Sweco Danmark udvider ledelsen med tre interne profiler
Sweco styrker sin øverste ledelse med tre nye direktører fra egne rækker, der skal sikre endnu tættere kobling mellem kunder, projekter og tværfaglige kompetencer.

Sweco Danmark har de seneste syv år leveret vækst i både omsætning og indtjening. Nu styrker arkitekt- og ingeniørrådgiveren sin Landeledelse med tre erfarne profiler fra egne rækker.
Jimmy Bloch Sørensen og Louise Skytte Clausen indtræder i Landeledelsen som direktører med ansvar for henholdsvis Infrastruktur og Klima, Miljø & Bæredygtighed, mens Tore Lucht indtræder som direktør med ansvar for forretningsområderne Energi & Pharma.
"Vi oplever en fortsat stigende efterspørgsel efter integrerede projekter, hvor vi bringer både arkitekt- og ingeniørdisciplinerne i spil. Kunderne køber ind på vores tilgang, og netop derfor skal vi forstærke vores position i markedet ved at accelerere vores evne til at skabe løsninger på tværs af fagligheder. Med Louise, Jimmy og Tore får vi tre velkendte direktører i Landeledelsen, der alle står for tværfagligt samarbejde, dyb faglighed og en tæt tilknytning til projekter og kunder i hverdagen," siger Dariush Rezai, CEO i Sweco Danmark, og fortsætter:
"Jeg glæder mig over, at det er i egne rækker, vi finder de helt rigtige profiler til at styrke ledelsen. Louise, Jimmy og Tore kommer med indgående viden og erfaring fra forretningen og har alle været gennem vores talentudviklingsprogram LEAP. Med deres engagement og ambitioner ser jeg frem til, at vi kan bringe vores samlede, tværfaglige kompetencer endnu tættere på kunderne og de projekter, der driver udviklingen af tidens vigtige samfundsagender.”
Alle tre nye direktører indtræder i Sweco Danmarks Landeledelse pr. 1. september. Jes Hansen udtræder samtidig, idet han har valgt at søge nye muligheder.
”Jeg har været meget glad for samarbejdet og kollegaskabet med Jes og hans bidrag til den flotte udvikling, hele Sweco har haft de senere år. Det vil jeg sige ham en stor tak for,” slutter Dariush Rezai.
Om de nye direktører i Sweco Danmarks Landeledelse
Jimmy Bloch Sørensen
- Direktør for forretningsområdet Infrastruktur, der omfatter kompetencer inden for vej og mobilitet, vandbygning og anlæg, broer, bane, tunnel og geoteknik med over 300 medarbejdere.
- Siden 2018 har han været en del af Sweco som afdelingschef og senere afdelingsdirektør, og han trækker på mange års erfaring med vejområdet, forretningsudvikling samt ledelse af store tekniske teams og komplekse infrastrukturprojekter.
- Diplomingeniør, Vejbygning fra DTU – Technical University of Denmark
Louise Skytte Clausen
- Direktør for forretningsområdet Klima, Miljø & Bæredygtighed med over 200 medarbejdere, der leverer tværfaglige løsninger på store dagsordener som Grøn Trepart, biodiversitet, klimatilpasning og CO₂-reduktion.
- Ansat i Sweco siden 2020, hvor hun har drevet udviklingen af forretningen inden for miljø, natur, klima og bæredygtighed og opbygget stærke tværfaglige teams på tværs af landet.
- Uddannet diplomingeniør fra Ingeniørhøjskolen Aarhus (IHA) samt master i humanøkologi fra Aalborg Universitet
- Over 20 års erfaring med undersøgelser, risikovurdering, afværge og teknologiudvikling i forbindelse med forurenet jord og grundvand herunder cirkulær jordhåndtering samt en bred forretningserfaring inden for miljø, klima og natur.
Tore Lucht
- Forretningsdirektør for Energi og Pharma
- Ansat i Sweco siden 2020 og har varetaget flere ledende roller, herunder som forretningsdirektør for Vandbygning & Anlæg, Energi & Strategisk Rådgivning, Geoteknik og International
- Civilingeniør og Erhvervs-ph.d. fra DTU – Technical University of Denmark
- Har omfattende erfaring med ledelse og udvikling af større komplekse, tværfaglige anlægsprojekter, både internationalt og i Danmark, herunder bl.a. havvindmølleparker, Energiøen i Nordsøen og store anlægsprojekter til Pharma-industrien.
Nøgleord
Kontakter
Kristian TorpPresseansvarligSweco Danmark
Tlf:+45 28 78 25 00kristian.torp@sweco.dkBilleder
Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 22.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
Milliardinvesteringer kræver biodiversitet fra dag ét26.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En ny rapport fra Sweco advarer om naturtab og dyre omprojekteringer, hvis biodiversitet ikke tænkes ind fra første streg i infrastrukturprojekter. Samtidig viser rapporten, at mange løsninger allerede findes. Ifølge den danske medforfatter haster det at få dem i brug. Når biodiversitet først integreres, er naturpositive projekter langt fra utopiske.
Sweco Danmark leverer endnu et solidt kvartal29.10.2025 10:10:06 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark offentliggør i dag nøgletal for tredje kvartal 2025, som viser fortsat stabil udvikling og forbedring af indtjeningen drevet af god projekteksekvering og en veldiversificeret forretning.
Sweco går på jagt efter "den planetære byggeskik"28.10.2025 08:54:43 CET | Pressemeddelelse
Pionérprojekt skal bidrage til at udvikle en byggeskik, der ikke overbelaster kloden.
(Næsten) alle møder ind til udsigt over Limfjorden29.8.2025 14:53:47 CEST | Pressemeddelelse
Norlys’ nye domicil er officielt blevet indviet som den seneste del af byggerierne på Østre Havn i Aalborg med Sweco Architects som gæstetaler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

