Energistyrelsen genbesøger sager om planlagt lukning af kulkraftværker

Energistyrelsen påbegynder nu en genbehandling af tre konkrete sager om lukning af danske kraftværker. Lukningerne har været et led i den grønne omstilling af elsektoren, men grundet øget risiko for strømafbrud genbesøger Energistyrelsen sagerne.

De kommende vintre kan Danmark risikere at stå i en situation, hvor produktionen af strøm ikke matcher forbruget. Det kan særligt blive aktuelt, hvis vinteren bliver meget kold og vindstille. I yderste konsekvens kan der opstå situationer, hvor det kan blive nødvendigt at lave såkaldte ’brownouts’: kontrollerede strømafbrydelser i afgrænsede, geografiske områder i op til to timer ad gangen.

”Det er én af Energistyrelsens kerneopgaver at sikre den danske forsyningssikkerhed. Som situationen er lige nu, risikerer vi at skulle lukke kontrolleret for strømmen i kortere perioder ad gangen, og derfor er det meningsfyldt at genbesøge sagerne om lukning af danske kraftværker, der producerer el. En eventuel udsættelse af lukningerne vil ikke ændre på de langsigtede planer om grøn omstilling af elsektoren og CO2-besparelser,” udtaler Martin Hansen, vicedirektør i Energistyrelsen.

Næste skridt og den kommende proces

Energistyrelsen vil genoptage sagerne og foretage en konkret vurdering i hver enkelt sag på baggrund af værkernes betydning for elforsyningssikkerheden. Som led i sagsbehandlingen vil Energistyrelsen kunne tilbagekalde tilladelse til lukning, og Energistyrelsen vil kunne udarbejde en ny tilladelse, hvor lukningen midlertidigt er udskudt indtil sommeren 2024.

Fakta

• Elforsyningssituationen kan blive udfordret de kommende to vintre. Der kan være risiko for, at der ikke er nok elproduktion til at imødekomme efterspørgslen. Risikoen for kontrollerede afbrud (’brownouts’) er størst, hvis gasforsyningerne til Europa vedbliver med at være begrænsede, vinteren bliver koldere end normalt med lange vindstille perioder, og/eller der opstår begrænsninger på udlandsforbindelserne, eller havarier på kraftværker i ind- og udland.
• Udfordringerne med elforsyningssikkerheden forventes for nuværende at være størst i vinteren 2023/2024 frem til åbningen af Viking Link (udlandsforbindelse til England) og indtil Tyrafeltet er i fuld drift medio 2024. Det tager lang tid at forberede et værk til drift og derfor er der behov for at udvise rettidigt omhu.
• Brownouts er situationer, hvor det er nødvendigt at afbryde elforbrugere i en kortere periode for at undgå, at elsystemet bryder sammen. Afbrud af elforbrugere er det sidste værktøj, der tages i brug, hvis der ikke er balance mellem udbuddet og efterspørgslen af strøm.
• Energistyrelsen har vurderet, at følgende tre værker midlertidigt vil kunne bidrage til elforsyningssikkerhedssituationen- særligt i vinteren 2023/2024:
  
  o   Studstrupværket blok 4, som er taget ud af drift i april 2022. Blokken har kapacitet til at producere 360 MW og kan anvende kul.
  o   Esbjergværkets blok 3, som er i drift og aktuelt er godkendt til at blive taget ud af drift i april 2023. Blokken har kapacitet til at producere 370 MW og kan anvende kul.
  o   Kyndbyværkets blok 21, som er taget ud af drift i juni 2020. Blokken har kapacitet til at producere 260 MW og kan anvende letolie.

• Det kræver en konkret vurdering af de enkelte værker at udskyde lukning.
• Som elmarkedet fungerer, så vil kraftværkerne ikke køre, hvis der er billigere alternativer i markedet. Her vil der primært være tale om vedvarende energi. Således vil det ikke fortrænge vedvarende energi fra elproduktionen.
• Udskudte lukninger kan risikere at medføre betydelig CO₂-udledning afhængigt af det konkrete driftsbehov. Da der vil være tale om midlertidige tiltag, vil det ikke påvirke det danske 2025-mål.
• Fortsat drift vil ske inden for de nuværende miljøgodkendelser med uændrede krav til udledningen af luftforurening (primært svovldioxid, kvælstofoxider og partikler).