Energistyrelsen udgiver ny drejebog for fossilfri spidslast for at fremme fossilfrie løsninger i fjernvarmesystemet
Energistyrelsen har fået udarbejdet en drejebog for fossilfri spidslast i fjernvarmesystemet. Drejebogen skal øge viden om fossilfri spidslast i små og mellemstore fjernvarmeselskaber for at fremme udrulningen af de fossilfrie løsninger. I drejebogen kan fjernvarmeselskaber, bestyrelser og kommuner finde inspiration til, hvordan de kan optimere deres spidslastforbrug og implementere fossilfrie spidslastteknologier i deres fjernvarmesystem.
I Danmark er der lige under 400 fjernvarmeselskaber, og ikke to af dem er ens. De varierer i alt fra brændselsvalg, produktionskapacitet, forbrugsmønstre, vedligeholdelsesstrategi til rørføring og meget mere. Alle disse elementer kan være med til at påvirke, hvad der er mest optimalt for det enkelte selskab.
Energistyrelsens nye drejebog for fossilfri spidslast henvender sig dermed til en bred målgruppe med forskellige behov. Målet er at give læseren bred viden om tekniske, økonomiske og regulatoriske forhold, der er vigtige i planlægningen for spids- og reservelast forud for igangsættelsen af et konkret projekt.
Læs drejebog til fossilfri spidslast
Beregningsprogram kan screene økonomien bag de nye løsninger
Den eksisterende spidslastkapacitet i de danske fjernvarmesystemer består overvejende af gas og oliekedler og udleder omkring 0,6 millioner ton CO2 årligt. Drejebogen kan bidrage til at reducere denne udledning ved at yde rådgivning til, hvordan fjernvarmeselskaberne kan udfase brugen af olie og gas i deres spids- og reservelast ved at supplere eller konvertere til fossilfrie alternativer.
Som supplement til drejebogen offentliggør Energistyrelsen et beregningsprogram, som fjernvarmeselskaberne frit kan bruge til at simulere deres fjernvarmesystem time for time over et år. Hermed er det muligt at screene nye løsningers økonomi. Det er meningen, at drejebogen og det medfølgende beregningsark kan bruges som værktøjer i beslutningsprocessen for udfasning af fossile brændsler i spidslasten.
Drejebogen og beregningsprogrammet er udarbejdet for Energistyrelsen af Grøn Energi i samarbejde med fjernvarmebranchen. Drejebogen og beregningsprogrammet er finansieret gennem klimaaftalen af 22. juni 2020.
Temadage om fossilfri spidslast i februar
I løbet af februar afholder Energistyrelsen og Dansk fjernvarme to temadage, hvor fjernvarmeselskaberne bliver inviteret til at få en præsentation af de to produkter samt en række andre oplæg om relevante emner vedrørende spidslast.
Den ene temadag bliver afholdt hos Dansk Fjernvarme i Kolding d. 6 februar, og den anden bliver afholdt hos Energistyrelsen i København d. 27. februar.
Mere information og tilmeldelse kan findes på Dansk Fjernvarmes hjemmeside
Kontakter
Laura AndersenPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 09 06lrsn@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen lancerer ny strømpyramide, der skal hjælpe danskere med at høste endnu større energibesparelser8.2.2023 07:00:00 CET | Nyhed
Energistyrelsen lancerer nu en strømpyramide, der skal hjælpe danskerne med at finde frem til de største energibesparelser i hjemmet. Det sker som en del af en landsdækkende kampagne, hvor Energistyrelsen samtidig offentliggør en række nye udregninger, så danskerne kan se eksempler på, hvor det bedst kan betale sig at spare på energien.
Sagsbehandlingen under åben dør-ordningen stilles i bero6.2.2023 11:15:07 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har stillet sagsbehandlingen af havvindmølleprojekter og øvrige VE-projekter under åben dør-ordningen i bero.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver danmarkshistoriens første tilladelser til fuldskala CO2-lagring i den danske del af Nordsøen6.2.2023 08:05:19 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har nu vurderet ansøgningerne og har anbefalet klima-, energi- og forsyningsministeren at tildele de tre første eneretstilladelser til efterforskning for fuldskala CO2-lagring i Nordsøen til TotalEnergies og et konsortium bestående af INEOS E&P og Wintershall DEA. Tilladelserne er et vigtigt skridt i retning mod realisering af Danmarks CCS-strategi og vil kickstarte planen for udvikling af fuldskala CO2-lagring i Danmark.
Energistyrelsen offentliggør undersøgelse om varmecheck2.2.2023 11:30:03 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har undersøgt datakilderne bag varmechecken og estimerer, at mellem 1,6 % og 2,6 % af varmechecks blev udbetalt på baggrund af fejlbehæftet eller mangelfuld data. Varmecheckens supplerende ansøgningsrunde åbner tirsdag den 14. marts.
Ny kortlægning: Danske virksomheders potentiale for at spare på energien er stadig stort27.1.2023 10:21:24 CET | Pressemeddelelse
I Danmark har virksomhederne længe haft fokus på at udnytte energien effektivt, både når de producerer og forbruger energi. Men der er fortsat store potentialer, som kan realiseres i de danske produktionserhverv, viser en ny kortlægning, som Energistyrelsen står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum