Elis Danmark A/S

Elis udnævner nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere, der udlever virksomhedens værdier

Del
Hos Elis (tidl. Berendsen) blev januar en fejringsmåned, da alle Elis’ nye ”Chevron”-produktionsmedarbejdere skulle udnævnes, hyldes og belønnes for at være rollemodeller.
Her ses et par af vores Chevrons, bl.a. Maamun fra Taastrup, Elena fra Kolding og Kenneth fra Hillerød
Her ses et par af vores Chevrons, bl.a. Maamun fra Taastrup, Elena fra Kolding og Kenneth fra Hillerød


Elis Danmark A/S har som 2030-ambition at udvikle den bedste arbejdsplads for medarbejderne, og for Elis er det vigtigt, at medarbejdere i alle afdelinger og niveauer af virksomheden føler sig set og anerkendt af ledelsen. Derfor udnævner Elis’ vaskerier løbende produktionsmedarbejdere til at være ”Chevrons”, der 3 år i træk hyldes, fordi de i hverdagen udlever Elis’ værdier, er rollemodeller og gør en stor arbejdsindsats. I januar var det tid til, at 16 nye Chevrons fra Elis’ afdelinger skulle udnævnes, og som Elis’ HR-direktør Natja Aaberg Hornsbæk fortæller, var det en både festlig og rørende oplevelse:

”Udnævnelsen af vores nye Chevrons blev fejret på tværs af vores landsdækkende vaskerier, hvor de lokale ledere overrakte statuetter og diplomer til de udvalgte og stolte produktionsmedarbejdere – og satte ord på hvorfor netop de var valgt som Chevrons. Nogle vaskerier samlede alle medarbejdere til lagkage, andre skød konfetti af og overrakte blomster og gaver, og alle steder var det en glædesfyldt oplevelse. Nogle afdelingschefer kontaktede mig også efterfølgende for at fortælle, hvor rørende fejringen havde været for dem. Vi er jo alle dybt taknemmelige for vores værdifulde produktionsmedarbejdere, der hver dag sikrer, at vores kunders tekstiler bliver vasket korrekt og til tiden. De er årsagen til vores succes, og det betyder meget for os, at vi med Chevron-programmet kan række ud til og belønne den enkelte produktionsmedarbejder”.


Uforglemmelige rejser

Elis’ Chevrons belønnes ved, at de 3 år i træk kommer på en årlig forkælelsesrejse til en europæisk hovedstad. I år skal de nyudnævnte Chevrons til Lissabon, hvor de skal bo på et lækkert hotel, spise på skønne lokale restauranter og nyde kulturen i den farverige, portugisiske hovedstad med alle oplevelser betalt. Anne Helga er produktionsmedarbejder i Elis’ Løgumgårde-afdeling og tidligere Chevron – og som hun fortæller her, er både rejserne og dét at blive udnævnt som Chevron noget ganske særligt:

”Sammen med de andre Chevrons har jeg de seneste år været i Prag, Paris og Barcelona, og det har været helt fantastisk. Jeg har naturligvis selv været på camping- og charterferier før, men sådan nogle luksusrejser… det havde jeg aldrig før prøvet! Alt er planlagt ned til mindste detalje, alt er så utroligt flot, og det er en kæmpe oplevelse for livet. Jeg har endda fået en rigtig god veninde på rejserne, som er en Chevron fra Svendborg-vaskeriet, og vi besøger nu også hinanden privat”, siger Anne Helga og fortsætter:

”Det gør mig da helt vildt stolt og beæret, at jeg er blevet udnævnt som Chevron – for det er jo et skulderklap og en anerkendelse af det, man gør i hverdagen, og det er jeg mega glad for… Ligesom jeg er glad for, at min chef til daglig er god til at rose, når jeg og mine kollegaer gør noget godt”.

En af Elis’ andre tidligere Chevrons er Sheila, der har fleksible arbejdstider for at få balance i livet som mor og produktionsmedarbejder – læs mere her


Mere end 200 Chevrons på tværs af koncernen

Elis Danmark A/S er en del af koncernen Elis A/S – den førende europæiske tekstil-, hygiejne- og facility services partner med aktiviteter i 29 lande. I alt er der i koncernen p.t. udnævnt mere end 200 Chevrons, som er blevet samlet i rejsegrupper på tværs af flere lande – derfor er Chevron-rejserne også en mulighed for at knytte bånd til kollegaer og ledere fra Elis’ afdelinger udenfor Danmark. Natja Aaberg Hornsbæk fortæller:

”På Chevron-rejserne kan produktionsmedarbejderne dele en masse gode oplevelser med kollegaer fra andre lande, som de nok ikke ville have mødt ellers. Vi fejrer også koncernens Chevrons ved gallamiddage, hvor de øverste ledere fra Elis-koncernen deltager og tager sig god tid til at tale med og anerkende vores Chevrons. Her kan man virkelig mærke, at dét med at fremhæve produktionsmedarbejdernes vigtige rolle, daglige arbejdsindsats og ansvarlighed overfor kunderne er noget fundamentalt i hele koncernen”.

Elis har i mere end 20 år været en arbejdsmiljøcertificeret virksomhed – læs mere her

Kontakter

Billeder

Her ses et par af vores Chevrons, bl.a. Maamun fra Taastrup, Elena fra Kolding og Kenneth fra Hillerød
Her ses et par af vores Chevrons, bl.a. Maamun fra Taastrup, Elena fra Kolding og Kenneth fra Hillerød
Download

Information om Elis Danmark A/S

Elis Danmark A/S
Elis Danmark A/S
Tobaksvejen 22
2860 Søborg

http://www.elis.com

Elis Danmark (tidligere Berendsen Textile Service) tilbyder bæredygtige tekstil- og hygiejneløsninger og svanemærket vaskeriservice, hvor forbruget af vand, energi og vaskemidler ligger under Svanemærkets krav. Elis var én af de 10 første virksomheder i Danmark, der blev CSR-certificeret, og i 2019 blev Elis verdensmålcertificeret af Bureau Veritas som den første virksomhed i verden. Koncernens CO2-udledningsmål blev i 2023 godkendt af Science Based Targets initiative.


Elis koncernen er en international multiservice-leverandør, der tilbyder løsninger indenfor tekstil-, hygiejne- og facility services. Elis er til stede i Europa, Asien og Latinamerika og er førende i de fleste af de 30 lande, hvor virksomheden har aktiviteter, og arbejder for den offentlige sektor og private virksomheder i alle størrelser og på tværs af alle brancher. Koncernen tilbyder skræddersyede løsninger indenfor fladt linned, arbejdstøj, toiletmiljøer, måtter, drikkevarer, renrum, skadedyrsbekæmpelse og medicinsk affaldshåndtering. Læs mere på www.elis.com

Følg pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Elis Danmark A/S

Det skal være lettere at vælge cirkulært - Derfor lancerer Elis Again9.9.2024 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse

Vi har alle et ansvar for at passe på jordens ressourcer samt reducere vores affald og CO2e forbrug. Som tekstilservicevirksomhed kender Elis alt til den udfordring. Heldigvis oplever de også, at kunderne i stor udstrækning ønsker at træffe det rigtige valg, men det er ikke altid nemt. Med lanceringen af deres nye koncept Again gør Elis det lettere at vælge cirkulært ved bl.a. at fokusere på produkter lavet af genanvendte materialer - og som lever længere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye