Epilepsi-medicin under graviditet forbundet med øget risiko for psykiske lidelser hos børn
Nogle typer epilepsi-medicin, der tages under graviditet, er forbundet med en øget risiko for alvorlige psykiatriske sygdomme hos børnene.
Det konkluderer en omfattende undersøgelse af 38.000 børn født af mødre med epilepsi, som forskere fra Aarhus Universitet står bag.
Mens det længe har været kendt, at nogle former for epilepsimedicin brugt i graviditeten er forbundet med risiko for medfødte misdannelser, så er dette nye studie det hidtil mest omfattende af børnenes mentale sundhed.
Forskerne har blandt andet fundet en bekymrende sammenhæng mellem epilepsimedicinen valproat og risikoen for at udvikle en række forskellige psykiatriske sygdomme hos barnet.
”Vores studie viser, at 4 ud af 10 børn født af mødre med epilepsi, som havde brugt valproat under graviditeten fik stillet en psykiatrisk diagnose, inden de fyldte 18 år, og at midlet særligt var forbundet med øget risiko for sygdomme som autisme, ADHD og mental retardering,” forklarer professor ved Aarhus Universitet og overlæge på Aarhus Universitetshospital Jakob Christensen, der er en af forskerne bag studiet.
Advarer mod flere præparater
Andelen af børn, der udviklede en psykiatrisk lidelse, inden de fyldte18 år, var i studiet 42 % hos børn af mødre, der anvendte valproat under graviditeten. Til sammenligning var andelen med psykiatriske lidelser kun 31 % blandt børn født af mødre med epilepsi, der ikke tog epilepsimedicin under graviditeten.
Studiet viser også, at børn, hvis mødre har taget præparaterne topiramat eller levetiracetam under graviditeten har øget risiko for ADHD og angstlidelser.
På den positive side viser studiet, at hyppigt anvendte lægemidler som lamotrigin, carbamazepin og oxcarbazepin ikke er forbundet med øget risiko for psykiatriske sygdomme.
Behov for mere forskning
Ifølge Jakob Christensen bekræfter studiet den eksisterende advarsel mod brug af valproat under graviditet og giver også anledning til forsigtighed ved brug af topiramat og levetiracetam.
”Vores forskning understreger vigtigheden af at forstå potentielle skadelige virkninger af epilepsimedicin under graviditeten og den fortsatte mangel på viden om, hvordan forskellige typer medicin kan påvirke barnets psykiske udvikling, siger han og fortsætter:
”Vores undersøgelse viser, at der er behov for yderligere forskning og mere nøjagtige risikoestimater for at hjælpe gravide kvinder med epilepsi og deres læger med at træffe informerede valg om brug af medicin under graviditet.”
Studiet er udført på tværs af fem nordiske lande – Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island – og omfatter børn, der er født i perioden 1996-2017.
I Danmark fødes der hvert år ca. 400 børn af mødre, der har taget epilepsimedicin under graviditeten.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Register-baseret kohortestudie
Samarbejdspartnere: Aarhus Universitetshospital, Bergen Universitet, Oslo Universitet, Karolinska Institutetet, Vestnorges Universitet, University of New South Wales, University of Reykjavik, Norwegian Institute of Public Health. Finnish Institute for Health and Welfare.
Ekstern finansiering: NordForsk Nordic Program on Health and Welfare (83796; 83539) og Danmarks Frie Forskningsfond (1133-00026B)
Evt. interessekonflikt: Forskerne har deklareret flere mulige interessekonflikter. Dr. Bjørk har modtaget gebyrer fra virksomhed, der er godkendt til at sælge valproat, og honorar og tilskud til hendes forskning fra flere medicinalvirksomheder. Dr. Alvestad har modtaget honorar som taler for Eisai. Dr. Igland har modtaget støtte til forskning fra Pfizer og Sanofi. Dr. Leinonen har modtaget støtte fra Inoovative Medicines Initiative, IMI ConePTION og Finnish Medicines Agency. Dr. Zoega har modtaget støtte fra AbbVie Australia og er ansat på Center for Big Data Research in Health, University of New South Wales, som også modtager finansiering fra AbbVie Australia til forskning, der ikke er relateret til denne undersøgelse. Dr. Cohen og D. Furu har modtaget tilskud fra Forskningsrådet i Norge under studiet. Dr. Tomson har modtaget støtte fra flere medicinalvirksomheder, og Jakob Christensen har modtaget honorarer fra UCB Nordic og personlige honorarer fra Eisai i forbindelse med undersøgelsen.
Link til publikation: https://jamanetwork.com/journals/jamaneurology/fullarticle/2803245
Kontakt
Klinisk professor, overlæge Jakob Christensen
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin og Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.
jakob@clin.au.dk
Telefon: +45 60865899
Seniorforsker Julie Werenberg Dreier
Aarhus Universitet, Center for Registerforskning
jwdreier.ncrr@au.dk
87166204
Information om Aarhus Universitet: Health
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Nu skal læger også uddannes i Herning14.4.2025 12:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Medicinstuderende fra Aarhus Universitet får nu mulighed for at gennemføre deres kliniske del af medicinuddannelsen ved Regionshospitalet Gødstrup i Herning. Kandidatoptaget er netop blevet godkendt af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Aarhus Universitet får ny professor i ortodonti11.4.2025 09:24:38 CEST | Pressemeddelelse
Peter Stoustrup er fra d. 1. april 2025 ny professor i ortodonti på Institut for Odontologi og Oral Sundhed ved Aarhus Universitet. Professoratet styrker både forskning og uddannelse i tandregulering og dentofaciale lidelser og sikrer udvikling af fremtidens ortodontiske behandlingstilbud.
Ny forskning baner vej for bedre behandling af slagtilfælde7.4.2025 13:20:02 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere har fremlagt en ny detaljeret kortlægning, om hvordan blodkarrene i hjernen reagerer efter et slagtilfælde. Resultaterne kan føre til bedre behandling og færre komplikationer for patienterne, vurderer forsker.
Ny forskning giver bedre indblik i kroppens forsvar mod skadeligt hæmoglobin27.3.2025 14:04:54 CET | Pressemeddelelse
CD163 er måske ikke verdens mest spændende navn. Men bag det gemmer sig en af kroppens vigtigste forsvars-receptorer, som træder til når røde blodceller går i stykker og frigiver skadeligt hæmoglobin. Nu har forskere fra Aarhus Universitet som de første i verden kortlagt, hvordan CD163 arbejder.
Partnerskab for Børneforsknings forskningsprogram 2025 har stærkt fokus på små børns vilkår20.3.2025 10:12:41 CET | Pressemeddelelse
Partnerskab for Børneforskning annoncerer forskningsprogrammet for 2025, der blandt andet fokuserer på vilkår for børn i alderen 0-6 år. Der søges praksisnær forskning i samarbejde mellem forskningsinstitutioner, pædagogiske uddannelser og kommunal og pædagogisk praksis, med mulighed for at søge op til 6-8 mio. kr. Ansøgningsfrist er 16. september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum