Er du træningsafhængig? En ny test giver dig svar!
Har det taget overhånd med at træne i sådan en grad, at du måske er ”afhængig” af det? Med et relativt simpelt spørgeskema kan du finde ud af det.
Mia Beck Lichtenstein, professor i digital psykiatri på Syddansk Universitet, har været med til at videreudvikle et system, der screener din adfærd. Kan du nikke genkendende til nedenstående udsagn, viser et nyt studie, at dit forhold til træning kan være problematisk.
- Øger du hele tiden din træning?
- Bruger du træning til at regulere dit humør?
- Føler du skyld, hvis din træning ikke går som planlagt?
- Træner du trods sygdom og skader?
Hvis du kan svare ja til blot nogle af de spørgsmål, kan du tage testen længere nede i artiklen for at finde ud af, om du har symptomer på træningsafhængighed.
En ny og bedre test til at screene for træningsafhængighed
Testen er et produkt af et internationalt studie, som har videreudviklet og afprøvet et nyt og bedre spørgeskema. Det skema, som indtil nu har været mest brugt i studier verden over, er helt tilbage fra 00’erne.
Det gamle skema har nogle svagheder, idet det mangler at spørge til nogle grundlæggende symptomer på træningsafhængighed, som ”skyld over at miste en træning” samt ”træning på trods af skader”.
- Ved at tilføje to spørgsmål og en ny svarkategori er testen blevet opdateret – og nu også afprøvet på flere forskellige sprog. Den nye udgave af spørgeskemaet rummer flere facetter af fænomenet træningsafhængighed, og dermed bliver vi bedre til at identificere det, siger psykolog og professor på Syddansk Universitet Mia Beck Lichtenstein, der har været med til at videreudvikle testen.
Træningsafhængighed kan give alvorlige udfordringer
Mia Beck Lichtenstein, og de andre forskere bag, håber på, at det nye skema kan skabe konsensus i forskningsmiljøerne for træning og træningsafhængighed om, hvordan man påpeger et eventuelt problem.
- Træningsafhængighed ses typisk hos 3-10% i forskellige idrætsgrene, men tallene svinger en del, fordi der er brugt forskellige skemaer og undersøgt forskellige motionsformer. I vores danske studier er forekomsten 5-8% hos både motionister og elite-atleter. Med det nye skema får vi et solidt værktøj, som kan bruges på tværs af sprog og kultur, forklarer Mia Beck Lichtenstein.
- Forskning viser, at træningsafhængighed øger risikoen for skader, mistrivsel, samt et rigidt og ensidigt liv, hvor hele identiteten og selvværdet er knyttet til krop og træning. Vejen ud af afhængigheden kan man finde ved at skabe en sund træningsbalance, hvor der også er plads til træningsfrie dage, venner, familie, hobbies og andre værdier end en veltrænet krop.
Testen: Er du træningsafhængig?
Sæt ét kryds for hvert udsagn og læg tallene sammen for de 8 udsagn. Hvis din samlede score er 34 eller højere, er der risiko for, at du er afhængig af træning.
OBS: Husk, at testen kun er vejledende
Træningsafhængighed er ikke en diagnose, og det er derfor vanskeligt at sige helt præcist, hvornår din træning er blevet en afhængighed. Men hvis du har en meget høj score (34 eller højere), er det sandsynligt, at din tilgang træning kan få negative konsekvenser for dit helbred.
Meget uenig |
Lidt Uenig |
Uenig |
Enig |
Lidt enig |
Meget enig |
|
1. Træning er det vigtigste i mit liv. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
2. Min familie og/eller min partner er bekymret for min træningsmængde |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
3. Jeg bruger træning til at ændre humør (f.eks. for at få et kick eller slippe væk). |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
4. Jeg øger hele tiden min daglige træning. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
5. Hvis jeg går glip af et træningspas, bliver jeg rastløs, irritabel eller trist. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
6. Selvom jeg skærer ned på min træning, ender jeg alligevel med at træne lige så tit som før. |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
7. Jeg føler skyld, hvis jeg mister en planlagt træning eller hvis min træning ikke går så godt som planlagt |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
8. Jeg er tilbøjelig til at træne, når jeg er (eller inden jeg er helt kommet mig efter) sygdom eller skader |
1 |
2 |
3 |
4 |
5 |
6 |
Er din score høj?
Hvis du har en høj score på skemaet, kan du ifølge Mia Beck Lichtenstein forsøge gradvist at skære ned i din træning og erstatte den med andre aktiviteter. Vær nysgerrig på, hvad der ligger bag din træningsadfærd og søg professionel hjælp hos eksempelvis en psykolog, hvis din træning er ude af kontrol. Ofte ligger der netop psykologiske problemer bag, og træning bliver et redskab til at dulme eller flygte fra svære følelser og relationer.
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkMia Beck LichtensteinProfessor i digital psykiatriKlinisk Institut, Syddansk Universitet
mlichtenstein@health.sdu.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Odense er vært for nordisk topkonference for 275 forskere29.8.2025 14:52:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. til 3. september samles 275 forskere, klinikere og industripartnere fra hele Norden og resten af verden i Odense til Nordic Conference in Mass Spectrometry and Proteomics 2025 (NordicMSP2025).
Idræt med omtanke: 19 fælles anbefalinger skal styrke børn og unges trivsel29.8.2025 11:25:39 CEST | Pressemeddelelse
Forskere og praktikere fra hele landet er enige – trivsel i ungdomsidræt kræver konkret handling, både på og uden for banen.
Ny uddannelse på kandidatniveau skal styrke sygeplejerskers rolle i borgernære behandlingsforløb22.8.2025 08:47:44 CEST | Pressemeddelelse
SDU udbyder fra september 2025 en ny profil af kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje i avanceret klinisk sygepleje (APN). Den er målrettet erfarne sygeplejersker, der skal sikre rettidig indsats i et sundhedsvæsen med flere ældre og mere sammensatte patientforløb. Uddannelsen udbydes både som fuldtidsuddannelse og som erhvervskandidatuddannelse.
SDU-forskere baner vej for fremtidens kunstige hud18.8.2025 11:12:02 CEST | Pressemeddelelse
To ingeniører fra Det Tekniske Fakultet har løst et afgørende problem i udviklingen af kunstig hud. Resultatet: En ny mikrochip, der kan gro menneskelig hud – og måske en dag redde liv.
Ny sektion på SDU skal bidrage til at gøre Europa teknologisk uafhængig18.8.2025 11:04:49 CEST | Pressemeddelelse
Hjerneimplantater, intelligente sensorer og grønne AI-mikrochips. Det er bare nogle af de forskningsemner, som professor Farshad Moradi og hans kollegaer i det nye SDU Microelectronics vil dykke ned i.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum