Kaffefabrik i Vietnam får anlæg fra GEA med finansiering fra EKF
Allerede i 90`erne blev Vietnam verdens andetstørste kaffeland efter Brasilien. Kaffeproduktionen er stærkt koncentreret i landets centrale højland. Plantagerne er ofte meget små og kan være helt ned til kun 1 hektar. Det er her i Vietnam, med finansiering fra EKF, at GEA Process Engineering A/S nu kan levere et frysetørringsanlæg til en ny kaffefabrik. Fabrikken skal ligge i provinsen Binh Duong 50 km fra Ho Chi Minh City (tidl. Saigon). Fabrikken får kapacitet til at producere 5.400 tons frysetørret kaffe om året fra midten af 2023.
”Vi er rigtig glade for at kunne skrive under på hele to projekter i Vietnam i år. Dette projekt er endnu et vigtigt skridt for EKF, da Vietnam er et land med gode vækstmuligheder, og samtidig understøtter vi eksport ud af Danmark” siger EKF´s CCO Thomas Hovard.
GEA er en globalt, førende virksomhed inden for fødevareindustri, og EKF yder en køberkreditgaranti på over 300 mio. kr. til finansiering af frysetørringsanlægget samt øvrig eksport.
Fabrikken finansieres af egenkapital fra ejerne samt lånefinansiering fra den hollandske bank ING B.V. hvoraf EKF garanterer 95 procent af risikoen svarende til knap DKK 330 mio. kr. før genforsikring.
Ejerne, polske Instanta Sp. z o.o, og Louis-Dreyfus Holding B.V., har valgt Vietnam, da landet har god adgang til grønne bønner, god infrastruktur og adgang til eksporthavne og ikke mindst, veluddannet arbejdskraft.
“Investeringen i ILD (Instanta Louis-Dreyfus), supplerer vores stærke, eksisterende instantkaffe-forretning og åbner muligheder for yderligere vækst for frysetørret instantkaffe for vores virksomhed”, siger Allan Szymczyk, General Director for Instanta Vietnam.
Polske Instanta Sp. z o.o. er verdens største leverandør af emballage og glas til kaffeindustrien og Louis-Dreyfus Holding B.V er en af verdens største agroforhandlere og verdens største, når det gælder Robusta kaffebønner.
Bag fabrikken står således et stærkt hold med kompetencer inden for handel og produktion af kaffe, kaffelogistik samt drift af instant kaffefabrikker. De to ejere vil aftage den frysetørrede kaffe til en forudbestemt pris og yder derudover en finansiel garanti til långiverne.
“Dette projekt supplerer LDC's stærke, eksisterende, vietnamesiske fodaftryk og globale Robusta grøn kaffe-forretning, og udvider LDC-kaffeproduktudbuddet til kunderne for at imødekomme den voksende efterspørgsel efter instant kaffe,” siger Julien Terisse, Head of Instant coffee hos LVD.
Kaffefabrikken er det andet EKF-projekt i Vietnam i år, et land med store vækstmuligheder for danske virksomheder.
Finansieringen cementerer yderligere det stærke samarbejde mellem GEA Process Engineering og EKF med den anden udstedelse til finansiering af danske leverancer i 2022.
Nøgleord
Kontakter
Ina Bjerregaard-CastenborgPresseansvarligEKF Danmarks Eksportkredit/KOM
Tlf:20652114Tlf:20652114ibc@ekf.dkInformation om EKF - Danmarks Eksportkredit
Den bedste sikkerhed en virksomhed kan få
EKF er Danmarks eksportkredit. Vi hjælper danske virksomheder med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark. Det gør vi ved at hjælpe med at skaffe finansiering og ved at forsikre virksomheder og banker mod de økonomiske og politiske risici, der kan være ved at handle med andre lande.
Følg pressemeddelelser fra EKF - Danmarks Eksportkredit
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra EKF - Danmarks Eksportkredit
En af verdens største onshore vindmølleparker bliver etableret med eksportlån fra EKF30.11.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Vestas, der skal levere de 122 vindmøller til Golden Plains-projektet på i alt 756MW. Vindmølleparken skal ligge i Australien - 110 km. vest for Melbourne.
Nyt ledelseshold i Danmarks Eksport- og Investeringsfond10.11.2022 11:28:40 CET | Pressemeddelelse
Der er udnævnt et fælles ledelseshold i den nye, fusionerede fond, der skal sikre danske virksomheder risikovillig, statslig finansiering
EKF-eksportlån på 5,8 mia. kr. til verdens største, grønne energi-gigant12.10.2022 11:25:15 CEST | Pressemeddelelse
Den italienske energi-gigant ENEL S.p.A. har netop underskrevet en aftale om EKF´s næststørste eksportlån nogensinde. Lånet skal blandt andet finansiere Siemens Gamesa og Vestas turbiner
EKF åbner forsigtigt for eksport til Ukraine25.8.2022 08:07:49 CEST | Pressemeddelelse
EKF genoptager nu enkelte dækninger i krigshærgede Ukraine
EKF grants a record-breaking EUR 1bn loan to Spanish energy giant24.6.2022 11:17:40 CEST | Press release
EKF Denmark´s Export Credit Agency (EKF) has approved a EUR 1bn credit facility to the Spanish energy company Iberdrola for the purchase of turbines from Vestas and Siemens Gamesa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum