Endelave er Årets Ø 2020/2021

Da Endelaves skole lukkede, var det som at blive slået hjem i Ludo. Som mange andre småøer har Endelave nemlig haft store udfordringer med at opretholde befolkningsantallet, og uden et skoletilbud skulle der tænkes helt nyt for at skabe liv på øen.
”Aktiv Ø”
En gruppe endelavitter gik derfor sammen for løfte øen mod et levedygtigt – og aktivt – samfund på de nye præmisser. Det er fx blevet til snorkelbingo, guidede vandreture og udendørs crossfit med kampesten. For under overskriften ”Aktiv Ø” har Endelaves idrætsforening nemlig formået at samle øens faste såvel som fritidsbeboere om at tilbyde et mangfoldigt udbud af sportsaktiviteter hele året.
Jens Otto Størup, der er formand for dommerkomitéen og bestyrelsesmedlem i Forenet Kredit, fortæller:
- Vi har besøgt tre helt fantastiske øer og mødt engagerede og passionerede beboere alle tre steder. Det har været en svær beslutning at vælge en vinder, men Endelave har særligt imponeret os med en klar og realistisk tilgang til øens udvikling, efter skolen lukkede.
Et stærkt fællesskab
Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord med ca. en times overfart til fastlandet. Over sommeren er turisterne strømmet til, og programmet for Aktiv Ø i efterårsferien synes at være lige så efterspurgt. Det er bl.a. yoga med byens 83-årige beboer, madpakkerne med kromutters hjemmebagte rugbrød til vandreturen og naturens stilhed, der trækker. Og så kan man være heldig at se en kanin på vandreruten, deraf navnet Kaninoen.
- Endelave har i modgang forstået at rejse sig på en bølge af øboere og fritidsbeboeres kærlighed til øen. Med Aktiv Ø skaber de et fællesskab, hvor alle kan være med og tilbyde det, man kan og vil. Og så har et godt samarbejde med Horsens Kommune og borgmester Peter Sørensen, hvilket også er vigtigt for levedygtigheden, siger Jens Otto Størup.
Endelave modtager – ud over titlen som Årets Ø 2020/2021 - også 50.000 kroner til gavn for den videre udvikling på øen. Prisen vil blive overrakt ved en kåringsfest på øen den 3. oktober 2020.
Strynø og Aarø var også nominerede
De to andre øer, der var med i opløbet om at blive Årets Ø 2020/2021, var Strynø og Aarø. Disse to øer modtager hver 25.000 kroner til den videre udvikling af deres lokalsamfund.
- Jeg vil også gerne rose de to andre nominerede øer: Strynø, som gør noget helt unikt for øens børn med den lokale skole som ramme for en masse fællesaktiviteter, og Aarø, hvor de lokale erhvervsdrivende hjælper hinanden i gang. Selvom de to ikke løber med titlen i år, så er jeg sikker på, at fællesskaberne her fortsat vil sikre øernes udvikling – og jeg glæder mig til at besøge dem igen, slutter Jens Otto Størup.
Om de tre finalister
Endelave
Endelave ligger i Kattegat ud for Horsens Fjord. Øen er 13 kvadratkilometer og har dagligvarehandel og kro med overnatningsmuligheder. Der er færgeforbindelse til Snaptun ved Horsens, hvor overfartstiden er 70 min. Endelave har 155 beboere (år 2020). Øens idrætsforening står bag Endelaves ansøgning.
Aarø
Aarø i Lillebælt er godt 5 kvadratkilometer stor. Der er færgeforbindelse til Aarøsund ved Haderslev, hvortil overfartstiden er på 7 min. Øen har campingplads, vingård og bryggeri samt flere spisesteder og overnatningsmuligheder. Aarø har 144 beboere (år 2020). Øens beboerforening står bag Aarøs ansøgning.
Strynø
Strynø er en ø i det sydfynske, 5 kvadratkilometer stor. Der er færgeforbindelse til Rudkøbing på Langeland, hvortil overfartstiden er 35 min. Strynø har dagligvarehandel, spisesteder, overnatningssteder og en skole, der kan tilbyde undervisning til og med 4. klassetrin. Strynø har 197 beboere (år 2020). Beboerforeningen står bag ansøgningen.
Om Årets Ø
Prisen for Årets Ø uddeles af Forenet Kredit, Landdistrikternes Fællesråd og Sammenslutningen af Danske Småøer. Med prisen ønsker partnerskabet at fejre lokalsamfundene, støtte udviklingen og øge kendskabet til øerne i Danmark, så beboere, gæster og andre interessenter får lyst til at gøre en ekstra indsats for øerne.
Prisen uddeles for første gang i 2020, hvor temaet er ”Det gode samarbejde skaber bæredygtige og levedygtige øer”. Hovedprisen er 50.000 kroner til gavn for udviklingen på øen. 2. og 3. pladsen modtager 25.000 kroner.
Alle danske øer uden fast broforbindelse har kunnet ansøge om at vinde titlen som Årets Ø. Komitéen modtog 11 ansøgninger i alt, hvoraf Endelave, Aarø og Strynø er de tre finalister.
Nøgleord
Kontakter
Laura Havlit, kommunikationsmedarbejder hos Forenet Kredit, tlf.: +45 44 55 53 84, mail: lhav@forenetkredit.dk
Billeder
Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Centraliserede indkøbs- og serviceaftaler er fejlslagne20.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Statens indkøbsordning for Facility Management skulle spare penge og skabe mere effektiv drift i de statslige institutioner, men ifølge Rigsrevisionen har den haft den stik modsatte effekt. Ordningen har gjort statens drift dyrere, forringet forholdene for medarbejderne lokalt og samtidig skubbet yderligere til centraliseringen af Danmark. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at alle statslige arbejdspladser og institutioner får mulighed for at fravælge de statslige indkøbs- og serviceaftaler.
Land- og yderkommuner mister statslige arbejdspladser i ny spareplan13.1.2026 08:59:00 CET | Pressemeddelelse
Hundredvis af statslige arbejdspladser forsvinder i kølvandet på regeringens administrationsbesparelser i staten. Landdistrikternes Fællesråd vurderer, at stillingsnedlæggelserne rammer hårdest i land- og yderkommuner – og risikerer at underminere det seneste årtis politiske ambitioner om en bedre geografisk balance.
Landdistrikter: Varmepumpepuljen rammer skævt – målret den til yderområderne10.12.2025 06:57:40 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra De Økonomiske Råd viser, at tilskud fra varmepumpepuljen i høj grad ender hos boligejere, der ville have købt en varmepumpe, selvom de ikke fik tilskud. Landdistrikternes Fællesråd opfordrer til, at puljen målrettes land- og yderområder, hvor boligejerne på landet og i landsbyer typisk har lav friværdi, lave ejendomsvurderinger og en del har mindre opsparinger.
Landdistrikter: Nye anbefalinger fejler - svækker grundlaget for regionale mediers succes2.12.2025 07:33:55 CET | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger om at samle TV2-regionerne i én national koncern møder massiv modstand fra Landdistrikternes Fællesråd. Det vil centralisere TV2-regionerne og svække nyhedsdækningen uden for de største byer, advarer organisationen.
Landdistrikter: Et Danmark i balance kræver kommuner og regioner i balance13.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kommunal- og regionalvalgkampen er i fuld gang. En undersøgelse viser, at danskerne fortsat tillægger lokale kernevelfærdsområder stor betydning. Skoler og uddannelse, sundhed, trivsel og socialt udsatte samt ældrepleje er blandt de temaer, som flest borgere mener er de vigtigste. I landdistrikterne er de decentrale tilbud ekstra afgørende for bosætning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
