En stor sejr for patienterne: Flere syge skal have økonomisk støtte til tandbehandling

Syge patienter med tandproblemer er blevet ladt i stikken i alt for lang tid.
Men nu skal flere have økonomisk støtte til tandbehandling, og det skal være nemmere at søge om støtte. Det har indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde meldt ud søndag aften.
I Tandlægeforeningen er der stor tilfredshed med udmeldingen fra ministeren.
- Der er ingen tvivl om, at både de menneskelige og økonomiske omkostninger for de her patienter er enormt høje. De kæmper både med alvorlig sygdom og store tandskader som er en direkte konsekvens af sygdommen. Derfor gør det mig så glad på patienternes vegne, at det endelig er lykkedes, siger Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist.
- Vi har argumenteret for denne lovændring i lang tid, og jeg vil derfor takke indenrigs– og sundhedsministeren for at have lyttet til os, og også rette en stor tak til de patienter, der har stillet sig frem og fortalt deres historie, siger Susanne Kleist.
Oplagt med penge til forebyggelse
En af de tandlæger, der har patientgruppen tæt inde på livet, er Lars Nygaard, som i 27 år har behandlet kræftpatienter, der har store tandskader som følge af strålebehandling.
- Paragraf 166 er en gummiparagraf. Jeg har haft alt for mange patienter, der har fået afslag på støtte til tandbehandling. Og det er på trods af, at de har haft dokumenterede og betydelige tandproblemer som følge af strålebehandling. Det er beskæmmende, og derfor har jeg kæmpet for en ændring af paragraffen i over 20 år. Nu håber jeg, at de mange patienter kan få den hjælp til tandpleje, de har krav på. Og det skal være før, under og efter deres behandlingsforløb, forklarer Lars Nygaard.
Ifølge Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, er det også oplagt at se på, hvad der gives tilskud til, når arbejdet med lovændringen går i gang.
- Det er jo paradoksalt, at der først gives økonomisk støtte, når det er gået galt. Vi mener, at kræftpatienter automatisk skal have tilskud til både forebyggende og nødvendige behandlinger i munden, forklarer Susanne Kleist.
I Tandlægeforeningen ser man frem til det kommende arbejde med lovændringen og til at bidrage til det vigtige arbejde.
Kontakter
Louise Stougaard SundellKommunikationskonsulent
Tlf:27 24 69 09lss@tdl.dkBilleder
Information om Tandlægeforeningen
Følg pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tandlægeforeningen
Rapport: Lavtlønnede får ikke dækket behov for tandpleje11.12.2025 07:21:51 CET | Pressemeddelelse
Lavtlønnede går kun til tandlæge halvt så mange gange som de højtlønnede, viser en ny rapport fra Kraka Economics. Det giver dem en markant større risiko for at udvikle alvorlige tandsygdomme, der ikke bliver behandlet.
Tandlæger: Tandkonto kan være en god ide, hvis den skrues rigtigt sammen7.12.2025 07:46:41 CET | Pressemeddelelse
Regeringens forslag om at give alle voksne danskere en tandkonto kan være et godt redskab til at få flere til at gå til tandlægen. Men det er vigtigt, at danskere med tandsygdom også fortsat kan få tilskud til behandling, mener Tandlægeforeningen.
Tandlæger advarer: Danskernes tandsundhed skal ikke overlades til kapitalfonde11.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport foreslår, at regeringen lemper kravene om, at tandklinikker skal ejes af tandlæger. Det vil åbne en ladeport for kapitalfonde og andre, der er mere optaget af profit end patienternes behov og sikkerhed, advarer Tandlægeforeningen.
Tandlægestuderende fra Sønderborg får skolarstipendium til forskning i mundsygdom10.11.2025 14:32:22 CET | Pressemeddelelse
Abas Jafari fra Aarhus Universitet har modtaget 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen til at forske i en mundsygdom, der især rammer kvinder i overgangsalderen.
Tandlægestuderende får 372.000 kr. til forskning i mundsygdomme10.11.2025 14:18:58 CET | Pressemeddelelse
To tandlægestuderende er hver blevet tildelt et skolarstipendium på 186.000 kroner fra Tandlægeforeningen. Stipendierne går til deres forskningsprojekter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

