Teknologisk Institut

Elever inddrages i fremtidens markbrug

Del
Nyt samarbejde mellem Teknologisk Institut og Bygholm Landbrugsskole giver landbrugselever adgang til nyeste viden om robotteknologi i markbruget.
Nicolai Fog Hansen overdrager betjeningen af Agrointelli-robotten til Søren Ingwersen, som er driftsleder på stribedyrkningsprojektet. Forstander Erik Kallehave Kristensen og uddannelseschef Lotte Ipsen glæder sig over samarbejdet.

Faglærte landmænd, produktionsledere og agrarøkonomer, som uddannes fra Bygholm Landbrugsskole ved Horsens, får nu kendskab til den teknologi, som de kommer til at møde i erhvervet, og kan byde ind med viden om det, som er på vej. Det sker efter skolen har indgået et samarbejde med Teknologisk Institut, som stiller en markrobot til rådighed for skolens elever og undervisere.

- Vi vil gerne tæt på landbrugets konkrete brug af ny teknologi, og det kan vi komme via landbrugsskolens elever og de oplevelser, de har på deres lærepladser. Denne aftale er for os en af måderne til at bringe virkeligheden ind i vores univers, så vi effektivt kan arbejde med de rigtige problemstillinger, siger sektionsleder Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut.

Det er intentionen i samarbejdsaftalen, at den også skal omfatte Teknologisk Instituts arbejde med droner til præcisionsjordbrug, simulering og forsøgsarbejde.

- Når Teknologisk Institut er til stede på skolen, vil der opstå interesse og sparring omkring konkrete projekter. Desuden får vi mulighed for at bruge noget af det udstyr, som de arbejder med i deres forskning. Og det kan ikke undgå at skabe merværdi af vores undervisning i ny teknologi, siger forstander Erik Kallehave Kristensen, Bygholm Landbrugsskole.

Parterne lægger op til projektsamarbejder, erfaringsudveksling, samarbejder om undervisning og forskellige samarbejder omkring praktikanter.

- Teknologisk Institut bliver med denne aftale en af de første formelle samarbejdspartnere i vores nye Teknologi- og Innovationscenter, som snart står færdigbygget. Her planlægger vi at give plads til mange forskellige interessenter omkring ny teknologi i landbruget, siger Erik Kallehave Kristensen.

Nøgleord

Kontakter

Sektionsleder Nicolai Fog Hansen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1533, mail: nfh@teknologisk.dk
Forstander Erik Kallehave Kristensen, Bygholm Landbrugsskole, mobil 4043 2799, mail: ekk@bygholm.dk

Billeder

Nicolai Fog Hansen overdrager betjeningen af Agrointelli-robotten til Søren Ingwersen, som er driftsleder på stribedyrkningsprojektet. Forstander Erik Kallehave Kristensen og uddannelseschef Lotte Ipsen glæder sig over samarbejdet.
Nicolai Fog Hansen overdrager betjeningen af Agrointelli-robotten til Søren Ingwersen, som er driftsleder på stribedyrkningsprojektet. Forstander Erik Kallehave Kristensen og uddannelseschef Lotte Ipsen glæder sig over samarbejdet.
Download
Erik Kallehave Kristensen og Nicolai Fog Hansen giver håndslag på aftalen i det næsten færdige Teknologi- og Innovationscenter på Bygholm Landbrugsskole
Erik Kallehave Kristensen og Nicolai Fog Hansen giver håndslag på aftalen i det næsten færdige Teknologi- og Innovationscenter på Bygholm Landbrugsskole
Download

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye