LEGOLAND Billund

Fuld fart på sæsonens første åbningsdag i LEGOLAND®

28.3.2026 11:15:00 CET | LEGOLAND Billund | Pressemeddelelse

Del

Flere tusinde forventningsfulde gæster besøger LEGOLAND® i dag på årets første åbningsdag, hvor vi også har indviet Danmarks første duellerende rutsjebane, Minifigure Speedway, med ræs og eksklusive LEGO® præmier på højkant.

Wroom! Sådan lyder det dagen igennem, når i Minifigure Speedway suser afsted. Rutsjebanen er Danmarks første duellerende, hvor to vogne kører om kap både forlæns og baglæns. 

- Minifigure Speedway er vores største investering i parken i flere år. Vi arbejder hele tiden på at løfte LEGOLAND oplevelsen for store og små, og med det duellerende element skaber Minifigure Speedway sjov og konkurrence, hvor hele familien kan være med, siger Michael Ottesen, direktør i LEGOLAND.

Speederen i bund fra morgenstunden
Som noget helt særligt blev forlystelsen indviet med et officielt ræs i morges, hvor 12 personer deltog. De første havde lagt sig i kø ude foran LEGOLAND allerede fredag eftermiddag med tæpper, paraplyer og energidrikke for at sikre sig en plads i det første officielle ræs. 

En af dem var Jakob Kofod Jensen fra Vejle, som i dag kunne glæde sig over endelig at blive lukket ind i parken og deltage i det første officielle ræs efter en nat foran parken uden meget søvn.

”Jeg er her både for at vinde præmien, men også for at prøve den nye rutsjebane. Jeg har glædet mig til at forlystelsen skulle komme,” fortæller han.

Hvem var hurtigst i det første officielle ræs?
Der var stor jubel blandt deltagerne på Team Legends, da det stod klart, at de kom først i mål i den nye rutsjebane.

Kort efter det første officielle ræs kunne de stille sig øverst på præmiepodiet og modtage 1. præmien: en LEGO® Pokémon æske med Venusaur, Charizard og Blastoise (#72153).

”Det har været det hele værd at stå i kø hele natten. Jeg er så glad, selv om jeg aldrig har været vågen så mange timer før,” fortæller Jakob Kofod Jensen grinende. 

Hos modstanderholdet blev skuffelsen også hurtigt vendt til smil, da de modtog en LEGO® Pikachu æske (#72152) som 2. præmie og derfor alligevel kunne glæde sig over den hæsblæsende start på dagen.

Fakta: Minifigure Speedway

  • Danmarks første duellerende rutsjebane
  • Banens længde: 263 meter
  • Turens varighed: ca. 75 sekunder
  • Maksimal hastighed: 57 km/t
  • Kører både forlæns og baglæns
  • Man skal være mindst 110 cm høj for at prøve Minifigure Speedway ifølge med en voksen

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

For fjerde år i træk: Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob byder på 800 ledige stillinger i Billund15.1.2026 09:33:38 CET | Pressemeddelelse

Lørdag den 24. januar kl. 10–14 inviterer LEGOLAND®, Lalandia, LEGO® House, WOW PARK og Airport Hotel Billund endnu en gang til Danmarks største jobmesse for sæson- og fritidsjob i Billund Idrætscenter. Her står 800 ledige stillinger på højkant, når fem af Billunds største attraktioner går sammen om at byde nye kollegaer velkommen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye