Energistyrelsen

Ud med fossile brændsler: Varmeforsyningen i Danmark bliver mere elektrisk

Del

Elektrificeringen af varmeforsyningen i Danmark fortsætter. Det er både udrulning af små og store varmepumper, der er med til at øge elforbruget og bidrage til et fald i brugen af fossile brændsler. Det viser Energistyrelsens årlige energistatistik.

Figur 1: El og omgivelsesvarme fra varmepumper spiller en stigende rolle i varmeforsyning. Varmepumper bruger el til at udnytte omgivelsesvarme (fx fra luften udenfor) til rumvarme i bygninger og fjernvarmesystemer, og derfor opgøres begge dele. Summen er den samlede varmeproduktion. Fakta: Bidraget fra store varmepumper og elkedler steg 17 pct. fra 2023 til 2024 og udgør nu knapt 10 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion. I husholdninger og handel og service steg bidraget 10 pct. og udgør nu knapt 14 pct. af energien til opvarmning.
Figur 1: El og omgivelsesvarme fra varmepumper spiller en stigende rolle i varmeforsyning. Varmepumper bruger el til at udnytte omgivelsesvarme (fx fra luften udenfor) til rumvarme i bygninger og fjernvarmesystemer, og derfor opgøres begge dele. Summen er den samlede varmeproduktion. Fakta: Bidraget fra store varmepumper og elkedler steg 17 pct. fra 2023 til 2024 og udgør nu knapt 10 pct. af den samlede fjernvarmeproduktion. I husholdninger og handel og service steg bidraget 10 pct. og udgør nu knapt 14 pct. af energien til opvarmning.

Elektricitet fylder stadig mere i dansk varmeforsyning. Energistyrelsens endelige energistatistik for 2024 viser, at produktionen af varme fra store varmepumper og elkedler i fjernvarmesystemet steg med 17 pct. fra 2023 til 2024. Ligeledes steg varmeproduktionen fra små varmepumper i husstande med 10 pct. i samme periode.

Samtidig ses et fald i brugen af fossile brændsler.

”Elektrificering af varmeforsyningen er et vigtigt skridt i den grønne omstilling. Både store og små varmepumper er en meget effektiv måde at producere varme, og de kører på strøm frem for fossile brændsler. Elektrificering af varmeforsyningen er derfor et vigtigt skridt mod, at Danmark når sine klimamål og får en grøn og bæredygtig energisektor,” siger vicedirektør i Energistyrelsen, Stine Leth Rasmussen.

Den endelige energistatistik er Energistyrelsens mest omfattende statistik om Danmarks energiproduktion og -forbrug.

Statistikken bekræfter i øvrigt de tendenser, der var i den foreløbige energistatistik fra marts:

  • Forbruget af kul faldt i 2024 med 36 pct. sammenlignet med 2023.
  • Godt 80 pct. af det samlede årlige elforbrug blev dækket af vedvarende energi i 2024.
  • Det øgede antal elbiler på de danske veje sætter også sine aftryk i statistikken, bl.a. gennem et fald i benzinforbruget på cirka 5 pct.


Du kan dykke endnu mere ned i energistatistikken her.

Kontakter

Energistyrelsen

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Energistyrelsen har truffet afgørelser i sager under åben dør-ordningen1.9.2025 14:10:32 CEST | Pressemeddelelse

Energistyrelsen har givet afslag på ansøgninger om forundersøgelsestilladelser under åben dør-ordningen. Vurderingen er, at udstedelse af forundersøgelsestilladelser til nye kommercielle åben dør-projekter vil indebære ulovlig statsstøtte. Den statsstøtteretlige vurdering, der ligger til grund for Energistyrelsens afgørelser, er foretaget i dialog med styrelsens juridiske rådgivere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye