Rigsarkivet

Engang stod vi i Europas forgård – i dag kan Danmark fejre Guldbryllup med Det Europæiske Fællesskab

Del

For 50 år siden underskrev Danmark slutakten til Det Europæiske Fællesskab. Nu overleverer Rigsarkivet nøglen til forståelse af den danske kurs og den lange, snørklede rejse mod optagelse i Fællesskabet. Dokumenter der tidligere har været fortrolige, analyser, notater og forhandlinger fra ministre og embedsmænd, er i dag frit tilgængelige online.

Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet
Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet

I mange år stod Danmark i Europas forgård. Vejen ind i Det Europæiske Fællesskab var lang og den danske regering måtte søge om optagelse hele tre gange. Først i 1972 kunne Jens Otto Krag sætte den danske underskrift på traktaten og dermed var ventetiden slut.

I Rigsarkivet har man i forbindelse med Guldbrylluppet klargjort en lang række centrale dokumenter med analyser og notater fra ministre og embedsmænd, der enten sad i udenrigsministeriet eller havde deres daglige gang på ambassaderne i Europa. De er digitaliseret og lagt online. En del af materialet har tidligere været stemplet fortroligt og det giver et helt unikt indblik i de frustrationer og bekymringer om Danmarks fremtid, som de danske ministre og embedsmænd sad med.

"I dag ved vi, hvordan det gik, men kilderne viser, at historien var åben og der var mange handlingslinjer. Danmarks vej ind i EF var en ørkenvandring, som kunne have endt et andet sted. Kilderne åbner mulighed for at gå på opdagelse i et hidtil ukendt materiale, der åbner op for mange nye erkendelser," fortæller seniorforsker i Rigsarkivet, Steen Andersen.

Et nyt kig på det historiske regnebræt
Det centrale materiale indeholder også spørgeskemaundersøgelser, der viser, hvordan den danske befolkning forholdt sig til spørgsmålet om optagelse i EF. Her er tale om et materiale, der først nu, 50 år efter, er blevet gjort tilgængeligt i sin helhed.

"Det betyder, at man som forsker, studerende, historiker, journalist eller bare almindeligt interesseret, kan få helt ny viden om denne afgørende skillevej i Danmarks historie, og lave nye analyser på dansk udenrigspolitik i perioden op til 1972," fortæller Steen Andersen. "På den måde kan vi på 50 års afstand forsøge at gøre det historiske regnebræt op. Hvad var man bekymret for, hvad opnåede Danmark, hvad mangler vi at nå og hvad blev ændret undervejs?”

Yderligere oplysninger

FAKTABOKS
I forbindelse med udvælgelsen af dokumenter til de det digitale datasæt, en såkaldt kildepakke, har Rigsarkivet også inviteret Lykke Friis fra Tænketanken Europa og professor på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen på besøg i Rigsarkivet til en snak om "guld-dokumenterne". Det er blevet til fem korte film, der giver hver deres side af historien.

Se filmene her
Find EF-kildepakken her

Yderligere oplysninger og interview:
Seniorforsker og arkivar i Rigsarkivet, Steen Andersen, tlf. 41 71 72 79,
stan@sa.dk

Presse- og TV-ansvarlig i Rigsarkivet, Julie Avery, tlf. 41 71 72 41

Nøgleord

Billeder

Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet
Jens Otto Krags underskrift på slutakten til Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 22. januar 1972. Kreditering: Julie Avery, Rigsarkivet
Download
Referatet fra de første forhandlinger om Danmarks forsøg på optagelse i EF i 1961. Kreditering: Rigsarkivet
Referatet fra de første forhandlinger om Danmarks forsøg på optagelse i EF i 1961. Kreditering: Rigsarkivet
Download
Et af de centrale dokumenter fra Udenrigsministeriets økonomisk-politiske afdeling 1961. Kreditering: Rigsarkivet
Et af de centrale dokumenter fra Udenrigsministeriets økonomisk-politiske afdeling 1961. Kreditering: Rigsarkivet
Download
Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse og har originale data om hele Danmarks historie. Kreditering: Rigsarkivet
Rigsarkivet er Danmarks fælles hukommelse og har originale data om hele Danmarks historie. Kreditering: Rigsarkivet
Download
Højlagermagasin i Rigsarkivet København.Kreditering: Rigsarkivet
Højlagermagasin i Rigsarkivet København.Kreditering: Rigsarkivet
Download
Slutakten for Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 1972. Kreditering: Rigsarkivet
Slutakten for Danmarks tiltrædelse af Romtraktaten 1972. Kreditering: Rigsarkivet
Download

Information om Rigsarkivet

Rigsarkivet
Rigsarkivet
Kalvebod Brygge 34
1560 København V

https://www.rigsarkivet.dk

Rigsarkivet er Danmarks hukommelse
Rigsarkivet er videncenter for det danske samfunds udvikling. Vi indsamler, bevarer og leverer originale arkivalier og data, der understøtter videns- og retssamfundets behov og kaster lys over, hvad du og vores samfund er rundet af. Vi har omkring 470 hyldekilometer arkivalier på papir og 300 terabyte digitalt skabte arkivalier - og samlingen vokser hele tiden.

Vores data er din og min fælles hukommelse. Når vi deler data og viden med dig og andre offentlige og private aktører, skaber vi nye indsigter og forståelser om vores samfund.

Dét er vores bidrag til at løse aktuelle udfordringer og til at understøtte en informeret debat om vores fælles fremtid.

Følg pressemeddelelser fra Rigsarkivet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Rigsarkivet

300 år gamle skibsjournaler skal klæde os på til fremtidens klima27.6.2022 09:02:21 CEST | Pressemeddelelse

Skibsjournaler med millioner af vejrobservationer fra århundreders sejlads under dansk flag, logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning. De historiske vejrobservationer er aldrig anvendt før og kan give en langt bedre forståelse af fortidens vejr og fremtidens klimaændringer. Nyt projekt stiller de enestående klimadata til rådighed for dansk og international klimaforskning og for offentligheden. Projektet er muliggjort ved en bevilling på 14,25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum