Energistyrelsen udvider USA-samarbejde med delstaten North Carolina
1.3.2023 16:04:24 CET | Energistyrelsen | Pressemeddelelse

Energistyrelsen underskriver i dag et nyt myndighedssamarbejde med North Carolinas Department of Commerce. Samarbejdet skal understøtte North Carolinas ambitioner om udbygning med 2,8 gigawatt havvind inden 2030 og 8 gigawatt inden 2040.
North Carolinas kystlinje egner sig i høj grad til havvind med lave havdybder og gode vindforhold. Oveni er der i forvejen en stor etableret industribase, som kan indgå i en ny grøn industriel fødekæde til udbygningen med havvind. Delstaten har også etableret et regionalt samarbejde med de omkringliggende delstater Virginia samt Maryland.
”Det er enormt positivt, at danske erfaringer med havvind er efterspurgt i USA. Som så mange andre steder i USA er North Carolina optaget af at skabe jobs og genere økonomisk udvikling samtidig med, at de gennemfører en omstilling mod en grønnere økonomi. Det er jeg utroligt glad for, at vi kan hjælpe til med,” udtaler Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen.
”Den viden, data og best practice, som Energistyrelsen har genereret med 30 års erfaring med havvind, giver os utallige fordele, når vi nu åbner op for denne voksende industri,” siger Secretary of Commerce i North Carolina, Machelle Baker Sanders og fortsætter: ”I vores arbejde med at udvikle North Carolinas havvindindustri ansvarligt, værdsætter jeg den ekspertise og de nye kræfter, som partnerskabet med Energistyrelsen bringer til min afdeling og befolkningen i North Carolina.”
I starten af februar 2023 forlængede Energistyrelsen sit samarbejde med delstaten Californien om udvikling af havvind og energieffektivitet. Energistyrelsen samarbejder derudover med Virginia, New Jersey og New York om havvind. North Carolina bliver dermed den femte delstat i rækken af samarbejder under ordningen Energy Governance Partnership.
Udover at dele danske erfaringer med at udvikle en værdikæde og skabe grønne jobs, skal Energistyrelsen også hjælpe med at optimere de lovgivningsmæssige rammer, der er en vigtig forudsætning for at udvikle en ny havvindsektor, og som bidrager til at sænke risici for investorer.
Fakta om Energistyrelsens myndighedssamarbejde med USA
- Energistyrelsen indgår et nyt myndighedssamarbejde om havvind med delstaten North Carolina som en del af ordningen Energy Governance Partnership.
- North Carolina har sat et mål om at have opført 2,8 gigawatt havvind inden 2030 og 8 gigawatt inden 2040. Til sammenligning har Danmark i dag 2,3 gigawatt havvind i drift.
- Ud over North Carolina samarbejder Energistyrelsen også med delstaterne Californien, Virginia, New Jersey og New York.
- Danmark har myndighedssamarbejde om energi med 24 lande, der til sammen udleder 70 procent af verdens CO2. Oveni kommer en række landesamarbejder af kortere varighed bl.a. under ordningen Danish Energy Transition Initiative. Ved at opbygge viden og kapacitet i partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes de politiske beslutningstagere i at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkTure Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder

Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danske hjem brugte mindre energi i 20257.10.2026 07:04:50 CEST | Pressemeddelelse
Energiforbruget i de danske hjem faldt med 2,1 procent sidste år. Især forbruget af olie, gas, brænde og træpiller gik tilbage, mens varmepumper bidrog med mere varme. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik for 2025.
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
