Elforbrugere skal kunne swipe sig til grøn omstilling

Estiske Elering og danske Energinet vil nu knække en af de digitale nødder, der er afgørende for en effektiv grøn omstilling af elsystemet: Nemlig at gøre det simpelt og sikkert for forbrugerne at videregive adgang til deres data om elforbruget.

Elforbrugerne skal kunne sælge strøm fra elbilens batteri, når den alligevel holder i garagen, og elnettet har brug for få minutter med hurtig produktion til at være i balance. Eller få mulighed for nemt at videregive data til energivirksomheder med ekspertise i at pulje forbrug, f.eks. fra mange varmepumper, og tilpasse det til de timer, hvor priserne er lave, eller hvor vindmøllerne snurrer hurtigst.

- Forbrugerne skal i centrum i fremtidens energisystem, og det skal være lige så nemt at give adgang til sine data, som det er at swipe på sin tablet. I dag er det bøvlet. Det forhindrer, at forbrugerne og aktørerne i elmarkedet kan hente de gevinster, der allerede nu er. Det stopper også de virksomheder, der står klar i kulissen med fremtidens forretningsmodeller og innovative løsninger, der kan pulje fleksibelt forbrug og produktion fra mange tusinde elforbrugere og egenproducenter. Og endeligt gør det den grønne omstilling mindre effektiv, siger Søren Dupont Kristensen, direktør for Elsystemansvar i Energinet.

Et aktivt marked: Selv få procent har stor værdi

Et aktivt marked, hvor forbrugernes fleksibilitet kommer i spil, kan tage toppen af samfundets investeringer i nye grønne energikilder, back up-kapacitet eller i udbygning af elnettet.  F.eks. når forbrugerne sænker deres elforbrug ved meget høje elpriser eller hæver det i situationer, hvor der er overkapacitet af vind i systemet.

Selv hvis få procent af forbruget bliver fleksibelt, kan det have stor værdi.

Simpel og sikker adgang til data er bl.a. et ønske fra mange danske elleverandører. Forud for det dansk-estiske pilotprojekt gennemførte Energinet sidste år et branchesamarbejde med de danske elleverandører. Samarbejdet afdækkede aktørenes ønsker og behov.

Elering og Energinet går forrest
Estland og Danmark er to af de få lande i EU, der har en datahub, som samler alle informationer om borgernes elforbrug.

- Det er oplagt, at vi ser på udfordringerne sammen med esterne, der er langt fremme med anvendelsen af digitale løsninger i den offentlige forvaltning. En sikker håndtering af elforbrugerens data er afgørende for løsningen, og p.t. ser vi ikke andre lande, der arbejder med dataløsninger, der gør det muligt for forbrugerne at videregive data til f.eks. energiservicevirksomheder. Kunden ejer sine data, og bør selv kunne vælge, hvem der skal have adgang til dem”, siger Søren Dupont Kristensen.

Målet er et system, som sikrer, at når forbrugeren en gang for alle har identificeret sig med f.eks. sit pas, kørekort eller NemID, så kan vedkommende selv styre, hvem der skal have adgang til data og hvordan. Systemet skal ikke gemme oplysningerne fra pas eller kørekort, men blot huske, at personen har identificeret sig med godkendt dokumentation. Teknologien minder om blockchain og sikrer, at kommunikation mellem systemer og anlæg foregår simpelt og sikkert.

Elering og Energinet tester lige nu en sikker form for identificering af forbrugere eller enheder - f.eks. en elbil. Det sker uden at skulle lagre eller sende personhenførbare oplysninger. De to eltransmissionsselskaber er i Tallinn for at teste en såkaldt ”distribueret ledger” kaldet ”Sovrin”. Lykkedes testen er målet at igangsættes en fuldskala implementering af teknologien.

- Målet er en open source-løsning, som alle kan bruge. Data og digitalisering er afgø-rende for succes i fremtidens energisystem, og derfor vil Energinet og Elering lægge de tekniske specifikationer frem, så alle, der måtte have glæde af det, kan udvikle lignende løsninger og bruge det som bindeled mellem deres egne løsninger og forbrugerne, siger Søren Dupont Kristensen.

FAKTA:

Energinet og Elering arbejder sammen med NGO'en MyData, TrustNet og Sovrin, og løsningen skal skal overholde nye krav til persondata.

Energinet og Elering tester bl.a., at det kan foregå simpelt og sikkert, hvis en estisk elforbruger downloader en forbruger-app fra et dansk elselskab. Det danske elselskab skal derefter kunne hente data om esterens elforbrug i den estiske datahub. Det hele skal foregå, uden at der bliver brugt eller sendt personhenførbare oplysninger.