Udenrigsministeriet

Energi og klima på dagsordenen når Kofod modtager Tysklands udenrigsminister Baerbock i København

Del

Den tyske udenrigsminister Annalena Baerbock besøger København den 26. august, hvor hun skal mødes med den danske udenrigsminister Jeppe Kofod. Her skal de diskutere, hvordan Danmark og Tyskland kan styrke deres samarbejde på en række områder, og de vil have særligt fokus på den grønne omstilling.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:

”Ruslands krig i Ukraine har skabt en ny sikkerhedssituation, hvor energipolitik spiller en endnu større rolle. Tyskland er en af Danmarks vigtigste samarbejdspartnere, og jeg er stolt af, vi begge allerede har taget store politiske beslutninger for at gøre os uafhængige af russiske fossile brændsler. Jeg tror dog på, vi kan gøre endnu mere, og jeg ser frem til at øge samarbejdet med Tyskland, så vi sammen kan gå forrest i den grønne omstilling.”

Udover grøn omstilling vil de to udenrigsministre blandt andet diskutere, hvordan Danmark og Tyskland kan styrke samarbejdet om mindretalsrettigheder, samarbejdet i det dansk-tyske grænseland, digitalisering, sundhed, fødevarer og en fælles tilgang til fredsopbyggende indsatser i EU.

Mødet mellem Baerbock og Kofod vil finde sted i Eigtveds Pakhus, hvor der også afholdes fælles pressemøde.

Tilmelding til pressemødet sker til pressevagten@um.dk

For mere information kontakt presserådgiver Kristoffer Jonsson på krijoo@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum