Store regionale forskelle på øl-udbud
Sønderjyske bryggerier brygger flest Portere og Stout-øl, de fynske bryggerier flest øl af typen Mørk Ale, og nordjyske bryggerier flest Pilsnere og Classic. Men IPA er den øl-type, som danske bryggerier tilbyder det største udvalg af.

Bryggeriforeningens medlemmer sendte 1870 forskellige øl på markedet i 2024. Størst udvalg tilbød bryggerierne af den humlerige øl-type India Pale Ale (IPA). Men der er store regionale forskelle på, hvilken øl-type der dominerer udbuddet af øl.
De mange små og mellemstore bryggerier Danmark sælger ofte en stor del af deres øl i lokalområdet, og derfor giver deres udbud af øl et fingerpeg om forskelle på øl-nydernes præferencer i landsdelene.
I Syd- og Sønderjylland er der størst udvalg af den sorte øl-type Porter/Stout – 44 ud af de 213 forskellige øl i 2024 var enten Porter eller Stout.
Fynboer har flest lokale øl af typen Mørk Ale at vælge imellem, nemlig 53 ud af 233 forskellige øl.
I Nordjylland er udbuddet af størst af Lys Lager, som primært dækker over Pilsner og Classic – 58 ud af 236 nordjyske øl tilhører denne tørstslukkende kategori af øl.
Og i Midt- og Vestjylland er Lys Ale – eksempelvis Pale Ale, Blonde og Tripel – tilsyneladende i højest kurs. Her er 34 ud af 116 øl af typen Lys Ale.
Målt på volumen er Lys Lager dog uden sammenligning den helt store øltype i Danmark. Den tegner sig for 83% af det øl, som danskerne nyder – fordelt på 53% Pilsner og 30% Classic.
Nøgleord
Om Bryggeriforeningen
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Danske EU-politikere kæmper for pantsystemet15.12.2025 09:38:48 CET | Pressemeddelelse
Det danske pant- og retursystem bliver undergravet af EU-krav om genpåfyldelige emballager, der vil lukke størstedelen af Danmarks mikrobryggerier.
Rekord i antal julebryg10.12.2025 10:45:29 CET | Pressemeddelelse
Aldrig før har der været så mange forskellige julebryg at vælge imellem som denne jul. Desuden er paletten af julebryg i 2025 den mest farverige.
Skal Danmark ofre sin ølkultur for EU-bureaukrati?24.9.2025 14:54:00 CEST | Pressemeddelelse
27 danske mikrobryggerier vedtog onsdag en skarp udtalelse med opfordring til politisk handling over for EU’s emballagetvang.
Fødevarebranchen bakker op om Influentnævnet7.4.2025 11:59:50 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere under Dansk Journalistforbund har i dag annonceret oprettelsen af et nævn med fokus på etiske retningslinjer blandt influenter. Fødevarebranchen støtter initiativet og er selv ved at afdække mulighederne for et influentcertifikat med særligt fokus på ansvarlig markedsføring.
Frygt for lukning af bryggerier stiger4.3.2025 09:37:53 CET | Pressemeddelelse
Kun en tredjedel af Bryggeriforeningens medlemmer udelukker risiko for at lukke.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum