Energistyrelsen giver tilladelse til forundersøgelser for havmølleparker i området Nordsøen I
15.3.2023 12:06:08 CET | Energistyrelsen | Nyhed

Energistyrelsen giver den 15. marts 2023 Energinet tilladelse til at udføre forundersøgelser for havvindmølleparker i området Nordsøen I.
Energinet vil begynde forundersøgelserne i andet kvartal 2023. Undersøgelserne vil omfatte geofysiske og geotekniske undersøgelser af området, som er udpeget til havvindmølleparker, og mulige kabel-ilandføringskorridorer. Derudover vil der blive foretaget marinbiologiske undersøgelser i et større område omkring de mulige havvindmølleparker.
Med tilladelsen til forundersøgelser kan Energinet indsamle relevante data og oplysninger om de udpegede havarealer. Resultaterne fra forundersøgelserne skal sikre, at havvindmølleparkerne kan etableres med mindst mulig risiko for en fremtidig udvikler. Derudover vil udvikler kunne bruge miljøundersøgelserne til den senere miljøkonsekvensvurdering (VVM) af det konkrete projekt. Tilladelsen giver ikke i sig selv ret til at opføre havvindmølleparker.
Hurtigere implementering af havvind frem mod 2030
Historisk set igangsættes forundersøgelser efter politisk beslutning om konkret placering af en ny havvindmøllepark. Forundersøgelserne i Nordsøen I-området igangsættes dog forud for en endelig politisk beslutning om placeringen af havvindmølleparker i området. Det sker på baggrund af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022,hvor det blev besluttet at igangsætte forundersøgelser for alle kendte attraktive havvindsplaceringer fra 2022-screeningen. Beslutningen skal muliggøre de politiske ønsker om yderligere havvind inden udgangen af 2030.
Baggrund om havvindmølleparker i Nordsøen I-området:
- Med Finansloven for 2022 blev det besluttet at udbyde 2 GW havvind ud over ambitionerne fastsat i Energiaftalen af 29. juni 2018.
- Energistyrelsen fik i 2022 foretaget en finscreening af et antal havområder med henblik på fremtidige udbud af havvindmølleparker.
- Med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022blev det besluttet, at der skal udbydes områder, der kan rumme yderligere minimum 4 GW havvind til etablering inden udgangen af 2030. Det blev desuden besluttet at igangsætte forundersøgelser af områder identificerede i finscreeningen, herunder Nordsøen I.
Læs mere om finscreeningen af havarealer 2022.

Den orange polygon og det omkringliggende skraverede område udgør tilsammen forundersøgelsesområdet – dog er de geotekniske undersøgelser begrænset til det orange polygon. Det prikkede område udgør forundersøgelsesområdet for kabelkorridorer, og de marinbiologske undersøgelser vil blive udført inden for området markeret med stiplet linje. Grå områder er eksisterende eller kommende havvindmølleparker.
Kontakt:
Specialkonsulent Alf Skovgaard, +45 33 95 51 62, alfsk@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkBilleder

Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Behov for yderligere skærpet fokus på sikkerhed: Energistyrelsen opfordrer energivirksomhederne i Danmark til at skærpe fokus på sikkerheden endnu mere24.9.2026 13:11:37 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen opfordrer alle energivirksomheder i Danmark til at skærpe deres opmærksomhed på sikkerheden endnu mere efter ny trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Det betyder bl.a. øget fokus på beredskabsplaner, gennemførelse af øvelser samt generel opmærksomhed på forhold, der afviger fra normalbilledet.
Erhvervspuljen tilføres 65 mio. kr.18.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen tilfører yderligere 65 mio. kr. ekstra til Erhvervspuljen, der støtter virksomheders omstilling væk fra fossile brændsler.
Danmark får to nye havvindmølleparker4.8.2026 09:16:42 CEST | Pressemeddelelse
Vattenfall Vindkraft A/S har med to datterselskaber vundet kontrakterne om opførelse af to havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat. Senest i 2032 skal havvindmølleparkerne være færdigopført og vil kunne levere strøm svarende til elforbruget i mindst 1,8 millioner danske og europæiske husstande.
Varmepumpepuljen åbner igen: 200 mio. kr. skal hjælpe flere væk fra olie og gas2.7.2026 09:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu åbner Energistyrelsens Varmepumpepulje igen med 200 mio. kr. i ekstra midler. Puljen skal hjælpe endnu flere boligejere med at skifte olie- og gasfyr ud med en varmepumpe.
Milliardudbud afsluttet: Energistyrelsen indgår kontrakt om fangst og lagring af 1,25 millioner ton CO₂ årligt9.6.2026 09:06:02 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største udbud for CO₂‑fangst, -transport og -lagring – CCS‑puljen – har nået sin afslutning. Energistyrelsen og selskabet Aalborg Portland A/S har indgået kontrakt om det hidtil største projekt inden for CCS herhjemme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
