Enlige nordjyder dropper tarmscreeningsprogrammet

De nordjyske singler er ikke gode til at benytte det nationale tilbud om screening for tarmkræft, som vi har haft siden 2014. Det viser en undersøgelse, som tre specialestuderende på folkesundhedsvidenskab på Aalborg Universitet (AAU) har gennemført. De har kigget på hele målgruppen – det drejer sig om i alt 93.500 nordjyder mellem 50 og 75 år – og sammenkørt forskellige offentlige nationale registre for at finde ud af, hvem der ikke benytter tilbuddet om at blive undersøgt for tarmkræft: Er de gift eller samboende, hvilken uddannelse har de – og hvor mange penge tjener de?

De tre studerende, Ulrik Deding, Anna Sharon Henig og Ann Salling, havde på forhånd en tese om, at det primært er enlige mænd, der er dårlige til at benytte tilbuddet om tarmscreening – en tese, der viste sig at være delvist rigtig.

- På landsplan er der en overvægt af enlige mænd med enten kort uddannelse eller uden uddannelse blandt de, der ikke benytter tarmscreeningsprogrammet. Men blandt nordjyderne er det både enlige mænd og kvinder. Sandsynligheden for at enlige kvinder og mænd i Nordjylland ikke benytter tarmscreeningsprogrammet er 63 procent højere, når man sammenligner med nordjyder i parforhold, forklarer nybagt kandidat i folkesundhedsvidenskab Ulrik Deding.

Også blandt nordjyderne spiller uddannelse og indtægt ind på, hvor høj deltagelsesprocenten er.

Social ulighed i deltagelse
- Generelt må vi sige, at det danske tarmscreeningsprogram er effektivt: 65,3 procent, altså to tredjedele af målgruppen, benytter tilbuddet om undersøgelse for tarmkræft, og det er faktisk bedre end andre lande med nationale cancerscreeningsprogrammer. Og deltagelsen er generelt højest i Jylland og på Fyn og lavest i Region Sjælland og Region Hovedstaden, fortæller Ulrik Deding.

Men selv om deltagelsen altså generelt er høj, også i Nordjylland, er der en direkte sammenhæng mellem, hvilket uddannelsesniveau man har, hvor mange penge man tjener, og sandsynligheden for at deltage i programmet.

- Der er en social ulighed i deltagelsen, og de dårligst lønnede har dobbelt så stor sandsynlighed for ikke at deltage. Det samme mønster gælder for uddannelse; jo længere uddannelse man har, jo mere tilbøjelig er man til at deltage i tarmkræftscreeningsprogrammet – bortset fra dem med den allerlængste uddannelse. Og det er et mønster, man også kender fra andre screeningstilbud, siger lektor Henrik Bøggild fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi på AAU, der var vejleder for gruppen.

Også indvandrere bliver væk fra undersøgelserne – og det er begge køn.

Kig på informationsmaterialet
Ulrik Deding, Anna Sharon Henig og Ann Salling har kigget på det informationsmateriale, Region Nordjylland sender ud, når folk bliver inviteret til at deltage i tarmscreeningsprogrammet. Det består i dag af et invitationsbrev, en pjece fra Sundhedsstyrelsen, en vejledning og et prøvetagnings-kit. Så skal man selv tage en afføringsprøve, som man så skal putte i et prøverør og herefter i en fortrykt kuvert, der sendes til analyse. Men de specialestuderende har talt med en gruppe nordjyske borgere, og her var der ikke mange af deltagerne, der havde læst folderen af Sundhedsstyrelsen.

Desuden er der deltagere, der bliver skræmt, når de hører om colorectal cancer – eller tarmkræft på dansk. På baggrund af ønskerne fra deltagerne har de tre specialestuderende flere forslag til, hvordan regionen kan motivere flere nordjyder til at deltage i tarmscreeningsprogrammet.

- Først bør man nok sende en mail eller et brev, der fortæller, at man snart vil modtage en invitation til at deltage i programmet. Så skal man sikre sig, at selve invitationen til at deltage er overskuelig og let at forstå, og desuden vil det være en fordel, om man får invitationen i forbindelse med, at man skal tale med lægen. Så er det jo vigtigt, at regionen følger op og måler effekten af de nye tiltag, påpeger Ulrik Deding. Han fortsætter:

- Man er nødt til at tage mere højde for, at ikke alle er lige gode læsere, og der bør også være link til information på engelsk og eventuelt på andre sprog af hensyn til indvandrerne.

På landsplan havde godt 854.000 personer mellem 50 og 75 år ved udgangen af 2015 fået tilbud om at være med i tarmscreeningsprogrammet.

Supplerende information:
Indtil man i 2014 startede tarmscreeningsprogrammet, fik godt 540 nordjyder årligt konstateret tarmkræft, og godt 200 nordjyder døde af sygdommen. I 2014 var der således 3.867 nordjyder med tarmkræft. Der er endnu ikke nye tal, efter man har indført tarmscreeningsprogrammet, men man forventer, at antallet af tarmkræft-tilfælde vil stige, fordi man ”fanger” flere tidligt i sygdommen. Til gengæld forventer man, at antallet af dødsfald vil falde.

Kilde: NORDCAN – Association of the Nordic Cancer Registries (Kilden dækker kun antallene og ikke forventningerne)