
Er din bolig i risiko for oversvømmelse? Tjek højvandskortet

Klimaforandringer fører til mere og mere ekstremt vej herunder flere oversvømmelser. Det betyder også, at flere boliger er i risiko ved højvande i fjord og hav. For at give borgerne bedre mulighed for at forebygge skader ved højvande, har Halsnæs Kommune fået udarbejdet et højvandskort. Her kan man nemt klikke sig frem til, hvor meget vandstanden skal være forhøjet, før det kan true ens ejendom.
Formand i Udvalget for Miljø og Plan i Halsnæs Kommune, Anja Rosengreen, er bevidst om klimaforandringernes indtog, og hun er glad for, at der med højvandskortet kommer fokus på forberedelse.
”Klimaforandringerne er noget, vi kommer til at forholde os endnu mere til i de kommende år. Først og fremmest skal vi gøre mere for at undgå, at de bliver for store, men dernæst skal vi også være bedre forberedte på de forandringer, der uundgåeligt sker i disse år. Her er højvandskortet en god hjælp for den enkelte borger, fordi man meget tydeligt kan se, om man er i risiko ved højvande, og dermed begynde at forberede sig på det.”, udtaler Anja Rosengreen.
Det kan højvandskortet bruges til
Højvandskortet viser konsekvenserne af højvande med 10 cm interval, og viser hændelser fra 1,5 m til 2,7 meter. Hvis der er bølger, skal højden af dem lægges til. I forbindelse med stormen Bodil i 2013 var der til sammenligning en stigning i vandstanden på mellem 1,5 og 2 meter flere steder i Nordsjælland.
Hvis højvandskortet viser, at din ejendom er i stor risiko for oversvømmelse, anbefaler vi i Halsnæs Kommune, at du gennemfører forebyggende tiltag. Det for eksempel være kystbeskyttelse, sokkelkote eller hævning af kant rundt om f.eks. kælderskakt.
Folder giver gode råd før, under og efter
Du kan finde højvandskortet ved at klikke her. På siden finder du også en folder, der giver gode råd i forhold til oversvømmelse. Blandt andet kan du læse om, hvordan du forebygger oversvømmelser ved at beskytte din bolig, og hvordan du kan forberede dig bedst muligt, når først en oversvømmelse er på vej. Eksempelvis at du skal undgå at have værdifulde ting stående på gulvet i kælderen og sikre dig, at tagrender og afløb er fri for blade og andet, der blokerer for vandet.
Billeder
Information om Halsnæs Kommune
Halsnæs Kommune er placeret i naturskønne omgivelser i det nordvestlige hjørne af Nordsjælland. Vores motto er: "Halsnæs - rå og autentisk. Her er ikke for fint, og det føles ægte". Kom og vær med!
Følg pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Halsnæs Kommune
Kom til offentligt møde om ny plan for energi og varme27.2.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Fremtidens energi- og varmeforsyning i Halsnæs drøftes på offentligt møde den 10. marts kl. 18.30.
Kultursamarbejde fortsætter fire år mere5.2.2025 08:40:33 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs Kommune forlænger aftale med det tværkommunale samarbejde Kulturmetropolen.
Sundhed og trivsel skal under lup i stor undersøgelse4.2.2025 08:18:53 CET | Pressemeddelelse
Mere end 300.000 borgere i hele landet bliver spurgt om deres sundhed og trivsel i en ny stor undersøgelse. I Halsnæs danner svar fra 2.450 borgere grundlag for bedre forebyggelse og andre indsatser dér, hvor behovet er størst.
Kom med dine forslag til bedre forhold for cyklister og fodgængere16.1.2025 12:59:48 CET | Pressemeddelelse
I ny undersøgelse tager Halsnæs Kommune borgerne med på råd i den trafikale planlægning. Målet er at fremme grøn transport og nedbringe antallet af uheld.
Halsnæs’ normeringer er i top4.12.2024 08:35:25 CET | Pressemeddelelse
Halsnæs er blandt de kommuner i landet, hvor der er flest voksne i forhold til børn i vuggestuer og børnehaver.