Elever anbefaler: Cyklister og gående skal have hver deres sti
20.1.2021 08:00:00 CET | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

En sti op til skolen, der bliver gjort bredere og delt op i to for henholdsvis gående og cyklende. En tilbagevende konkurrence, der skal få flere elever til at gå og cykle i skole. Flyers, videoer og elevevents, der skal gøre dem klogere på, hvad børn og voksne hver især kan gøre for at undgå farlige trafiksituationer omkring skolen.
Sådan lyder anbefalingerne fra eleverne i 6. klasse på Østerhåbskolen i Horsens efter at have deltaget i projektet ’Elever som trafikeksperter’. Her skulle eleverne finde og afprøve trafikløsninger, så det blev mere trygt at cykle i skole, og flere ville begynde at cykle eller gå til skole.
Bag projektet står den socialøkonomiske virksomhed Trafik i Børnehøjde sammen med Cyklistforbundet. Trafik i Børnehøjde har arbejdet med trafik- og cykelprojekter og elevinddragelse på over 150 skoler. Indehaver af Trafik i Børnehøjde, Johan Heichelmann:
- Der er store fordele i at involvere elever i at forme lokale trafikløsninger. For det første bidrager det til demokratisk dannelse. Eleverne oplever, at det nytter at bidrage til at løse lokale problemer og at tage ansvar for samfundets problemstillinger. For det andet sikrer det gode lokale løsninger, som ofte kan være et alternativ til dyre tekniske løsninger i kommunerne, siger Johan Heichelmann.
Flere går eller cykler i skole
På Østerhåbskolen lagde eleverne i efteråret 2020 ud med at kortlægge trafikken omkring skolen. Herefter gik arbejdet med at finde og afprøve løsninger på de trafikale udfordringer, som prægede hverdagen på skolen. Projektet kørte over to måneder, og et efterfølgende spørgeskema har vist gode resultater: 40% af de adspurgte forældre mente, at den opdelte sti har gjort det mere trygt at færdes på stien. 21% svarer, at deres barn er begyndt at gå eller cykle i skole.
Direktør i Cyklistforbundet, Klaus Bondam, roser eleverne for både at arbejde med en informationsindsats og med konkrete fysiske ændringer:
- Man når ikke langt, hvis man beder andre om at ændre adfærd uden at have de fysiske løsninger, som understøtter det. Det er flot set af eleverne at arbejde i begge retninger, siger Klaus Bondam.
Han efterlyser samtidig flere elevbårne skole-indsatser, der har fokus på at skabe gode trafikforhold på skolens område og på at få elever og forældre til at vælge en aktiv transport til skolen.
- Mange skoler gør det rigtig godt. Men vi ser desværre også skoler, der savner inspiration og handlemuligheder i forhold til at tage fat på de lokale trafikproblemer og i stedet antager, at kommunens trafikingeniører skal bygge problemerne væk. Omvendt mener ingeniørerne, at det mest handler om adfærd, og at skole og forældre må tage mere ansvar for transportadfærd. Derfor falder den gode løsning ofte ned mellem to stole, siger Klaus Bondam.
Elevinvolvering med Alle Børn Cykler
Cyklistforbundet har i flere sammenhænge arbejdet med at involvere børn i arbejdet med at finde gode cykelløsninger – blandt andet som en del af undervisningsmaterialet i den årlige børnekampagne Alle Børn Cykler, der kører på skoler over hele landet i september.
Tilmelding til Alle Børn Cykler 2021 åbner på www.alleborncykler.dk omkring 1. juni.
Trafik i Børnehøjde har erfaring fra over 150 skoler med forskellige typer af trafik- og cykelprojekter, hvoraf de fleste er betalt af kommunerne. Læs mere om Trafik i Børnehøjde på www.bornetrafik.dk.
Projektet Elever som Trafikeksperter var støttet af Østifterne. Cyklistforbundet og Trafik i Børnehøjde afsøger i øjeblikket nye muligheder for at finansiere flere elevinvolverende indsatser på landets skoler i samarbejde med kommunernes trafikafdelinger.
Nøgleord
Kontakter
Johan Heichelmann, børnetrafikplanlægger og indehaver af Trafik i Børnehøjde, mail johan@bornetrafik.dk, mobil 5336 9194
Klaus Bondam, direktør i Cyklistforbundet, mail bondam@cyklistforbundet.dk, mobil 4070 8365
Jane Kofod, kommunikations- og engagementschef i Cyklistforbundet, mail jak@cyklistforbundet.dk, mobil 2217 5588
Billeder

Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Utroligt, at cykling er helt fraværende i valgkampen19.3.2026 15:54:26 CET | Pressemeddelelse
Der bliver stort set ikke talt om cykling i valgkampen, og emnet er også stort set fraværende i kandidattestene. At det er sådan i cykellandet Danmark, er både utroligt og kritisabelt, siger Cyklistforbundet.
Fælles-Tour skal få unge op på cyklen igen9.3.2026 13:00:39 CET | Pressemeddelelse
Der er både billetter til Grøn Koncert, Tinderbox og cykeludstyr på spil for at få flere unge op på cyklen. Antallet af cykelture blandt alle unge mellem 15 og 20 år er faldet med 34 % siden 2010.
Cyklistforbundets skolecykelvenner skal give landets lærere en hjælpende hånd2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad gør man som lærer, hvis man gerne vil på cykeltur med en hel skoleklasse? Man kontakter Cyklistforbundets lokale korps af frivillige skolecykelvenner, der cykler med og hjælper med, at alle kører sikkert. Det har Cyklistforbundets frivillige i Viborg med stor succes tilbudt kommunens skoler i flere år. Nu er Cyklistforbundet og VELUX FONDEN gået sammen om at udbrede ideen til en række andre byer.
Kampagnen, hvor du får gode stænger, billet til fællesskabet og gratis sikkerhedstjek af din cykel25.2.2026 10:47:28 CET | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for tilmeldingen til Vi Cykler til Arbejde, Danmarks største motions-kampagne på arbejdspladsen. Der er masser af præmier til de deltagende hold, og hovedpræmien er elcykler til hele holdet fra cykelmærket Merida.
Cyklistforbundets forperson fortryder sexisme-udtalelse17.2.2026 16:14:20 CET | Pressemeddelelse
Cyklistforbundets forperson, Jens Peter Hansen, ærgrer sig over sexisme-udtalelse om snerydning af cykelstier, der affødte stor debat.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum