EKF - Danmarks Eksportkredit

En af verdens største onshore vindmølleparker bliver etableret med eksportlån fra EKF

Del

Det bliver Vestas, der skal levere de 122 vindmøller til Golden Plains-projektet på i alt 756MW. Vindmølleparken skal ligge i Australien - 110 km. vest for Melbourne.

EKF har netop skrevet under på endnu et eksportlån – denne gang til Golden Plains Wind Farm 1. . (Golden Plains fase 1). Eksportlånet er på 1,4 mia. kr. og er med til at sikre Vestas turbiner til projektet, som bliver den største onshore vindmøllepark for Vestas til dato.

Australiens største

Projektet, som bliver Australiens største vindmøllepark, kommer til at bestå af 122 Vestas V162-6.2MW turbiner og dertilhørende infrastruktur samt en cirka 5 kilometer lang transmissionslinje, der forbinder projektet med el-netværket.

Det forventes, at vindmølleparken vil være i fuld drift i løbet af 2025. Projektet har også indgået en 30-årig driftsaftale med Vestas.

”Det er et ambitiøst projekt, som vi er rigtig glade for at være med i. Det betyder også, at EKF igen har forretninger i Australien efter en længere pause,” siger Peter Boeskov, CCO hos EKF. ”Det er også det første storskala projekt som EKF er med i, hvor projektet opnår finansiering på basis af fuld markedsrisiko, dvs. hvor aftaler for salg af el ikke allerede er på plads. Det er en vigtig milepæl for EKF og er kun muliggjort ved et tæt og kreativt samarbejde med sponsor og de øvrige långiverne.

På størrelse med Samsø

Golden Plains fase 1 er placeret ca. 110 km vest for Melbourne i den sydvestlige del af staten Victoria og vil dække et areal på ca. 11.000 hektar, svarende til størrelsen af Samsø. Der foreligger desuden relevante myndighedsgodkendelser for yderligere en fase med vindmøller for at nå en samlet kapacitet på 1.330MW samt for etablering af et storskala batteri. Når vindmølleparken er fuldt etableret, vil kunne dække behovet for mere end 750.000 husstande.

Vestas og EKF har samarbejdet gennem mere end 20 år – et samarbejde der bliver sat stor pris på fra begge sider.

”Vi sætter stor pris på vores partnerskab med EKF og deres deltagelse i finansieringen af TagEnergys Golden Plains Wind Farm Stage One. Med EKFs deltagelse i dette vigtige projekt kan vi i fællesskab bidrage med at sætte fart på Australiens energiomstilling og samtidig udvide vores bæredygtige aftryk” siger Danny Nielsen, Senior Vice President og Country Head of Vestas Australia & New Zealand.

Central rolle

Det er TagEnergy, med base i Portugal, der er sponsor på projektet og eneste investor på første del.

TagEnergys CEO, Franck Woitiez, fortæller, at EKF spillede en central rolle i etableringen af ​​innovativ finansiering til den skelsættende Golden Plains fase 1.

"TagEnergys strategi som langtidsinvestor og ambition om at øge andelen vedvarende energi i Australien passer godt med det lange engagement som EKF kan tilbyde. At fokusere på projektet først og dermed etablere grundlaget for ren energi, og indgå salgskontrakter i byggefasen, er kernen i vores strategi. EKF's fremsynede måde at tænke på, gjorde det muligt at gøre vores vision til virkelighed.” sagde Woitiez

Lånefinansieringen tilvejebringes af EKF, den australske fond Clean Energy Finance Corporation samt KfW IPEX Bank, Commonwealth Bank of Australia, Westpac, Mizuho Bank og Bank of China. EKF er den største långiver.

Nøgleord

Kontakter

Information om EKF - Danmarks Eksportkredit

EKF - Danmarks Eksportkredit
EKF - Danmarks Eksportkredit
Lautrupsgade 11
2100 København Ø

+45 35462600https://ekf.dk/

Den bedste sikkerhed en virksomhed kan få

EKF er Danmarks eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark. Det gør vi ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.

 

Følg pressemeddelelser fra EKF - Danmarks Eksportkredit

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra EKF - Danmarks Eksportkredit

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum