Energistyrelsen

Energistyrelsen sender seks ansøgninger om forundersøgelsestilladelse under åben dør-ordningen i myndighedshøring

Del

Energistyrelsen har i den seneste tid mærket stor interesse for etablering af nye havvindmølleparker gennem åben dør-ordningen. Energistyrelsen sender nu seks yderligere ansøgninger i myndighedshøring. Flere af de ansøgte projekter ligger langt fra kysten.

Illustration: Overblik over nye Åben Dør ansøgninger i høring.
Illustration: Overblik over nye Åben Dør ansøgninger i høring.

Energistyrelsen mærker stor interesse for etablering af nye kystnære havvindmølleparker gennem den såkaldte åben dør-ordning. Energistyrelsen har siden 4. april 2022 modtaget 47 ansøgninger, hvoraf 16 er blevet afvist på grund af overlap med statslige arealreservationer

Se Energistyrelsens nyhed af 24. juni 2022: "En række ansøgninger om havvindmølleprojekter via åben dør-ordningen skal afvises på grund af sammenfald med statslige arealreservationer".

Energistyrelsen vil nu sende yderligere seks ansøgninger i myndighedshøring. Ansøgningerne er placeret ved område 1-3, 7, 11 og 12, jf. kort og Energistyrelsens hjemmeside.

Flere ansøgninger ligger langt fra kysten

Som det fremgik af Energistyrelsens nyhed af 4. juli 2022 med status for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse under åben dør ordningen, har Energistyrelsen modtaget en række ansøgninger for meget store projekter (kapacitet på hver over 1 GW), hvoraf flere ligger langt fra kysten.

Grundet projekternes karakter ift. størrelse og i flere tilfælde afstand til kysten har Energistyrelsen undersøgt, hvorvidt ansøgningerne er omfattet af reglerne for åben dør-ordningen.

Energistyrelsen har nu vurderet, at dette er tilfældet. Styrelsen vil derfor gå videre med realitetsbehandlingen af ansøgningerne, hvilket blandt andet indebærer myndighedshøring.

Den endelige afgørelse om, hvorvidt der kan gives en forundersøgelsestilladelse til et projekt, vil bero på en konkret vurdering, hvor en række forskellige forhold vil indgå, herunder bl.a. hensyn til miljø, natur, sikkerhed, skibsfart, fiskeri eller planmæssige hensyn i forhold til den samlede udbygning af havvindmøller, omfanget af vindressourcer samt hensyn til den overordnede netplanlægning m.v.

Hvis en ansøgningsproces ender med, at der gives en forundersøgelsestilladelse, indebærer det ikke, at der gives tilladelse til at opstille havvindmøller på den givne lokalitet, men alene at der kan gennemføres nødvendige undersøgelser for projektet.

Se en samlet liste over ansøgningerne.

Kontakt

Kontorchef Mikkel Vinter Henriksen, mail: mivh@ens.dk, tlf: +45 41 72 91 58

Kontakter

Billeder

Illustration: Overblik over nye Åben Dør ansøgninger i høring.
Illustration: Overblik over nye Åben Dør ansøgninger i høring.
Download

Information om Energistyrelsen

Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

33 92 67 00https://ens.dk/

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum