En god aftale for dansk erhvervsliv
15.6.2020 08:46:23 CEST | SMVdanmark | Pressemeddelelse

SMVdanmark tager overordnet godt imod den sommerhjælpepakke til erhvervslivet, som regeringen og Folketingets partier er kommet på plads med i nat. Der er ros til politikerne for at forlænge ordningen for selvstændiges tabte omsætning, adgangen til dagpengesystemet og for at dækningen for faste omkostninger er hævet og inddelt i flere og mindre trin. Det samme gælder eksportpakken og udbetalingen af feriepenge, der netop kan sætte gang i forbruget og skabe forudsætningerne for udfasningen af hjælpepakkerne.
”Samlet set er det en god aftale, som vil hjælpe de fleste virksomheder gennem sommeren og sikre omsætning fra efteråret,” konstaterer Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.
Dagpengeløsningen virker ikke for selvstændige
”Det er godt, at man har forlænget kompensationen for selvstændige til 8. august og længere for særlige grupper af erhvervsdrivende. Det er også godt, at man har givet dem adgang til dagpengesystemet, men man skal bare være opmærksom på, at adgangen til dagpengesystemet begrænses af, at man skal lukke sin virksomhed helt ned og sælge alle aktiver – og det kan tage længere tid, end man forventer. Derfor virker løsningen reelt ikke for de selvstændige, ikke mindst for dem der gerne vil drive virksomheden videre efter krisen,” siger Jakob Brandt.
Positiv ændring af ordning for faste omkostninger
”Kigger vi på dækningen for faste omkostninger, så er det rigtig positivt, at dækningen er hævet og med flere intervaller. Det understøtter, at virksomheder skaffer sig så meget omsætning som muligt, da de ikke bliver straffet med markante og uforholdsmæssigt store nedgange i hjælpen, som hidtil.”
Sæsonvirksomhederne forbigås igen
”Desværre bliver de sæsonafhængige virksomheder igen forbigået. Det gælder turismeerhvervene og de små underleverandører til sommerens events, hvor hjælpen ikke strækker sig langt nok. De skal stadig selv finansiere deres overlevelse i det meste af et år, før de igen kan se en indtjening – og det synes vi ikke er godt nok. De ender med at gå nedenom og hjem.”
Godt med eksport- og vækstfokus
”Det er rigtig godt, at regeringen og partierne bag aftalen også kigger udover landets grænser og har afsat 500 mio. kr. ekstra til eksporten. Sammen med de 3 mia. kr. til en genstartsfond i Vækstfonden får vi to stærke kort på hånden i forhold til at bringe eksportvirksomheder, startups og scaleups tilbage i vækstsporet – og det får vi brug,” siger han.
Nu skal danskerne bruge deres feriepenge
Sidst men ikke mindst er Jakob Brandt begejstret for at udbetalingen af de indefrosne feriepenge er blevet til noget:
”Vi stod ret alene med netop den ide, da vi præsenterede den midt i marts. Nu er det besluttet. Og det er fordi, at det er en god og billig måde for staten at sætte gang i hjulene igen. Det håber vi, at danskerne vil være med til ved at bruge pengene over sommeren,” siger Jakob Brandt.
Nøgleord
Kontakter
Jon ArskogKommunikationschef i SMVdanmark
Tlf:61 96 39 99arskog@SMVdanmark.dkJakob BrandtVicedirektør i SMVdanmark
Tlf:24 25 27 27brandt@smvdanmark.dkBilleder

Information om SMVdanmark
SMVdanmark er hovederhvervsorganisation for en række brancheorganisationer, lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger og flere hundrede enkeltvirksomheder.
SMVdanmark repræsenterer omkring 18.000 små og mellemstore virksomheder og er den eneste hovederhvervsorganisation, der udelukkende arbejder for SMV’ernes interesser – både nationalt, lokalt og på EU-plan.
Læs mere på SMVdanmark.dk
Følg pressemeddelelser fra SMVdanmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra SMVdanmark
Ny analyse: Kommuner svigter forsat i brugen af juniormesterlære trods højt fravær og faglige udfordringer31.8.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra SMVdanmark viser markante forskelle på, hvor meget kommunerne bruger juniormesterlære. Flere kommuner med højt skolefravær og mange elever, der ikke består dansk og matematik, har samtidig meget få elever i juniormesterlære. SMVdanmark kalder tallene påfaldende og foreslår, at kommunerne får pligt til at informere alle elever og forældre om muligheden.
Ny analyse: SMV’ernes vigtigste eksportmarked er under pres28.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tyskland er de små og mellemstore virksomheders klart største eksportmarked, men SMV’ernes eksport til landet er faldet de seneste to år. Samtidig er antallet af unge, der lærer tysk på højt niveau, mere end halveret, viser en ny analyse fra SMVdanmark. Erhvervsorganisationen efterspørger ny Tysklandsstrategi.
SMVdanmark: Økonomisk Redegørelse understreger behovet for bedre SMV-vilkår27.8.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
SMV’erne står for 63 procent af den private beskæftigelse, men deres vækst har siden 2019 været markant svagere end de store virksomheders. Det fremgår af temakapitel i dagens Økonomiske Redegørelse, som også peger på relevante indsatsområder, hvor SMV’ernes vilkår kan styrkes. Det bør føre til politisk handling, mener SMVdanmark.
Nye tal: Fire ud af fem danskere kender ikke Sundhedsstyrelsens anbefaling om styrketræning26.8.2026 12:45:58 CEST | Pressemeddelelse
En ny måling, som Norstat har foretaget for SMVdanmark, viser, at 79 pct. af danskerne ikke kender Sundhedsstyrelsens anbefaling for, hvor ofte voksne bør styrketræne. Det står i skarp kontrast til regeringens ambition om at gøre forebyggelse til en hovedprioritet, mener SMVdanmark, som håber, at kendskabet er markant større, næste gang der måles.
Nye tal: SMV'ernes tro på fremtiden på højeste niveau i to år24.8.2026 10:45:17 CEST | Pressemeddelelse
Optimismen er på vej tilbage blandt de små og mellemstore virksomheder. SMV'ernes erhvervstillid er steget til det højeste niveau i to år og nærmer sig igen det historiske gennemsnit efter en længere periode med lavere tillid. Det viser SMVdanmarks seneste konjunkturbarometer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
