Energistyrelsen

Energistyrelsen åbner et Power-to-X sekretariat

Del

Energistyrelsen etablerer et nyt sekretariat for Power-to-X (PtX), som fremover vil være kontaktpunkt for alle henvendelser om PtX. Sekretariatet skal blandt andet kunne vejlede om godkendelsesprocesser samt fungere som bindeled mellem interessenter og myndigheder.

Energistyrelsens PtX-sekretariat er nedsat som en del af PtX-taskforcen, der fremgår af PtX-aftalen. Sekretariatet har til opgave at understøtte udviklingen af PtX i Danmark og bistå aktører, interessenter og myndigheder med vejledning.

PtX-sekretariatet fungerer som et fælles kontaktpunkt og indgang for henvendelser om PtX. Sekretariatet vil kunne besvare flere typer af henvendelser. På sigt skal sekretariatet blandt andet vejlede om tilladelser og godkendelsesprocedurer på PtX-området.

Se sekretariatets kontaktinformation

Som en del af PtX-taskforcen nedsættes nu også to andre organer.

For det første opretter Energistyrelsen en arbejdsgruppe med relevante myndigheder, der eksempelvis skal fremme koordinering og tempoet i sagsbehandlingen på PtX-området.

For det andet etableres et interessentforum, der blandt andet skal hjælpe med at identificere og adressere barrierer og muligheder for udviklingen af PtX i Danmark og på den måde understøtte PtX-aftalens ambitiøse mål om 4-6 GW elektrolysekapacitet i Danmark i 2030.

Sekretariatet indkalder snart til møde i begge organer. De første møder forventes afholdt i september og oktober i år.

Læs mere om sekretariatet, arbejdsgruppen og interessentforummet
Læs aftale om fremme af brint og grønne brændstoffer af 15. marts 2022

Kontakter

Information om Energistyrelsen

Energistyrelsen
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V

33 92 67 00https://ens.dk/

I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.

Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen

Vi skal huske de gode energispareråd, når vi tager på arbejde26.9.2022 12:56:18 CEST | Pressemeddelelse

En ny undersøgelse blandt medarbejdere i danske virksomheder viser, at mange af os glemmer de gode energisparevaner, når vi tager på arbejde. Energistyrelsen opfordrer derfor til at tage en drøftelse om muligheder for energibesparelser ude på arbejdspladserne og til at bruge de gode råd til energirigtig adfærd på arbejdspladser. Mange små energibesparelser kan tilsammen have stor betydning for at sikre forsyningssikkerheden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum