Eniig

Eniig forbereder fiberforretningen på fremtiden

Del
Sidste år meldte Eniig ambitiøst ud om en kommende åbning af koncernens fibernet og indbød til et bredt samarbejde i branchen. Efter at have fået aftaler på plads med blandt andre TDC Group, SE, Nord Energi og Altibox deler Eniig nu sin fiberdivision op i tre selskaber. Endnu større fokus på forretningen skal skabe mere værdi for både kunder og samarbejdspartnere.
Nedlægning af fiberkabel
Nedlægning af fiberkabel

I løbet af sommeren 2017 offentliggjorde flere af landets fiberselskaber, at man var klar til at gå i dialog omkring åbning af det efterhånden fintmaskede fibernet, som er blevet etableret og løbende udbygget siden midten af 00’erne. Eniig var først med en udstrakt hånd til branchen, som hurtigt fulgte trop med positive udmeldinger i forhold til at samarbejde.

Eniig var allerede på daværende tidspunkt godt i gang med udviklingen af en fælles brancheplatform, som systemmæssigt skulle kunne håndtere både netejere og tjenesteudbydere - en slags DataHub for telebranchen i lighed med den, som er blevet introduceret på elmarkedet. En betragtelig opgave set i lyset af, at selskaberne har etableret og udviklet deres fiberforretninger vidt forskelligt. Eniig introducerede allerede i januar 2018 OpenNet som et uafhængigt bindeled mellem markedets aktører, og går nu et skridt videre og deler sin fiberdivision op i tre:     

  • Et infrastrukturselskab som skal stå for fortsat drift, vedligeholdelse og udrulning af fibernettet
  • Et service provider-selskab hvor kundeforhold, administration og indholdsaftaler er placeret
  • OpenNet, som er det uafhængige wholesale-selskab med vandtætte skotter til Eniig

Ifølge Mads Brøgger, som er kommerciel direktør i Eniig, er den nye tredelte fiberorganisation et naturligt skridt på vejen mod en forretningsmodel, som i høj grad er tilpasset den fremtidige struktur i branchen.

- Der er sket meget på fiberområdet det seneste års tid. Fra at være lukket land tales der nu åbent om brede samarbejder. Allerede tidligt i forløbet meldte vi ud, at vi gerne ville komme med en wholesale løsning og en platform, som branchen kunne være fælles om, og få måneder senere etablerede vi OpenNet. Der har været stor interesse for at samarbejde og derfor er det naturligt for os at justere vores organisation, så den er optimeret i forhold det, vi forventer at skulle håndtere i fremtiden, udtaler direktøren. Han fortæller også, at det er tre erfarne branchefolk, som skal stå i spidsen for de nye selskaber.

Infrastrukturselskabet får Henrik Leu Christiansen som direktør. Han kom til EnergiMidt (nu Eniig) fra TDC i 2004 i forbindelse med selskabets beslutning om etablering af fibernet. Han har således været med fra starten i forskellige roller, dog altid med det tekniske ansvar. Henrik Leu Christiansen bliver en del af koncernledelsen i Eniig.

Direktør for service provider selskabet bliver Lise Bering. Lise har været ansat i TDC i mere end 15 år, senest som vicedirektør for Customer Experience Transformation. I sin nye rolle i Eniig Fiber får Lise til opgave at sikre, at Eniigs fiberkunder også i fremtiden får adgang til lynhurtigt internet med et stort og varieret udvalg af indhold. Lise Bering bliver en del af koncernledelsen i Eniig.

Direktør Henrik Møller Nielsen kom fra Waoo i forbindelse med etableringen af OpenNet. Han har adskillige års relevant brancheerfaring blandt andet fra ti år som chef i TDC Wholesale og fra fem år som direktør i Stofa (senere SE). En af Henrik Møller Nielsens væsentligste opgaver er at sikre, at OpenNet forbliver uafhængigt af Eniig-koncernen, hvorfor hans reference sikres med etableringen af OpenNets bestyrelse.

- Det er et stærkt direktørteam, som skal stå i spidsen for vores fiberforretning i fremtiden, og de kommer ikke til at sidde med hænderne i skødet. For nylig introducerede vi vores egen bredbåndspulje på 150 millioner kr. som skal støtte udrulningen i de tyndere befolkede dele af vores dækningsområde, og hos OpenNet skal der sikres et forsat massivt fokus på at etablere endnu flere samarbejder med både netejere og tjenesteudbydere. Det kommer alt sammen fiberkunderne til gode i form af hurtigt og stabilt internet til flere med et stadig større udvalg af indhold samt fiberselskaberne til gavn i form af endnu flere kunder på deres fibernet, slutter Mads Brøgger. 

Kontakter

Billeder

Nedlægning af fiberkabel
Nedlægning af fiberkabel
Download

Information om Eniig

Eniig
Eniig
Tietgensvej 4
8600 Silkeborg

70151560https://eniig.dk/

Eniig og SE er fusioneret og hedder nu Norlys. Vi er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 2.500 medarbejdere, 1,5 millioner kundeforhold og mere end 700.000 andelshavere. Som Norlys vil vi skabe bedre oplevelser for vores kunder og samtidig styrke digitalisering og grøn omstilling i Danmark.

Norlys-koncernen ejer: Stofa, Boxer, Eniig Fiber, Eniig Energi, SE Energi & Klima, N1 og Evonet. Læs mere på norlys.dk.

Følg pressemeddelelser fra Eniig

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Eniig

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye