En drøm gik i opfyldelse, da Fabian Bechard-Holsting fra Hvalsø fik udstillet sin egen LEGO model i LEGOLAND i dag
Lørdag den 2. april slog LEGOLAND® dørene op for en ny sæson, hvor otte nye byggeoplevelser er på programmet. Dagen bød blandt andet på åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery med rød løber, bobler og særligt inviterede gæster, hvor Fabian Bechard-Holsting på 13 år fra Hvalsø var blandt de første til at få udstillet en LEGO model i det nye galleri.

I dag blev sæson 2022 officielt skudt i gang i LEGOLAND® Billund, hvor der var inviteret til åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery, som er en helt ny byggeoplevelse i LEGOLAND, hvor man kan blive inspireret af fine LEGO® modeller bygget af dygtige LEGO byggere fra hele verden.
Til åbningsferniseringen var Fabian Bechard-Holsting på 13 år fra Hvalsø med, da han havde bygget en LEGO model, som blev optaget i udstillingen i LEGOLAND Gallery.
- Jeg elsker at bygge med LEGO og har gjort det siden, jeg var 3 år gammel. Det er en kæmpe succesoplevelse at stå her i dag og få min model vist ordentlig frem – og så har jeg glædet mig helt vildt til at se de andre flotte modeller, siger Fabian Bechard-Holsting fra Hvalsø.
Udstillingen har modeller fra nogle af de dygtigste LEGO byggere i hele verden, men der var også reserveret plads til cirka 40 modeller, som LEGOLAND efterlyste blandt gæsterne i løbet af vinteren.
- Det er nogle virkelig imponerende LEGO modeller, vi har fået ind i udstillingen fra vores gæster. Vi har glædet os rigtig meget til, at vi med vores nye byggeattraktioner får mulighed for at involvere gæsterne på en helt ny måde, og at vi forhåbentligt kan være med til at inspirere flere til at bygge flotte modeller både her i LEGOLAND, når de er på besøg, og når de kommer hjem, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.
Brick Street danner rammen om de nye byggeoplevelser
Udover LEGOLAND Gallery åbnede LEGOLAND også den nye hovedgade for byggeoplevelser – Brick Street – hvor mange af de nye byggeattraktioner ligger placeret.
- Brick Street bliver Danmarks sjoveste LEGO® byggegade med byggeaktiviteter for hele familien. Vi får otte meget forskellige byggeoplevelser både indendørs og udendørs, og vi har tilføjet mere end 10 millioner LEGO klodser i år, så der bliver rig mulighed for at lade kreativiteten få frit løb, siger Christian Woller.
For yderligere oplysninger kontakt pressechef Kasper Tangsig på 2030 8184 eller presse@legoland.dk
Nøgleord
Billeder
Information om LEGOLAND Billund
Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund
LEGOLAND® tyvstarter cykelevent til Grejsdalsløbets familieløb på lørdag10.5.2022 12:25:25 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. - 24. juni rammer cykelfeberen LEGOLAND® i Billund, hvor gæsterne skal være med til at bygge ’verdens største mindste cykelfelt’, som bliver 28 meter langt bygget i LEGO klodser, og skal strække sig fra Billund over Vejle til Paris. Allerede på lørdag kan de første familier være med til at bygge løs, når LEGOLAND besøger Grejsdalsløbet i Vejle.
LEGOLAND® inviterer til Danmarks sjoveste LEGO® NINJAGO® Academy i maj3.5.2022 13:28:01 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 7. – 29. maj kan gæsterne i LEGOLAND® få en ninjastisk oplevelse, når parken inviterer til LEGO® NINJAGO® Academy, som byder på alt fra en ninjafiseret park med seje ninjadiscipliner til ægte ninjastemning, tematiserede workshops, dans, musik og 4D LEGO NINJAGO film i LEGO Studios.
Navnenote: Sussie Løwe Helbo – 25-årsjubilæum i LEGOLAND®21.4.2022 14:59:08 CEST | Pressemeddelelse
Den 29. april fejrer Sussie Løwe Helbo sit 25-årsjubilæum i LEGOLAND® Billund.
En drøm gik i opfyldelse, da Alba Helene Lykke fra Aarhus fik udstillet sin egen LEGO model i LEGOLAND i dag2.4.2022 17:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. april slog LEGOLAND® dørene op for en ny sæson, hvor otte nye byggeoplevelser er på programmet. Dagen bød blandt andet på åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery med rød løber, bobler og særligt inviterede gæster, hvor Alba Helene Lykke på 9 år fra Aarhus var blandt de første til at få udstillet en LEGO model i det nye galleri.
En drøm gik i opfyldelse, da Mia Pachucka fra Fredericia fik udstillet sin egen LEGO model i LEGOLAND i dag2.4.2022 17:35:25 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 2. april slog LEGOLAND® dørene op for en ny sæson, hvor otte nye byggeoplevelser er på programmet. Dagen bød blandt andet på åbningsfernisering i LEGOLAND Gallery med rød løber, bobler og særligt inviterede gæster, hvor Mia Pachucka fra Fredericia var blandt de første til at få udstillet en LEGO model i det nye galleri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum