Sweco

Er det dine dæk, sko eller kunstgræsbaner, der udleder mest mikroplast til naturen? Nyt stort studie skal finde svar og løsninger på mikroplast i regnvandet

Del

Dæk, skosåler og vejstriber er nogle af de største kilder til udledning af mikroplast i naturen, men også kunstgræsbaner afgiver mikroplast til naturen. Nu skal et nyt stort studie klarlægge problemernes omfang og udvikle teknologier til at rense for mikroplasten, der kan ende i vores fødekæde.

Der er endnu ikke foretaget målinger af udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner i Danmark. I det nye projekt skal vi måle på udledningerne og se på mulighederne for at rense drænvandet fra kunstgræsbaner. Foto: Sweco.
Der er endnu ikke foretaget målinger af udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner i Danmark. I det nye projekt skal vi måle på udledningerne og se på mulighederne for at rense drænvandet fra kunstgræsbaner. Foto: Sweco.

De seneste år har de populære kunstgræsbaner med gummigranulat været udskældt, fordi man frygter, at mikroplasten forsvinder ud i naturen, når fodboldspillere og regnskyl tager millioner af bittesmå plaststykker med sig fra banerne. Ifølge projektchef hos arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco og ph.d. i Environmental Engineering, Hanne Løkkegaard er kritikken forfejlet, fordi teorien, om hvor de mange tons gummigranulat, der hvert år køres ud på banerne, ”forsvinder” hen, grundlæggende er forkert.

”Vi forventer, at de største kilder til mikroplast er dæk, vejstriber og skosåler og først langt nede på listen kommer kunstgræsbaner. Selvom der nok transporteres en del gummigranulat ud i naturen via fodboldstøvler og regnskyl, forsvinder størstedelen af granulatet faktisk ned i selve underlaget, hvor det med tiden bliver presset sammen. Men vi har endnu for få målinger af udledningen af mikroplast til at kunne vurdere, om de teoretiske niveauer også passer i virkeligheden. Det skal vi afdække i projektet,” forklarer Hanne Løkkegaard fra Sweco.

Fakta på banen

Aarhus Kommune bidrager med viden og erfaringer om kunstgræsbaner til projektet og faciliterer et samarbejde med udvalgte aarhusianske klubber om at anvende deres baner til projektet. Rådmand for Kultur og Borgerservice i Kommunen Rabih Azad-Ahmad, der tidligere har taget initiativ til en pulje til mere bæredygtige kunstgræsbaner, ser frem til at få mere konkret viden.

”Det er vigtigt, at vi nu får mere fakta på banen. Kunstgræsbaner er afgørende for, at vi kan sikre en aktiv og sund hverdag til mange borgere. Det er en sund investering i fremtiden. Jeg glæder mig til, at vi nu også får mere viden om, hvordan vi sikrer, at det også bliver en bæredygtig investering i fremtiden,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune Rabih Azad-Ahmad.

Dæk er nok den største synder

Det store studie er et udviklingsprojekt, som er sat i søen af Miljøstyrelsens MUDP-pulje bl.a. for at udvikle nye renseteknologier og bidrage til FN’s verdensmål nr. 14 om at reducere belastningen i havet. Teoretiske beregninger tyder på, at de regnvandsbetingede udledninger er langt de største bidragsydere til mikroplast i vandmiljøet. Specielt betyder vejvandets indhold af afriv fra dæk meget, og mikroplast fra dæk er vurderet til at udgøre ca. 60 % af den samlede mikroplastbelastning til vandmiljøet.

”Vores største bekymring med mikroplasten er, om det kan være årsag til, at mikroforureninger kommer ind i fødekæden. Der er foretaget et stort antal undersøgelser, men det har endnu ikke være muligt at påvise en væsentlig effekt ved de niveauer af mikroforureninger og mikroplast, som findes i naturen. Det betyder dog ikke, at vi med sikkerhed kan fritage mikroplasten for en potentiel sundhedsrisiko, så derfor er det vigtigt, at vi forsøger at begrænse belastningen med mikroplast til vores miljø,” siger Hanne Løkkegaard fra Sweco.

El-biler udgør også en trussel

Afriv fra bildæk i vejvandet kan ikke undgås, og desværre betyder det øgede antal el-biler i fremtiden, at problemet med afriv fra dæk bliver større. El-biler er nemlig tungere end benzin- og dieselbiler, og dæksliddet stiger med vægten. Samtidig kan el-biler accelerere hurtigere, hvilket medfører et større dækslid. Derfor skal projektet også undersøge muligheder for at rense regnvandet, inden det skyller vejvand ud i vandmiljøet. Vejvand indeholder ikke kun mikroplast fra dæk, vejstriber og skosåler, men også en del tungmetaller og tjærestoffer som bl.a. PAH.

Fakta om projektet

  • Projektet er et udviklingsprojekt udbudt af Miljøstyrelsens MUDP-pulje og udføres i et samarbejde mellem Eurofins Miljø, Aarhus Vand, Aarhus Kommune, Techras Miljø, Dansand, Danova og Sweco – med sidstnævnte som projektleder
  • Projektet består i at kortlægge mikroplastbelastningen og udvikle nye teknologier til at fjerne mikroplast mv. i de regnvandsbetingede udledninger fra vejvand og kunstgræsbaner
  • Gennem projektet skal deltagerne udvikle nye teknologier og dokumentere deres potentialer
  • Firmaerne Techras Miljø, Dansand og Danova er alle danske virksomheder, som gennem projektet skal udvikle løsninger på mikroplast i regnvandet, både enkeltvis og i kombination
  • Aarhus Vand og to idrætsforeninger i Aarhus Kommune stiller testlokaliteter til rådighed for projektdeltagerne, mens Eurofins Miljø skal udvikle mikroplastanalyser til regnvand. Eurofins Miljø skal i projektet kommercialisere og validere analyserne af mikroplast og mikrogummi i regnvandsmatrixer
  • Projektet forventes afsluttet i slutningen af 2022.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der er endnu ikke foretaget målinger af udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner i Danmark. I det nye projekt skal vi måle på udledningerne og se på mulighederne for at rense drænvandet fra kunstgræsbaner. Foto: Sweco.
Der er endnu ikke foretaget målinger af udledningen af mikroplast fra kunstgræsbaner i Danmark. I det nye projekt skal vi måle på udledningerne og se på mulighederne for at rense drænvandet fra kunstgræsbaner. Foto: Sweco.
Download
Vi regner med, at dæk er en af de største bidragsydere til mikroplast i vores vandmiljø, og vi har behov for mere viden om mulighederne for at rense for mikroplast i vejvandet. Foto: Sweco.
Vi regner med, at dæk er en af de største bidragsydere til mikroplast i vores vandmiljø, og vi har behov for mere viden om mulighederne for at rense for mikroplast i vejvandet. Foto: Sweco.
Download

Information om Sweco

Sweco
Sweco
Ørestads Boulevard 41
2300 København S

+45 7220 7207https://www.sweco.dk/

Sweco er Europas største virksomhed indenfor arkitektur- og ingeniørrådgivning med kontorer i 14 lande. Virksomhedens 17.500 medarbejdere planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund og løser hvert år opgaver i 70 lande over hele kloden. Sweco er noteret på Nasdaq Stockholm og omsatte i 2019 for 20 milliarder svenske kroner.

I Danmark er Sweco én af de førende rådgivningsvirksomheder på vækstmarkeder inden for vand, energi, transport, planlægning og design. Virksomhedens decentrale organisation er opbygget, så det er muligt at arbejde på tværs af faglige og geografiske grænser og dermed sætte virksomhedens samlede viden i spil til gavn for kundernes projekter.

Den decentrale tilgang giver mange små agile teams med stor handle- og beslutningskraft, højt kundenærvær og engagement. Sweco tilbyder multidisciplinær, integreret rådgivning ud fra den overbevisning, at det skaber størst mulig værdi for kunden, og vi ønsker at være kendt som den mest imødekommende og engagerede partner med anerkendt ekspertise.

Følg pressemeddelelser fra Sweco

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sweco

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum