OK

Energikoncernen OK kom godt igennem 2020

Del

OK-koncernen præsenterer tirsdag et overskud på 607 millioner kroner før skat, og medejere af OK a.m.b.a. kan se frem til en udlodning på 200 millioner kroner. Selskabet fastholder investeringer i nye markeder samt i digitaliseringen af velkendte og nye forretningsområder, herunder fx e-mobilitet

OK har blandt andet oplevet rekordvækst på området for varmepumper.
OK har blandt andet oplevet rekordvækst på området for varmepumper.

Energikoncernen OK er kommet ud af 2020 med et resultat på 607 millioner kroner før skat. Med tanke på COVID19-pandemiens samfundsmæssige konsekvenser og heraf forandrede arbejdsbetingelser i koncernen, viser resultatet, at OK er en vigtig del af infrastrukturen i Danmark.

Kundevenlige koncepter
På den baggrund er det et meget tilfredsstillende resultat, mener Jørgen Wisborg, CEO i OK og bestyrelsesformand i Kamstrup.

”På trods af de nedlukninger, som det danske samfund og verdenssamfundet har været udsat for, har vi haft et højt aktivitetsniveau overordnet set. Pandemien har haft konsekvenser flere steder i koncernen, men generelt har vores koncepter vist sig meget holdbare – også i den her usædvanlige og samfundsmæssige svære situation. Det er vi selvfølgelig stolte over,” siger Jørgen Wisborg.

”Derfor skal der også lyde en stor tak til medarbejdere og tætte samarbejdspartnere, som har ydet en ekstraordinær indsats under svære forhold,” tilføjer Wisborg.

Digitalisering og e-mobilitet
Som led i OK’s digitaliseringsstrategi har selskabet fastholdt store investeringer i nye løsninger og funktionaliteter, der gør det så nemt og bekvemt som muligt at være kunde i OK. Et af eksemplerne er OK’s app, der blandt andet gør det muligt at åbne en stander og starte en bilvask, uden at man skal stige ud af bilen. Appen er sidenhen blevet udstyret med funktioner som parkeringstjeneste, og næste skridt i appens udvikling er målrettet e-mobilitet, lyder det fra Jørgen Wisborg:

”Elbiler er en del af fremtidens mobilitet, og vi ønsker naturligvis at være en aktiv spiller på markedet for opladning af elbiler. Vi er godt i gang med en udrulning af flere forskellige typer ladestandere og har netop lanceret vores egenudviklede hjemmeladeløsning, og den udvikling vil fortsætte.”

”Derfor bruger vi mange kræfter på at tilbyde en nem og bekvem måde, hvorpå man kan benytte appen til opladning af elbilen. Det kræver massive investeringer, og vi forventer løbende at introducere en række markedstilpassede løsninger, der vil gøre el-opladningen smart og enkel både for private og for virksomheder,” siger Jørgen Wisborg.

Varmepumper og energi- og vandmåling
På området for opvarmning af boliger oplever et af de nyere forretningsområder rekordvækst. OK har således igen i år solgt flere varmepumper end året før.

”Når kunden skal vælge opvarmningsform, hjælper vi med et miljøvenligt og effektivt alternativ,” fastslår Wisborg.

Koncernens største datterselskab Kamstrup oplevede i 2020 et mindre fald i omsætningen, hvilket i høj grad skyldtes COVID19 og de usikkerheder, pandemien har ført med sig i flere af de lande, som Kamstrup afsætter intelligente energi- og vandmåler til. Alligevel ligger resultatet lidt over det forventede niveau grundet væsentlige omkostningsbesparelser.

Omsætningen i hele OK-koncernen for 2020 lyder på knap 8,6 milliarder kroner mod sidste års 9,9 milliarder kroner, og resultatet på 607 millioner kroner medfører en skattebetaling på 119 millioner kroner.

Læs årsrapporten for 2020

Kontakter

Billeder

OK har blandt andet oplevet rekordvækst på området for varmepumper.
OK har blandt andet oplevet rekordvækst på området for varmepumper.
Download
OK's hovedkontor i Viby J.
OK's hovedkontor i Viby J.
Download

Information om OK

OK
OK
Åhave Parkvej 11
8260 Viby J

70 10 20 33https://www.ok.dk
  • OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab
  • Koncernen tæller udover moderselskabet OK også datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik. 
  • OK-koncernen beskæftiger cirka 2.100 personer 
  • OK omfatter mere end 675 tankstationer, mere end 200 vaskehaller samt 75 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
  • OK er landsdækkende leverandør af benzin, diesel, e-mobilitet, transportdiesel, fyringsolie, smøremidler, naturgas og elektricitet til både erhverv og private. Desuden leverer OK rådgivning, projektering og installation af varmepumpeløsninger i alle størrelser.
  • OK har tre biogasstationer og lægger desuden tankstationer til fire af Everfuels brint-tankanlæg.
  • Foruden energiprodukter sælger OK mobiltelefoni og forsikringer. 

Følg pressemeddelelser fra OK

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OK

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum