Elever fra Syddansk Erhvervsskole vinder ny, national iværksætterkonkurrence ved Danish Entrepreneurship Festival 2020
19.11.2020 14:19:55 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse

Elever fra erhvervsskoler over hele landet har i efterårets løb arbejdet med gode idéer og virksomhedsopstart som en del af den helt nye iværksætterkonkurrence, Kickstart Programme. Torsdag den 19. november kulminerede efterårets indsats ved den nationale finale, hvor de bedste hold fra hele landet dystede om at overbevise erfarne dommere fra erhvervslivet om, at deres idé var den allerbedste.
Det var eleverne fra kosmetikeruddannelsens grundforløb på Syddansk Erhvervsskole i Odense, der løb med sejren og en pengepræmie på 10.000 kr., da finalen løb af stablen for første gang.
På grund af corona-situationen blev den nationale finale afholdt online, men det lagde ikke en dæmper på energien og entusiasmen, som syrede og boblede i det virtuelle univers med en hel dags benhård konkurrence blandt eleverne. Og jublen var stor, da teamet blev kåret som vindere med deres ledningsfri luplampe.
”Lige nu føles det helt uvirkeligt, det er som om, det ikke er gået op for os endnu. Det er lidt specielt, at vi bare sidder online i vores klasselokale, vi mangler lige klapsalver og bobler for rigtigt at kunne forstå det. Det er en kæmpe bekræftelse for os alle tre, at andre synes, vores idé er god,” lyder det fra de tre glade kosmetikerelever Celina Wickie Bejerholm, Stine Fie Falk og Louise Lulu Kjeldgård.
En lysende god idé
Kosmetiker-teamet vandt for deres ledningsfri luplampe, så man undgår at falde over ledningen i klinikken. Teamet har allerede udviklet den første prototype, og sejren har givet dem mod på at arbejde videre med produktet.
”Vi havde ikke regnet med, at vi kunne stå her i dag og levere et produkt, som nogen er interesseret i. Vi er startet fra nul med kun fem ugers undervisning i faget og har arbejdet os op derfra. Det er et kæmpe skulderklap og har givet os troen på os selv, for selvom vi er ret forskellige, kan vi godt arbejde sammen og komme frem til et kanon godt produkt. Nu skal hovederne i blød, så produktet kan komme frem i verden,” sagde de tre glade vindere.
Innovation og virksomhedsopstart på skoleskemaet
Det er første gang iværksætterkonkurrencen Kickstart Programme løber af stablen, og det nye initiativ er meget mere end en festlig kulmination på idémageri, iværksætteri og drømmeri. Kickstart Programme er et helt nyt undervisningstilbud i iværksætteri til erhvervsskolerne og skal sætte innovation og virksomhedsopstart på skoleskemaet for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter dem med uddannelsesbeviset i hånden.
”Som kommende medarbejder, specialist eller leder er evnen til at tænke nyt og værdiskabende i høj kurs hos arbejdsgiverne, og det er nøjagtigt de kompetencer, som eleverne træner i et undervisningsforløb som Kickstart Programme. Med en erhvervsuddannelse på CV’et går mange unge også et arbejdsliv i møde som selvstændig, og i Kickstart Programme styrkes elevernes evner i at starte og drive virksomhed med alt, hvad det indebærer fra at oprette CVR-nummer til at registrere moms og opstille budgetter,” siger Beate Laubel Boysen, ansvarlig for Kickstart Programme hos Fonden for Entreprenørskab.
Kontakt:
Stine Fie Falk, kontaktperson for teamet, stinefiefalk@hotmail.com, 52 50 01 04
Berit Bader Lemming, presse- og kommunikationskonsulent, berit@ffefonden.dk, 31 75 34 81
Nøgleord
Billeder
Information om Fonden for Entreprenørskab
Om Kickstart Programme
Kickstart Programme er et nyt undervisningstilbud i iværksætteri til elever på EUD og EUX. I løbet af efteråret har elever på erhvervsskoler over hele landet arbejde med idéudvikling, målgruppeidentifikation, økonomi og virksomhedsopstart. Eleverne har præsenteret deres gode idéer foran dommere til lokale finaler, hvor de bedste elevteams er gået videre til den nationale finale, der afholdes ved Danish Entrepreneurship Festival 2020.
Kickstart Programmet er udviklet af Fonden for Entreprenørskab med støtte fra Norda-fonden.
Om Danish Entrepreneurship Festival
Normalt samler Fonden for Entreprenørskab tusindvis af iderige unge fra hele landet til én fælles konkurrencedag, men Corona-situationen har i år givet et kreativt benspænd, der gør, at Danish Entrepreneurship Festival ikke kun går online, men også har udvidet til en hel uges festival.
Fra mandag 16. november til fredag 20. november åbner de virtuelle døre, og tusindvis af elever og studerende fra hele landet er klar til at give deres livs pitch. Igennem flere måneder har de arbejdet hårdt med at idéudvikle, drømme, innovere og skabe spændende iværksætter- og opfinderidéer.
Til Danish Entrepreneurship Festival kulminerer det hårde arbejde, når hundredvis af erfarne erhvervsfolk sidder klar som frivillige dommere og vil give alle de unge sparring, feedback og gode råd til næste skridt, uanset hvilken konkurrence de deltager i.
Om Fonden for Entreprenørskab
Fonden for Entreprenørskab vil inspirere børn og unge og give dem evnen til at tænke og agere entreprenant og innovativt, så de kan lykkes i en global og omskiftelig verden. Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Fonden fungerer desuden som nationalt videncenter for opsamling, udvikling og udbredelse af viden om entreprenørskabsundervisning på alle niveauer af uddannelsessystemet
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
Elever fra Roskilde Katedralskole og Ordrup Gymnasium vandt verdensmål-konkurrence for gymnasier10.12.2025 15:46:43 CET | Pressemeddelelse
Tre elever fra Roskilde Katedralskole løb onsdag med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet. Samtidig vandt fire elever fra Ordrup Gymnasium Røde Kors' særpris i konkurrencen. Med udgangspunkt i FN's verdensmål har 840 STX-elever i efteråret forholdt sig til verdens udfordringer samt helt lokale udfordringer og udviklet kloge løsninger. Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors. Vinderne blev Emilie, Andrea og Tilde fra 3.g på Roskilde Katedralskole. Deres idé tager udgangspunkt i deres egen hverdag som tjenere, idet de ønsker at lave en særlig tjenerhandske, der kan forebygge forbrændinger og smerter af at bære tallerkner. "Vi er virkelig glade for at vinde. Hele forløbet har været sjovt o
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



