Elgiganten skal ansætte 40-50 medarbejdere til nyt varehus i Haderslev. Kom til infoaften!

I samarbejde med Jobcenter Haderslev inviterer Elgiganten indenfor i byrådssalen på Haderslev Rådhus, til en aften om de ledige stillinger, som er slået op i forbindelse med åbningen af Elgigantens kommende varehus på knap 2.000 m2.
Ved aftenens arrangement vil der være mulighed for at høre mere om Elgiganten som arbejdsplads og tale med en række medarbejdere om de ledige del- og fuldtidsstillinger, der skal besættes i det nye varehus. Stillinger som dækker alt fra sælgere, afdelingsledere, salgsansvarlige og kasseassistenter til kasseansvarlige, lagerassistenter og supportansvarlige. Og flere til.
Thomas Valder Pedersen, regionschef i Elgiganten, opfordrer til at man kommer forbi og hører nærmere: ”Jeg håber, vi vil se en masse mennesker med interesse for branchen, for Elgiganten og ikke mindst for at yde en god kundeservice. I løbet af aftenen vil vi fortælle mere om, hvem vi er, hvad vi kan tilbyde som arbejdsplads og om de mange forskellige ledige stillinger. Og så glæder vi os selvfølgelig enormt meget til at slå dørene op til varehuset og byde vores mange kunder i Haderslev velkommen indenfor.”
Peder Stedal, adm. direktør i Elgiganten, har tidligere udtalt om det kommende varehus: ”Vi har selvfølgelig store forventninger til vores nye varehus - til glæde for vores kunder i Haderslev og omegn. Ud over at skabe arbejdspladser i området, som et projekt af denne størrelse helt naturligt fører med sig, slår vi også dørene op til et varehus, der bygger på vores nyeste koncept indenfor butiksindretning. Et koncept, der binder online og butik sammen med services som både Klik & Hent og Elgiganten Support. Med Klik & Hent får vores kunder mulighed for nemt at bestille og betale varer online - og hente dem direkte i vores varehus. Elgiganten Support er til gengæld en service vi tilbyder i varehuset til de kunder eller virksomheder, der har spørgsmål eller behov for hjælp til opsætning af produkter. Også dem der ikke nødvendigvis er købt i Elgiganten.”
Foruden et bredt elektronikudvalg kan kunder i Haderslev også se frem til en Apple shop-in-shop, hvor der er mulighed for at opleve Apples spændende univers, og få rådgivning på højt niveau fra særligt uddannet Apple-personale. Derudover vil varehuset også indeholde en Epoq køkkenafdeling med mulighed for at booke gratis konsultationer med dygtige køkkendesignere, der hjælper med at gøre køkken- og bryggersdrømme til virkelighed.
Varehuset i Haderslev forventes at åbne i løbet af foråret 2023.
Informationsaftenen finder sted den 9. november kl. 18.00-20.00
Adresse:
Byrådssalen
Haderslev kommune
Christian X's vej 39
6100 Haderslev
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder

Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde-/hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største webshops på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2021/22 omsatte for 48,7 milliarder norske kroner. Der er i alt 427 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten kommer til Frederikshavn24.1.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
For bare et par måneder siden kunne Elgiganten løfte sløret for nye varehusplaner i både Thisted, Haderslev, Greve og Lyngby. Nu er elektronikkæden klar til at sætte en nål mere i landkortet. Denne gang i Frederikshavn.
Elgiganten hopper med på TikTok-bølgen2.12.2022 13:25:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af november 2022 blev brugere af TikTok for første gang mødt af indhold delt af Elgiganten. Verdens hurtigst voksende sociale medie har med sin store rækkevidde længe været en del af planerne, men timingen har ikke været rigtig. Nu er strategien på plads og Elgiganten er klar til at hoppe med på bølgen.
De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen29.11.2022 16:32:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afdækker store digitale skel i det danske samfund. 37 % fortæller, at deres økonomi er så trængt, at de har svært ved at følge med i den digitale udvikling. Men når børnefamilier fx ikke har råd til en tablet, rammer det både børnenes sociale liv og deres skolegang. Derfor giver Elgiganten hvert år i samarbejde med Dansk Folkehjælp økonomisk støtte til tusindvis af familier for bl.a. at sikre børn en god jul og tryg skolestart – med elektronik under træet og i skoletasken.
Årets elektroniske julegavehits 202227.10.2022 08:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen og den årlige julehandel nærmer sig. Elektronik står ofte højt på ønskelisten, og i år bliver nok ingen undtagelse. I takt med stigende energipriser, er strømsparetips i høj kurs, og energisparende elektronik og teknologi er blevet særligt eftertragtet. I den forbindelse har vi samlet en liste med tips og inspiration til årets julegaver, som samtidig kan hjælpe dig eller dine kære med at spare på elforbruget.
Elgiganten på vej med nye varehusåbninger i Lyngby og Greve7.10.2022 10:44:00 CEST | Pressemeddelelse
For blot en uge siden delte Elgiganten planerne for etablering af yderligere 10 nye varehuse på bare to år. WAVES shoppingcenter og Lyngby Storcenter er blandt de nye beliggenheder. I løbet af de næste seks måneder slår Elgiganten dørene op til nye varehuse i Kalundborg, Thisted og Haderslev foruden modernisering af eksisterende varehuse i Gentofte og Taastrup. Herefter følger bl.a. Grenå, Nyborg og Skive i løbet af 2023 og 2024. Nu sættes endnu flere nåle i landkortet – denne gang i Lyngby og Greve. Adm. direktør i Elgiganten A/S, Peder Stedal, ser frem mod de nye åbninger, der begge kommer til at ligge i veletablerede og populære storcentre: ”Vi har meget at glæde os over. Med åbning af 10 nye varehuse i løbet af de næste to år, er der nok at se til. Især med åbningerne i Lyngby Storcenter og WAVES i Greve. Begge er beliggenheder vi længe har haft i kikkerten og som vi har arbejdet fokuseret på at realisere. Derfor er vi begejstrede for, at det nu er lykkedes. Som altid kommer vi til
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum