29 47 23 91Billeder

Information om Næstved Kommune
Følg pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Kommune
Børnebiblioteket fylder 1 år: Flere børnebøger kommer med hjem30.9.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Biblioteks nye børnebibliotek kan fejre sin første fødselsdag med flotte resultater. Flere børnebøger bliver lånt ud, flere familier bruger biblioteket, og flere borgere fra hele Næstved Kommune finder vej til børnebiblioteket.
Frivillige i headspace Næstved modtager Trelleborg Fondens Frivilligpris28.9.2026 09:42:04 CEST | Pressemeddelelse
Den allerførste modtager af Trelleborg Fondens Frivilligpris er fundet. Ved Frivillig Fredag blev de frivillige i headspace Næstved hædret med 25.000 kroner som anerkendelse af deres indsats for unge i Næstved Kommune.
Næstved styrker kernevelfærden24.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommunes budgetaftale for 2027 tilfører markante midler til handicap, psykiatri, ældre og dagtilbud.
Markant øget behov for studie- og ungdomsboliger i Næstved21.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye engelsksprogede uddannelser i Næstved medfører, at op mod 250 nye studie- og ungdomsboliger skal etableres i Næstved de kommende år.
Fra sidelinjen til banen: Knap hver tredje ung i Startblokken i Næstved Kommune er kommet videre i job eller uddannelse8.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et år efter opstarten viser erfaringerne, at fællesskab og idræt kan være en alternativ vej til både job, uddannelse og øget trivsel for unge, der står uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
