Elgiganten ’finder en løsning’ med ny nordisk brandplatform

Særligt for kampagnen er, at den sætter kunder og medarbejdere i centrum på samme tid.
Peder Stedal, adm. direktør, fortæller: ”Vi har gennem lang tid oplevet en rigtig flot kundetilfredshed. Noget som harmonerer fint med vores ønske om at sende alle kunder glade og tilfredse ud af vores varehuse. Alligevel vil vi gerne sætte den gode kundeoplevelse yderligere i centrum. Og hvordan gør man det? For os betyder det at stille spørgsmål – massevis af spørgsmål. Kun på den måde kan vi finde den bedste løsning til vores kunder. Dét er essensen af vores nye brandplatform.”
Elgigantens medarbejdere får en særlig rolle i den nye kampagne, som kommer til at løbe over de næste to år. Peder forklarer: ”Kampagnen er ”bare” en kampagne. Det er os, der har et ansvar for at efterleve, hvad vi lover: nemlig at finde en løsning. Derfor kommer vi fremover til at stille endnu flere spørgsmål i mødet med vores kunder. På den måde kan vi sikre, at vi afdækker alle behov og kan rådgive bedst muligt omkring de produkter, vi tilbyder.”

Elgiganten kommer med den nye kampagne til at påtage sig rollen som ’matchmaker’ mellem kunder og elektronik.
Jimmi Frederiksen, Head of Marketing, uddyber: ”Mennesker er ikke ens. Det er produkter heller ikke. At finde det rette match mellem mennesker og produkter kræver, at vi forstår at stille de rette spørgsmål - og at vi forstår at lytte omhyggeligt til vores kunder. Nogle kunder har en forkærlighed for et særligt brand, andre er optaget af produktets strømforbrug mens andre igen fokuserer på, hvordan man træffer de mest bæredygtige valg. Hvad end behovet er, så er det vores fornemmeste opgave at lytte til vores kunder og matche dem med de helt rette produkter. Det er præcis, hvad vi forsøger at vise med vores nye kampagne, som allerede nu kan opleves på TV, i radioen, i bybilledet og digitalt.”
Fakta:
Den nye platform udrulles løbende over de næste to år i Danmark, Sverige, Norge og Finland
Der er afsat et tocifret millionbeløb til eksekvering af kampagnen
Elgiganten bruger egne medarbejdere i kampagneindholdet - både i film og på radio
Nøgleord
Kontakter
Ditte Opstrup Andersen
Kommunikationschef
PR & Kommunikation
ditte.opstrup.andersen@giganten.dk
+4527614057
Billeder
Information om Elgiganten A/S
Elgiganten er Danmarks førende varehuskæde indenfor mærkevareprodukter i hjemmeelektronik og hårde hvidevarer. Elgiganten blev etableret i Danmark i 1996 og har i dag over 2.300 medarbejdere fordelt pa 40 varehuse landet over samt en af landets største internetbutikker på Elgiganten.dk.
Elgiganten A/S indgår i Elkjøp Nordic-koncernen, der i regnskabsåret 2020/21 omsatte for 49,8 milliarder norske kroner. Der er i alt 414 varehuse og ca. 11.000 medarbejdere i Norden. Alle nordiske varehuse forsynes fra det over 100.000 kvm store centrallager i Jönköping, Sverige. Elkjøp-koncernen ejes af Currys plc.
Følg pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Elgiganten A/S
Elgiganten kommer til Frederikshavn24.1.2023 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
For bare et par måneder siden kunne Elgiganten løfte sløret for nye varehusplaner i både Thisted, Haderslev, Greve og Lyngby. Nu er elektronikkæden klar til at sætte en nål mere i landkortet. Denne gang i Frederikshavn.
Elgiganten hopper med på TikTok-bølgen2.12.2022 13:25:00 CET | Pressemeddelelse
I starten af november 2022 blev brugere af TikTok for første gang mødt af indhold delt af Elgiganten. Verdens hurtigst voksende sociale medie har med sin store rækkevidde længe været en del af planerne, men timingen har ikke været rigtig. Nu er strategien på plads og Elgiganten er klar til at hoppe med på bølgen.
De fattigste familier i Danmark hægtes af digitaliseringen29.11.2022 16:32:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afdækker store digitale skel i det danske samfund. 37 % fortæller, at deres økonomi er så trængt, at de har svært ved at følge med i den digitale udvikling. Men når børnefamilier fx ikke har råd til en tablet, rammer det både børnenes sociale liv og deres skolegang. Derfor giver Elgiganten hvert år i samarbejde med Dansk Folkehjælp økonomisk støtte til tusindvis af familier for bl.a. at sikre børn en god jul og tryg skolestart – med elektronik under træet og i skoletasken.
Elgiganten skal ansætte 40-50 medarbejdere til nyt varehus i Haderslev. Kom til infoaften!31.10.2022 11:39:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 9. november inviterer Elgiganten til informationsaften i forbindelse med åbning af nyt varehus i Haderslev. Elgiganten forventer med den nye åbning at ansætte mellem 40 og 50 nye medarbejdere.
Årets elektroniske julegavehits 202227.10.2022 08:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Julen og den årlige julehandel nærmer sig. Elektronik står ofte højt på ønskelisten, og i år bliver nok ingen undtagelse. I takt med stigende energipriser, er strømsparetips i høj kurs, og energisparende elektronik og teknologi er blevet særligt eftertragtet. I den forbindelse har vi samlet en liste med tips og inspiration til årets julegaver, som samtidig kan hjælpe dig eller dine kære med at spare på elforbruget.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum