Energiselskabet OK opkøber succesfuldt elselskab
OK-koncernen har netop indgået en aftale om at overtage den succesfulde aarhusianske virksomhed Elektron, der leverer el til privatkunder. Opkøbet er med til at underbygge OK’s strategi og ambitionen om at blive en endnu større spiller inden for bolig-energiløsninger de kommende år.
”Vores mål er at blive danskernes foretrukne, grønne energipartner til bolig og erhverv, og opkøb er én af vejene til at opnå den målsætning,” siger Michael Lamberth, CCO i OK, og fortsætter:
”Elektron er en rigtig spændende virksomhed, der siden sin stiftelse i 2014 har oplevet stærk vækst. Det er en effektiv virksomhed med mange tilfredse kunder, og vi synes, det er et rigtig godt match. Derfor er vi selvfølgelig begejstrede over at være nået til enighed.”
Et perfekt match
Elektron, der i øvrigt er tredobbelt Gazelle-virksomhed, fortsætter som et selvstændigt selskab med samme team, hvor de to stiftere, Rasmus Hjorth Sindberg og Torben Marvin Jensen, fortsat vil være med til at sikre den videre udvikling. Købet kommet ikke til at påvirke Elektrons eksisterende kunder.
Hos Elektron er der også stor glæde at spore over aftalen. Selvom der har været flere muligheder, var OK den helt rette løsning, mener Torben Marvin Jensen og Rasmus Hjorth Sindberg. De fortæller, at OK har vist en særlig forståelse for selskabet og potentialet.
”Sammen med teamet og vores stærke samarbejdspartnere har vi bygget en unik virksomhed, som nu får et endnu stærkere fundament i fremtiden. OK har bygget en stærk markedsposition gennem nærvær og unikke kundefordele, og vi ser OK som et perfekt match for Elektron,” siger Torben Marvin Jensen og bliver suppleret af Rasmus Hjorth Sindberg:
”Vi har gentænkt en konservativ branche. Det starter ikke med et elværk, et kabel i jorden eller en måler på væggen. Det starter med en kunde, og alt, vi har gjort, udløber derfra,” siger Rasmus Hjorth Sindberg
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkBilleder
Information om OK
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
- OK tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Plus.
- OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 220 vaskehaller samt 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
- OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Julen koster mange penge – men strømmen er billigere20.12.2024 12:16:47 CET | Pressemeddelelse
Selvom der er gang i bagning og julestegning – og generelt bare liv og glade dage – i mange danske hjem i julen, er juledagene traditionelt en periode på året, hvor prisen på el er lav
OK udvider med Nordens første svanemærkede kontorbyggeri17.12.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
OK har vokseværk. Faktisk så meget, at selskabet i det nye år vil tage første spadestik til endnu en tiltrængt udvidelse af hovedkontoret i Viby J. Den nye bygning bliver det første kontorbyggeri i Norden, der opnår Svanemærket
Ny lynladepark på vej i Herlev17.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
I 2025 forventer OK at åbne en ny ladepark på Herlev Hovedgade, der har kapacitet til at forsyne 12 elbiler med strøm ad gangen
OK og E.ON Drive Infrastructure udvider lademuligheder i stort samarbejde10.12.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
OK’s app får adgang til mere end 3400 ladepunkter i hele Danmark, særligt i byområder. Det er resultatet af en ny samarbejdsaftale, der netop er trådt i kraft i dag
Nu får alle danskere OK energi til omstillingen2.12.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energiselskabet OK er nu klar med en helt ny kommunikationsplatform. Med et hold af nye OK-kolleger på “Energistationen” skal danskerne vide, at OK forstår de udfordringer, der følger med omstillingen til nye energiformer. I det nye univers videreføres den humoristiske og iøjnefaldende tone, som OK er kendt for
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum