En moderniseret fødeklinik, nye familierum og et afsnit for graviditet og tab indviet på Herlev Hospital
28.6.2022 14:49:56 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse

Løftet af de fysiske rammer betyder bl.a., at de stuer, der er indrettet som en hjemlig fødeklinik er etableret i roligt område af hospitalet. Samtidig får de tilknyttet et familierum, der kan skabe ekstra rolige rammer omkring den fødende og familien. Desuden er der etableret et særligt afsnit for familier, der mister et barn. Afsnittet skærmer familierne og giver bedre muligheder for at håndtere den svære situation.
- Alle familier skal have et trygt og sammenhængende forløb, når de føder på vores hospitaler, og samtidig skal fødeafdelingerne være en god arbejdsplads for personalet. Derfor er jeg glad for at indvie de nye rammer med moderne fødeklinik, familierum og ikke mindst en ny afdeling for tab og senaborter. Det giver et gevaldigt løft for både fødende og medarbejdere her i Herlev, siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Fødeklinikken er et særligt tilbud til dem, der kan forvente en ukompliceret og normal fødsel. Fødestuerne er indrettet som sansefødestuer, der er med til at skabe en rolig atmosfære med lyd, lys og levende billeder.
Afsnit for Graviditet og Tab er et helt nyt afsnit, som tager hånd om sene aborter og dødfødsler, så familien har ro til at være sammen. Disse er ligeledes indrettet som sansestuer, der er særligt tilpasset dette afsnit.
Indvielsen af de nye rammer understøtter fødeafdelingens blik på hele familien og giver også bedre arbejdsforhold for alle medarbejdere, siger chefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz.
- Vi får nogle nye, flotte rammer, hvor ro og nærvær er i centrum. Det betyder også, at nu bliver der plads til at lave mindre teams af ansatte. Det vil gøre noget dels for det generelle arbejdsmiljø, dels for fagligheden at jordemødrene kan arbejde i faglige teams, fortæller Vibeke Spring Lafrenz.
Fakta
- Regionsrådet vedtog 21. juni en vision for fødeområdet og en investeringsplan for de næste tre år.
- Med investeringsplanen tilføres området 200 mio. kr. samlet set frem mod 2025.
- Læs pressemeddelelsen om vision for fødeområdet og en investeringsplan.
Yderligere info
- Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Billeder
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
Region Hovedstaden fejrer letbaneåbning ved Herlev Hospital22.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag åbner Hovedstadens Letbane hele vejen fra Ishøj til Lundtofte. Ved Herlev Hospital fejrer Region Hovedstaden dagen med is, ultralydsundersøgelse og et bamsehospital for de mindste.
Flere sygeplejersker og jordemødre på hospitalerne – og nyansatte bliver længere13.7.2026 08:14:56 CEST | Pressemeddelelse
Der har aldrig været mere sundhedspersonale ansat i Region Hovedstaden. Sygefraværet er faldet, og 76 procent er meget glade for at gå på arbejde. Det er en positiv udvikling, men vi har fortsat et arbejde foran os, siger udvalgsformand Susanne Due Kristensen (S).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






