Elforsyningsrapport beskriver vigtigheden af regulerbar elproduktion

Dansk Fjernvarme er glade for, at Klimarådet sætter fokus på omstillingen af energisystemet og dermed elforsyningssikkerheden i deres seneste analyse Sikker elforsyning med sol og vind. Rapporten beskriver, at elforsyningssikkerheden sættes under pres de kommende år, hvor samfundets efterspørgsel på el øges.
Både i fremtiden og under omstillingen bidrager de vejruafhængige regulerbare kraftværker til at sikre elforsyningen, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Dog bliver kraftværkerne færre og færre, blandt andet fordi der er begrænset økonomisk incitament er til at fortsætte driften af dem.
- Regulerbare kraftværker spiller en væsentlig rolle i fremtidens elforsyningssikkerhed, og Dansk Fjernvarme er enig med Klimarådet i, at kraftværkerne kan afværge elafbrud. Som Klimarådet opfordrer til, skal der snarest muligt skabes klarhed for ejere af eksisterende anlæg, omkring myndighedernes vurdering af behovet for ydelser fra regulerbare kraftværker på lang sigt, siger Henrik Rønne Thomsen, chefkonsulent i Dansk Fjernvarme.
Dansk Fjernvarme anbefaler konkret, at der tages politisk stilling til behovet for regulerbar elproduktion, at der vedtages virkemidler, som sikrer kapaciteten på kort sigt, og der bliver forberedt initiativer på lang sigt.
- Hvis vi ikke gør noget nu, vil en stor del af kraftværkerne lukke hurtigere end antaget af Energistyrelsen – og dermed også af Klimarådet. Problemstillingen er derfor højaktuel og der er behov for politisk stillingtagen til fremtidig regulerbar elkapacitet nu. Bevarelse af de eksisterende kraftværker er en forholdsmæssig billig løsning til opretholdelse af et højt niveau af elforsyningssikkerhed.
Elforsyning er afhængig af diversitet
En vigtig forudsætning for en stærk elforsyning i fremtiden er diversitet i elproduktionen. Både sol- og vindenergi er afhængig af vejret, hvor der er behov for understøttelse af energikilderne med en bredere produktionsportefølje.
- Det er vigtigt med diversitet i elproduktionsporteføljen for at sikre vores høje elforsyningssikkerhed. Her spiller de regulerbare kraftværker en stor rolle i kombination med for eksempel ellagring, fleksibelt elforbrug og elektriske udlandsforbindelser. Hvis porteføljen er bred, har vi også en bred og stabil elforsyning, siger Henrik Rønne Thomsen.
Dansk Fjernvarme deler Klimarådets vurdering af, at forbruget af biomasse gradvist vil blive reduceret i årene frem. Bæredygtig biomasse, har været en nødvendig trædesten væk fra de klimaskadelige kul, men i takt med at nye teknologier vinder frem og de biomassefyrede værker er afskrevet, vil mængden af forbruget ifølge en omfattende analyse foretaget af KU, blive reduceret med helt op til 70 procent i 2040. Derudover bidrager udnyttelsen af bæredygtig biomasse med biogen CO2, der skal bruges i PtX anlæg.
Kontakter
Sofie Karoline HøgedalPresserådgiver
Tlf:+45 22 53 27 44skh@danskfjernvarme.dkBilleder
Information om Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme er en af Danmarks største brancheorganisationer og er interesseorganisation for landets 354 fjernvarmeselskaber, der forsyner omkring 69 procent af alle danske boliger med grøn og effektiv varme. Hovedkontoret ligger i Fjernvarmens Hus i Kolding med en afdeling beliggende centralt i København. I dag kommer 76 procent af fjernvarmen fra vedvarende energi, og sektoren har som mål at blive CO2-klimaneutral i 2030.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme
Nu skal der sikres ro om affaldssektoren2.6.2023 09:55:50 CEST | Pressemeddelelse
Folketinget har vedtaget det omstridte og kritiserede lovforslag om affald. Dansk Fjernvarme er skuffet over udfaldet. Nu er det vigtigt at arbejde for, at konkurrenceudsættelse og konkurser ikke skal påvirke muligheden for CO2-fangst, varmeforsyning og stabile forbrugerpriser.
Nu er fjernvarmepuljen tom for i år23.5.2023 14:22:34 CEST | Pressemeddelelse
Seneste status fra Energistyrelsen viser, at der er nu er søgt for flere midler end der er fyldt i Fjernvarmepuljen i år. Løfter politikerne ikke ambitionerne, går udfasningen af naturgas i stå, lyder det fra Dansk Fjernvarme.
CCUS-pulje afgjort: Ørsted bliver pioner inden for CO2-fangst i Danmark15.5.2023 10:11:43 CEST | Pressemeddelelse
Ørsted vinder Danmarks første CCUS-pulje og modtager 8 mia. kroner til at etablere CO2-fangst, transport og lagring. Dansk Fjernvarme hylder afgørelsen og ser frem til, at afgørelsen nu sætter skub i CCUS-udviklingen i Danmark.
Fuld opbakning til KL10.5.2023 15:41:06 CEST | Pressemeddelelse
KL har netop meddelt, at de vil forlade økonomiforhandlingerne, hvis regeringen holder fast i plan om at sende kæmpe regning til kommunerne. Dansk Fjernvarme giver fuld opbakning til KL og opfordrer regeringen til at trække lovforslag om affaldsenergi.
Undersøgelse: Danmark risikerer for lav elforsyning i 20309.5.2023 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I takt med, at udbygningen af vedvarende energi stiger, falder behovet for elproduktion på decentrale kraftværker. Nu viser en medlemsundersøgelse, at de regulerbare kraftværker afvikles endnu hurtigere på den korte bane, end Energistyrelsen antager, og det kan have konsekvenser for elforsyningssikkerheden, mener Dansk Fjernvarme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum