Dansk Fjernvarme

Energiorganisationer i EU vil have handling på opvarmningsstrategi

Del

10 energiorganisationer i EU – herunder Euroheat & Power – opfordrer EU-Kommissionen til en revision af den nuværende strategi for opvarmning og afkøling.

Birger Laursen, præsident i EuroHeat & Power sammen med Aurelie Beauvais, direktør i Euroheat & Power. fotograf: Jesper Voldgaard
Birger Laursen, præsident i EuroHeat & Power sammen med Aurelie Beauvais, direktør i Euroheat & Power. fotograf: Jesper Voldgaard

I Europa står opvarmning og afkøling for 50 procent af energibehovet, hvor 70 procent af den energi fortsat kommer fra fossile brændsler. I løbet af det sidste årti er der ikke gjort meget for at fremskynde den rene overgang i den europæiske varme- og køleindustri.

Derfor henvender en række europæiske energiorganisationer sig nu direkte til EU-Kommissionen med et krav om, at den nuværende strategi for opvarmning og afkøling skal revideres.

- Effektiv fjernvarme og -køling er en gennemprøvet løsning til at udfase fossilt brændsel i bygninger og beskytte forbrugerne mod skyhøje energipriser. Seks måneder efter lanceringen af ​​REPower EU, er der behov for, at vi opgraderer vores nødværktøjskasse med konkrete tiltag, der accelererer udrulningen af ​​grønne varmeteknologier i bygninger. Især obligatoriske varmeplanlægninger bør snarest indføres, siger Aurélie Beauvais, der er direktør for Euroheat & Power; den fælleseuropæiske fjernvarmeorganisation.

10-punktsplan
Konkret har Euroheat & Power sammen med de øvrige organisationer fremsendt en 10-punktsplan for en ny strategi. Den hidtidige strategi blev offentliggjort i 2016 – inden EU forpligtede sig til at være klimaneutral, inden krig i Ukraine og høje energipriser.

Organisationerne mener, at strategien kræver en ordentlig implementeringsramme, der vil matche ambitionen om at opnå klimaneutralitet i 2050 og samtidig kunne reagere på de udfordringer, som den nuværende energikrise medfører.

- EU har vedtaget ”Fit-for-55-pakken, og selv om det er væsentligt skridt i den rigtige retning mod klimaneutralitet, er det langt fra nok til at høste det fulde potentiale af vedvarende og bæredygtige varmeløsninger, siger Birger Lauersen præsident for Euroheat & Power, Birger Lauersen, der også er international chef i Dansk Fjernvarme.

Han mener, på lige fod med de øvrige europæiske energiorganisationer, at den fremlagte 10-punktsplan vil være et godt grundlag for at udvikle en ambitiøs varme- og kølestrategi, der udstikker konkrete løsninger til at accelerere udrulningen af ​​vedvarende og grønne varmeteknologier i bygninger og i industrien.

Birger Lauersen noterer også, at 10-punkts planen omfatter et instrument, der tidligere ville have været kontroversielt. 

- Energikrisen ansporer et skift i synspunkt i flere landes fjernvarmebrancher. Også kommercielt drevne fjernvarmesektorer mener, at skal der for alvor gang i udrulningen af fjernvarme, så skal planlægningsinstrumentet i brug. Og jeg har også hørt nogen sige, at det kan blive nødvendigt med obligatorisk tilslutning og en dertil passende forbrugerbeskyttelse tilpasset nationale vilkår. Det er nye toner. 

Den fælles henvendelse til EU-Kommissionen er underskrevet af:

Euroheat & Power, Bio-energy Europe, European Heat Pump Association (EHPA), CEE Bankwatch Network, Solar Heat Europe, Energy Cities, European Geothermal Energy Council (EGEC), European Partnership for Energy og Miljø (EPEE), COGEN Europe og European Biogas Association (EBA).

Anbefalinger til 10-punkts plan:

  1. Udvikling af en robust varme- og kølestrategi, der er i overensstemmelse med klimalovene, EU Green Deal og REPowerEU.
  2. Udvid o bygningsrenoveringer, så de omfatter tilslutning til VE- eller overskudsvarmeforsyning i byer.
  3. Introducer obligatorisk varmeplanlægning hos lokale myndigheder.
  4. Hav den nødvendige arbejdskraft klar til opgaven.
  5. Gentænk de finansielle rammer for bæredygtig fjernvarme.
  6. Stop støtte til fossile brændsler og flyt støtten til VE- og overskudsvarmeforsyning.
  7. Etabler lige vilkår på varmemarkedet.
  8. Sikr incitamenter til brug af ​​bæredygtig overskudsvarme.
  9. Fremskynd udrulningen af VE-/elektriske varmekilder
  10. Anvend en holistisk tilgang til dekarbonisering af bygninger

Læs hele pressemeddelelsen fra Euroheat & Power samt 10-punkts planen her: https://www.euroheat.org/resource/a-10-point-plan-to-accelerate-the-eu-heat-transition.html

Kontakter

Billeder

Birger Laursen, præsident i EuroHeat & Power sammen med Aurelie Beauvais, direktør i Euroheat & Power. fotograf: Jesper Voldgaard
Birger Laursen, præsident i EuroHeat & Power sammen med Aurelie Beauvais, direktør i Euroheat & Power. fotograf: Jesper Voldgaard
Download

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets ca. 370 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 65 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 72 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Hvis naturgassen skal ud af Danmark, kræver det tilslutningspligt samt øget og målrettet tilskud til husstandene2.12.2022 11:22:52 CET | Pressemeddelelse

Hvis Danmark succesfuldt skal udfase naturgassen i opvarmningen, skal langt størstedelen af naturgasfyrene erstattes med fjernvarme. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal kommunerne igen kunne etablere tilslutningspligt i planlagte fjernvarmeområder, og tilskuddet fra fjernvarmeprojekter forsimples og målrettes alle kommende fjernvarmeforbrugere mener Dansk Fjernvarme.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum