En måned efter voldsomme uroligheder brød ud i Sudan: Mindst 450.000 børn på flugt, over hundrede børn døde, mens 1800 børn er sårede
”Det er nu en måned siden, at de voldsomme uroligheder brød ud i Sudan. Det skete på et tidspunkt, hvor mange børn i landet i forvejen var livstruende underernærede og hvor tørke og fattigdom plager. Den voldelige konflikt har kun gjort situationen endnu værre for landets hårdt prøvede befolkning,” udtaler Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Mindst 190 børn er siden 15. april ifølge UNICEFs seneste oplysninger blevet dræbt og næsten to tusinde børn er sårede. UNICEF anslår, at 82.000 børn er flygtet til nabolandene, mens ca. 368.000 er fordrevet inde i landet.
Kampene den seneste måned har forværret situationen i landet, der i forvejen var kritisk. Flere end tre millioner børn var allerede akut underernærede – for 610.000 af dem i en sådan grad, at det var livstruende.
UNICEF har bl.a. sendt nødhjælpssæt, medicin og andre livsvigtige forsyninger til hospitaler og primære sundhedscentre i Sudan, ligesom UNICEF arbejder tæt sammen med regeringer og partnerorganisationer i nabolandene for at optrappe væsentlige livreddende ydelser og støtte til børn på flugt.
Livsvigtig fabrik brændt ned i Khartoum
Konflikten tvinger ikke kun børn på flugt, men ramte i sidste uge også en livsnerve; en fabrik i Sudan, der producerer livsvigtig behandling til underernærede børn i form af jordnøddemos brændte ned i Khartoum som følge af konflikten. Fabrikken dækkede 60% af den behandling, der sidste år blev givet til underernærede børn i Sudan og portioner til 14.500 børn gik tabt.
"Den brutale konflikt i Sudan er en stor trussel for landets børn, der i forvejen er sårbare, men i en verden fuld af konflikter går situationen i Sudan under radaren. Heldigvis kan vi i UNICEF sende støtte, fordi vores faste støtter og partnere bidrager med fleksible midler, som vi kan sende netop hen, hvor kriser opstår,” siger Susanne Dahl.
Når UNICEF modtager donationer, så kan de komme som bundne donationer til konkrete projekter eller som fleksible midler, der anvendes, hvor behovene er størst; bl.a. hvor der opstår en akut krise. I tilfælde som Sudan har særligt fleksible midler gjort det muligt for UNICEF at bruge pengene, hvor behovet er størst.
Kontakter
Karen AlbertsenPressemedarbejderUnicef
Tlf:+4522350563kalbertsen@unicef.dkBilleder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Tid til flere UNICEF Børnevenlige Kommuner i Danmark10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere tusinde byer og kommuner globalt har sat børns trivsel og tryghed i fokus som ’UNICEF Børnevenlig By og Kommune’. Indtil nu er tre danske kommuner gået forrest, men nu inviterer UNICEF Danmark flere interesserede kommuner ind i netværket.
Influenter vil tage mere ansvar7.4.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Forbundet for Influenter og Bloggere i Dansk Journalistforbund lancerer nu Influentnævnet, der skal håndhæve de opdaterede retningslinjer for etisk ansvarlige influenter.
UNICEF Danmark offentliggør årsrapport og første ESG-rapport2.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
UNICEF Danmark har offentliggjort sin årsrapport for 2024 samt organisationens første frivillige ESG-rapport. Den nye tilgang sætter et strategisk fokus på bæredygtighed og ansvarlig ledelse.
Voldsomt jordskælv gør situationen for børn i Myanmar yderst alvorlig28.3.2025 13:38:24 CET | Pressemeddelelse
Et voldsomt jordskælv har ramt Myanmar, hvor millioner af børn i forvejen lider under voldsomme konflikter og deraf mangel på mad, rent vand og sundhedspleje.
Anne Louise Eberhard ny bestyrelsesleder i UNICEF Danmark26.3.2025 10:12:18 CET | Pressemeddelelse
UNICEF Danmarks bestyrelse har valgt Anne Louise Eberhard som ny bestyrelsesleder. Hun erstatter Astrid Haug, der takker af efter seks år i bestyrelsen. Samtidig bydes Maliina Abelsen og Torben Bender velkommen som nye medlemmer af bestyrelsen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum