Endnu flere bryggerier i Danmark
De danske ølbryggere overvandt i 2020 og 2021 corona-udfordringerne og fortsatte med at åbne bryggerier i samme hastighed som tidligere, og nu har de på trods af krig, inflation og energikrise fyret op under endnu flere ølkedler.
Ifølge Danmarks Eksport- og Investeringsfond var der i 2022 et fald på 17% i antallet af nye virksomheder i Danmark i forhold til 2021. Men de ølglade iværksættere i Danmark har ikke slækket på tempoet, tværtimod.
En opgørelse fra Bryggeriforeningen viser, at antallet af danske bryggerier i 2022 steg til 261 mod 242 bryggerier i 2021 – det er en stigning på 8% og dermed en lidt højere vækst end de foregående år.
Det er især mindre byer og øer, der nyder godt af mikrobryggernes iværksætterlyst.
”Vi kan se, at langt de fleste nye bryggerier åbner i små lokalsamfund, hvor de bidrager til vækst, jobskabelse og såvel social som kulturel sammenhængskraft”, siger direktør Nick Hækkerup fra Bryggeriforeningen.
”Jeg kan ikke andet end at tage hatten af for gå-på-modet hos de kvinder og mænd, der kaster sig ud i at starte nye bryggerier i så usikre tider som disse. Det er desværre ikke alle, der klarer skærene, men det samlede antal bryggerier i Danmark fortsætter med at stige, og vores forening får også flere medlemmer. Det giver en bølge af ny inspiration og energi til alle, der er involveret i ølbrygning i Danmark”, fortsætter Nick Hækkerup.
Antal danske bryggerier:
2013: 143
2014: 150
2015: 160
2016: 171
2017: 193
2018: 206
2019: 216
2020: 228
2021: 242
2022: 261
Kilde Beerticker og Bryggeriforeningen
Nøgleord
Vedhæftede filer
Information om Bryggeriforeningen

Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Classic-øl i markant fremgang13.2.2023 07:58:00 CET | Pressemeddelelse
Danske øl-nydere bliver gladere og gladere for øl af typen Classic. På bare to år er er salget steget med 21%, viser en opgørelse fra Bryggeriforeningen.
EU-forslag risikerer trods gode hensigter at gå ud over miljøet30.11.2022 15:37:13 CET | Pressemeddelelse
Nyt forslag fra EU påbyder alle medlemslande at indføre pant på drikkevarer i dåser og flasker, sådan som Danmark har gjort for længst. Samtidig vil EU indføre krav om mere genbrugsemballage. Bryggeriforeningen synes, at forslaget er særdeles sympatisk, men fremhæver, at det i sin nuværende form vil underminere det effektive danske pant- og retursystem og derfor risikerer at påvirke miljøet negativt.
Risiko for lukning af bryggerier stiger9.11.2022 14:48:29 CET | Pressemeddelelse
De høje priser på energi og råvarer presser de danske bryggerier så meget, at deres frygt for at måtte lukke er steget de seneste måneder. Samtidig tilkendegiver langt de fleste bryggerier, at de ikke kan klare sig uden strøm i to timer – et scenarie som indgår i Energistyrelsens nødplan for vinteren.
Frygt for bryggeri-lukninger ulmer28.6.2022 12:26:18 CEST | Pressemeddelelse
Kun halvdelen af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at måtte lukke
Nick Hækkerup bliver ny direktør i Bryggeriforeningen1.5.2022 21:10:07 CEST | Pressemeddelelse
Nick Hækkerup tiltræder d. 1. juni 2022 som direktør i Bryggeriforeningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum