Energistyrelsen åbner for ansøgninger til tilskudsordning for etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme

Fra i dag kan fjernvarmevirksomheder ansøge om tilskud til etablering af eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg til fjernvarmeproduktion. I puljen er der i alt 52,1 mio. kr., og der kan ansøges frem til og med d. 31. oktober 2022.
I forbindelse med Etableringsstøttens genåbning er der lavet en række ændringer, som udvider puljens målgruppe. Ændringerne indebærer bl.a., at der kan søges støtte til etablering af solvarmeanlæg.
Formålet med puljen er at understøtte fjernvarmevirksomheder, der ønsker at investere i eldrevne varmepumper eller solvarmeanlæg, der skal erstatte en eksisterende varmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas. De færdige projekter bidrager dermed til at realisere Danmarks målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030.
Fakta om betingelserne for tilskud
Både små og store fjernvarmeproducenter kan søge tilskuddet, så længe betingelserne er overholdt. De væsentligste krav er:
- Der etableres en eldrevet varmepumpe eller et solvarmeanlæg til produktion af fjernvarme.
- Hvis der etableres en varmepumpe, skal varmekilden enten være baseret på vedvarende energi eller overskudsvarme.
- Minimum 25 procent af den nuværende varmeproduktion i fjernvarmenettet skal være baseret på kul, olie eller naturgas.
- Minimum 50 procent af varmeproduktionen fra varmepumpen eller solvarmeanlægget skal fortrænge varmeproduktion baseret på kul, olie eller naturgas.
- Projektet skal kunne gennemføres inden for tre år.
- Der kan støttes på op til 30 procent af de støtteberettigede omkostninger. Dog maksimalt 7,5 mio. kr. for hvert projekt.
Læs mere
På Energistyrelsens hjemmeside kan du læse mere om tilskudsordningen for eldrevne varmepumper og solvarmeanlæg og finde ansøgningsmaterialet hertil.
Kontakter
Ellen HougaardPressemedarbejder
Tlf:+45 33 95 50 43ekhd@ens.dkBilleder
Information om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Udbud skal bidrage til at fylde gaslagre før vinteren8.7.2025 14:55:16 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har bedt Gas Storage Denmark igangsætte et udbud, så Danmarks to underjordiske gaslagre bliver fyldt mere op forud for vintersæsonen.
Havvindmølleparkerne Nysted og Middelgrunden kan fortsætte med at producere grøn strøm27.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har meddelt de to ejerkredse af Nysted Havmøllepark syd for Lolland og Middelgrunden Havvindmøllepark i Øresund, at de får forlænget deres tilladelse til elproduktion. Dermed er der mulighed for, at de to havvindmølleparker kan producere strøm i henholdsvis ti år og 25 år frem i tiden.
EUDP støtter ny grøn energiteknologi med 327 millioner kroner24.6.2025 09:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram har udmøntet tilskud til en række nye innovative energiprojekter. Der er i alt uddelt 327 millioner kroner til 40 projekter, der vil udvikle og demonstrere ny energiteknologi. Samtidig bliver der åbnet op for nye ansøgninger.
Forlænget levetid for havvind på Samsø: Energistyrelsen giver tilladelse til at producere strøm i yderligere 10 år3.6.2025 09:01:10 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har godkendt, at elproduktionstilladelsen for Samsø Havvindmøllepark bliver forlænget med ti år. Det er første gang i Danmark, at en ældre havvindmøllepark får forlænget sin levetid. Energistyrelsen har samtidig truffet afgørelse om brug af EU’s nødforordning, så tilladelsesprocessen bliver forkortet.
Projekter med havvindmølleparker kan fortsætte: Energiklagenævnet stadfæster afgørelser om etablering af Lillebælt Syd og Jammerland Bugt23.5.2025 13:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Etableringen af Lillebælt Syd Vindmøllepark og Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark kan fortsætte inden for de oprindeligt tilladte rammer. Det står klart efter, at Energiklagenævnet har stadfæstet Energistyrelsens afgørelser om at give bygherre tilladelse til etablering af projekterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum