Energinet forventer ekstra udgifter til Baltic Pipe

Energinet har revideret budgettet på den danske del af Baltic Pipe projektet med en stigning på knap en mia. kr. Den store ændring skyldes flere forskellige faktorer: Den største post på 600 mio. kr., som blev offentliggjort i juli måned, skyldes det delvise stop af anlægsarbejdet, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i slutningen af maj måned underkendte Miljøstyrelsen tilladelse til projektet. Samtidig har designændringer på den komplicerede ilandføring fra Nordsøen og integration på den eksisterende Nybro terminal medført flere omkostninger. Stor efterspørgsel efter entreprenørydelser har også været med til at drive den samlede pris på projektet op.

”Vi har været nødt til at revidere budgettet, fordi der er kommet en række uforudsete udgifter, ikke mindst i forbindelse med miljøtilladelsen, hvor det midlertidige anlægsstop medfører en masse ekstra udgifter til entreprenørerne, der allerede var i fuld gang. Samtidig må vi sande, at arbejdet med at integrere Baltic Pipe på den eksisterende Nybro gasterminal er meget kompliceret og omkostningskrævende”, siger Torben Brabo, direktør for internationale relationer i Energinet.

Tarifbesparelse på 2 milliarder

På trods af den store ændring i budgettet giver Baltic Pipe stadig en stor tarifbesparelse for de danske forbrugere, på 2 mia. kr. Det skyldes, at omkostningerne til at bygge Baltic Pipe deles mellem de mange forbrugere, der får transporteret deres gas i rørledningen mellem Norge, Danmark og Polen. Her fylder de danske forbrugere relativt lidt. Fordi Baltic Pipe forrentes over en lang periode, vil tarifferne kun blive påvirket ganske lidt i både Danmark og Polen.

”Den økonomiske model for Baltic Pipe er indrettet sådan, at dem, der bruger rørledningen, også er med til at betale for den gennem tarifferne. Budgetudvidelsen skal derfor kun i begrænset omfang betales af de danske forbrugere, som i forvejen vil komme til at spare penge på tarifferne, fordi der med Baltic Pipe bliver mange flere til at betale for driften af det samlede danske gassystem. De danske forbrugere kan derfor fortsat set frem til en samlet besparelse på deres tariffer på 2 mia. kr.”, siger Torben Brabo.

Specialudstyr, presset marked, corona mm.

Anlægsomkostningerne på Baltic Pipe løber med det reviderede budget op i 8,2 mia. kr. Budgettet justeres løbende, så det afspejler ændringer i udgifterne, efterhånden som projektet skrider frem. Energinet har en gang tidligere, i 2020, udvidet budgettet, dengang med knapt 600 millioner kroner. Det skete efter størstedelen af udbuddene på projektet var afsluttet, og udgifterne til anlægsarbejdet blev større end forventet.

”Det er en virkelig svær øvelse af forudse præcist hvor store udgifterne bliver på de her meget store og komplicerede anlægsarbejder. Vi taler om højt specialiserede processer, specialdesignet udstyr og store krav til sikkerhed og driftsstabilitet. Samtidig befinder vi os i et marked, hvor der er meget stor efterspørgsel, et pres på råvarepriserne og selvfølgelig coronavirus. Det har alt sammen påvirket økonomien i Baltic Pipe”, siger Torben Brabo.

Der er stadigvæk stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af det midlertidige anlægsstop efter Baltic Pipes miljøtilladelse blev hjemsendt til fornyet behandling. Det skyldes blandt andet, at der stadig pågår forhandlinger med entreprenørerne om fornyede tidsplaner og hvilke udgifter forsinkelsen medfører.

”Entreprenørerne skal selvfølgelig have dækket de omkostninger, de har krav på, men vi har en forpligtelse til at minimere omkostninger på projektet og sørge for, at gasforbrugere ikke skal betale mere end højest nødvendigt, for at projektet er blevet sat midlertidigt i stå, mens der bliver udarbejdet en ny miljøtilladelse”, siger Torben Brabo.

Baltic Pipe forventes at kunne levere en delmængde af den aftalte mængde gas fra den oprindelige idriftsættelsesdato den 1. oktober 2022 ved at benytte en del af det eksisterende gastransmissionsnet frem til 1.1.2023, hvor hele projektet efter planen går i drift og kan levere den fulde kapacitet på 10 milliarder kubikmeter gas om året.

Baltic Pipe skal sende norsk gas til Danmark og primært Polen. Rørledningen er med til at gøre Polen uafhængig af russisk gas og bidrager til forsyningssikkerhed og CO2-reduktioner. Baltic Pipe forbindes i Nordsøen til en norsk gasledning, desuden lægges der nye sørør i Nordsøen, over dele af Jylland - på den midterste strækning kan det eksisterende gasnet bruges - under Lillebælt, over Fyn og hen over Sjælland til Faxe-området, inden Energinets polske samarbejdspartner Gaz-System overtager arbejdet med at lave sørøret over Østersøen og udbygge det polske gasnet.

FAKTA OM BALTIC PIPE

Baltic Pipe finansieres ligesom Energinets øvrige projekter gennem tariffer, der betales af forbrugere og virksomheder, for at få transporteret den gas de bruger fra producenten. De danske skatteydere har dermed ikke udgifter til etablering eller drift af Baltic Pipe.

Fordi Baltic Pipe giver en besparelse på tarifferne for danske forbrugere på 2 mia. kr. er Baltic Pipe med til at understøtte integrationen af vedvarende energikilder som biogas i gassystemet.

Naturgas er en vigtig trædesten i Polens omstilling til grøn energi, og en stabil energikilde, der understøtter vind- og solenergi, også på dage, hvor det ikke blæser, og solen ikke skinner. Fordi naturgas udleder halvt så meget CO2 som kul, giver Baltic Pipe en stor reduktion i CO2-udledningen i Polen, når de udskifter kul med naturgas.

Baltic Pipe er med til at binde de europæiske energimarkeder sammen. Det skaber grobund for øget handel og stærkere konkurrence på gasmarkedet i Europa. Derfor er Baltic Pipe støttet af EU og med på listen over vigtige europæiske infrastrukturprojekter.