Er robotplæneklipperen virkelig den sande dræber af danske pindsvin?

Hver sommer lyder historien i danske medier, at robotplæneklippere, der kører om natten, er dødsensfarlige for de nataktive danske pindsvin. På sociale medier deler bekymrede danskere billeder af tilskadekomne pindsvin med opfordringer om at parkere plæneklipperen for pindsvinenes skyld. Men er robotplæneklipperen i virkeligheden synderen?
- Danskerne holder meget af pindsvin og er søde til at minde hinanden om, at pindsvin fx ikke tåler mælk og kan finde på at gemme sig blandt grenene ved sankthansbålet. Vi har dog ikke videnskabeligt bevis for, at robotplæneklipperne reelt er dem, der påfører pindsvinene de skader, som vi ser. Vi ved, at nogle af skaderne kan forårsages af andre haveredskaber som kanttrimmere, men også hundebid, siger pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen.
Hun har tidligere i sin forskning undersøgt 697 døde, indleverede pindsvin, og ingen af disse har været koblet sammen med robotplæneklippere som årsag til dødsfald eller skader. Tværtimod estimerer et britisk forskningsprojekt, at 25 procent af pindsvinene dræbes i trafikken.
Forsøg med døde pindsvin
Sophie Lund Rasmussen vil derfor gerne undersøge den faktiske sammenhæng mellem robotplæneklippere og pindsvinedød. Til september starter hun som postdoc på Aalborg Universitet, hvor hun fortsætter sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt, men indtil da vil hun bruge sin sommerferie på at undersøge, om der er hold i myten: Kan robotplæneklippere overhovedet påføre alvorlige skader på pindsvin, eller skal årsagen mon findes et helt andet sted?
Projektet udføres i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, Pindsvine Plejerne, WildCRU på Oxford University og British Hedgehog Preservation Society.
Den videnskabelige undersøgelse foregår i første omgang med døde pindsvin, som placeres foran robotplæneklippere, så Sophie Lund Rasmussen kan iagttage præcist hvordan robotplæneklipperen reagerer over for lige netop et pindsvin. De døde pindsvin kommer fra pindsvineplejestationer, hvor de desværre var for syge til at redde og er på den måde med til at hjælpe de levende pindsvin.
- Det er vigtigt at finde ud af, hvad der forårsager skaderne på pindsvinene, så vi kan målrette indsatsen for at beskytte pindsvinene, hvis bestand er i tilbagegang. Hvis det nu viser sig, at det ikke kan være robotplæneklippere, er det vigtigt, at vi får folks fokus flyttet over på det, der virkelig er problemet, forklarer Sophie Lund Rasmussen.
Planer om pindsvine-venlige robotplæneklippere
Pindsvineforskeren vil blandt andet undersøge, om det er nogle særlige typer af robotplæneklippere, der er farlige for pindsvinene, og om det særligt er de små pindsvineunger, der er udsatte. Når resultaterne foreligger – formentlig i slutningen af året – kommer Sophie Lund Rasmussen også til at samarbejde med producenter om at lave mere pindsvine-venlige robotplæneklippere.
Fakta:
Sophie Lund Rasmussen er ph.d. fra Syddansk Universitet og Naturama og fortsætter fra september 2020 sin forskning i Det Danske Pindsvineprojekt som postdoc ved Aalborg Universitet og Oxford University i England. Her skal hun blandt andet forske i ophobningen af giftstoffer i pindsvin.
Studiet af robotplæneklippere og pindsvin er finansieret af British Hedgehog Preservation Society.
Sophie Lund Rasmussen var én af i alt fem finalister i formidlingskonkurrencen Ph.d. Cup 2020, som er etableret i et samarbejde mellem DR og Information med støtte fra Lundbeckfonden.
Nøgleord
Kontakter
Pindsvineforsker Sophie Lund Rasmussen, telefon 22 11 72 68, e-mail: sophielundrasmussen@gmail.com
Pressekontakt: Journalist Trine Kristensen, telefon 61 96 71 91, e-mail tjek@adm.aau.dk
Billeder

Links
Information om Aalborg Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet
Over 1.000 nyopdagede mikroorganismer får navne efter danske byer9.9.2025 12:48:58 CEST | Pressemeddelelse
Hadersleviella, Glyngoereum og Rungstediana. Et banebrydende forskningsprojekt fra Aalborg Universitet (AAU) kaldet Mikroflora Danica har kortlagt arvematerialet af mere end 15.000 hidtil ukendte mikroorganismer – og over 1.000 af dem har nu fået officielle videnskabelige navne inspireret af danske byer og deres naturlige omgivelser.
Grønne og blå byrum kan redde os fra hedebølger13.8.2025 06:03:00 CEST | Pressemeddelelse
Temperaturerne stiger. Derfor er det vigtigt, at vi i fremtiden har vandområder og grøn bevoksning i vores byer. Og hvis man placerer grønne områder tæt på vand, så køler de op til en grad mere, viser et projekt lavet af studerende på Aalborg Universitet.
Dårlig søvn kan give kroniske smerter – og kvinder bliver ramt hårdere4.8.2025 11:59:18 CEST | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Aalborg Universitet afslører, at dårlig søvn kan føre til øget smertefølsomhed i nervesystemet. Kvinder reagerer særligt kraftigt på søvnforstyrrelser, og det kan åbne for en ny vej i behandlingen af kroniske smerter.
Aalborg Universitet tilbyder flere studiepladser på sundhedsområdet28.7.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der kommer fart på sundhedsuddannelserne på Aalborg Universitet, der i år kan tilbyde flere studiepladser på sundhedsområdet. Det skyldes især flere pladser på lægeuddannelsen.
Danske studerende hjælper ESA med at udvikle rumrobot21.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Studerende fra Aalborg Universitet bruger sommerferien på at udvikle og teste robotarm, som de laver i samarbejde med Det Europæiske Rumagentur ESA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum